Sofie fik depression som gravid: Det skulle jo være en lykkelig tid

Sofie havde hørt om fødselsdepressioner, men hvorfor var hun så træt og trist, mens hun var gravid? Hun ville jo gerne have et barn, så hvorfor føltes det helt forkert?

To livlige børn sidder på deres mors arm. 4-årige Thyra og Holger på et år er elsket og længe ventede børn, men for deres mor Sofie var det en plage at bære dem.

– Jeg var gravid med et ønskebarn. Jeg burde være lykkelig. Jeg forstod det ikke. Jeg var kun otte uger henne med Thyra, da jeg en morgen bare lagde mig på gulvet i badeværelset. Jeg kunne ikke mere, fortæller Sofie Larshans fra Nor i Järvsö nord for Stockholm.

Hun meldte sig syg og kunne ikke andet end at ligge på sofaen i fire dage.

– Jeg har aldrig i mit liv haft det så dårligt. Jeg havde jo hørt om fødselsdepression, men ingen havde fortalt mig, at det også kunne komme under graviditeten.

Søgte ikke hjælp

Det blev en svær tid for Sofie.

– Det føltes, som om der levede en parasit inden i mig, som sugede al min energi.

Hun kontaktede aldrig sundhedsvæsnet for at få hjælp. Hun ville ikke være en byrde, og hun troede, at alle gravide oplevede noget lignende. Hun fortsatte med at arbejde og kæmpede i stilhed, på trods af at al energien var opbrugt.

Den normalt så uafhængige kvinde var pludselig dybt afhængig af sin mand.

Læs også: Afdødekontakt: Jeg nåede aldrig at møde min far

– Jeg kunne ikke kende mig selv, siger hun, og Jonathan sender hende et kærligt blik.

Han arbejdede også på fuldtid, men da hans livs kærlighed havde brug for ham, var hun altid hans førsteprioritet.

Sofie fortsatte med at være deprimeret efter fødslen. Thyra blev født ved kejsersnit, og det lykkedes aldrig at amme hende.

– Hvad var jeg for en mor, der hverken kunne bære, føde eller amme mit barn? Jeg havde frygtelige katastrofetanker, fortælle Sofie.

Flygtede fra det svære

Hun flygtede tilbage til arbejde, for det kunne kun finde ud af, og Jonathan tog sig af Thyra. Til sidst fik Sofie det bedre.

– I foråret 2017 følte jeg mig stærk igen og klar til en ny graviditet. Jeg længtes efter flere børn, gerne fire. Men da jeg blev gravid med Holger, brød jeg sammen igen efter få uger.

– Jeg var bange for, at han ville dø i min mave, for jeg vidste ikke, om jeg ville overleve endnu en graviditet, siger hun.

Da hendes søster ringede, kunne hun med det samme høre, at der var noget galt.

Læs også: Bettina var fanget på Scandinavian Star: Jeg skrev afskedsbrev

– Hvordan har du det egentlig, spurgte hun. Og for første gang fortalte Sofie alt: Hun ikke kunne sove, kunne ikke koncentrere sig, hun mistede hukommelsen og manglede livslysten.

– Jeg prøvede at forklare hende, at det bare var en lille svaghed, at jeg bare var dårlig til at være gravid, siger Sofie.

Men søsteren overtalte Sofie til at søge hjælp. Ikke i morgen, men nu!

– Jeg har ikke selv børn, men jeg ved, at du ikke 
skal have det sådan, sagde søsteren.

Lægen lyttede

Sofie fik tid hos lægen samme dag. Hun lagde forsigtigt ud med at sige: ”Jeg har det ikke så godt …” Derefter læste hun op fra den liste, hun havde skrevet, med alle symptomerne. Lægen lyttede – og forstod.

– Det var en kæmpe lettelse. Det var ikke bare mig, der var noget galt med. Der er noget, der hedder graviditetsdepression!

Men da hun læste om det, blev hun omsluttet af mørke. ”Sandsynligvis tilbagevendende depression,” stod der.

– Før troede jeg, at jeg skulle have mange børn, men nu … Det var en enorm sorg, siger hun.

Men nu fik hun hjælp. Hun blev sygemeldt og gik i terapi for at bearbejde sine mørke tanker.

Læs også: Camilles store lykke: Mit syn er reddet

– Hun forstod mig og gav konkrete tip til, hvordan jeg kunne planlægge dagene, så jeg kunne komme igennem. Når jeg havde fyldt og tømt opvaskemaskinen, havde jeg brug for at hvile mig i fire timer. Men så var Jonathan der. Han har både støttet og skubbet lidt på, når der var brug for det, fortæller hun.

Under graviditeten ville Sofie ikke tage antidepressivmedicin, men det begyndte hun med, efter Holger blev født.

– Nu har jeg det godt igen. Og jeg besluttede, da jeg fik diagnosen, at jeg aldrig ville skamme mig over det. Hver 10. kvinde får denne form for depression i større eller mindre grad. Jeg ser det som min pligt at fortælle vidt og bredt om den, for det er stadig en ukendt diagnose for mange, siger Sofie, som i dag har fundet tilbage til livet igen.

– Vi ønsker os flere børn. Og nu har jeg et håb om, at tingene vil gå godt. Men lige nu er Thyra og Holger mere vilde end tamme, så vi venter lidt, siger hun med et smil.