Sondy blev krænket som barn: Fik besked på at tie

Sondy blev som misbrugt i knap fire år af en ældre dreng. Da hun endelig tog mod til sig og fortalte om overgrebene, fik hun besked på at tie. Tavsheden tyngede hende så meget, at hun udviklede tvangstanker, angst og posttraumatisk stress.

Når Sondy kom hjem fra skole, gik hun ind på sit værelse og græd. Hendes forældre og fire søskende levede deres liv lige uden for hendes dør, men de kom aldrig ind og spurgte, hvorfor hun græd, selv om hun græd de fleste dage, fra hun var 10 år til, hun var 17.

– De kunne høre mig græde, men ingen reagerede. Jeg følte mig så ensom og alene, fortæller 38-årige Sondy Simonsen.

Læs også: Mor og søn genforenet efter 18 år: Nu er de kærester

Overgrebene blev tiet ihjel

Der var mange grunde til, at Sondy græd. Gennem hele sin skolegang blev hun mobbet, og så var der drengen, der gjorde hendes liv til et helvede. Han var et par år ældre end Sondy, og gang på gang overskred han hendes grænser og krænkede hende. De seksuelle overgreb stod på fra hun var otte år til, hun var 12 år.

– Overgrebene var slemme, men at de blev tiet ihjel, var værre. Alle de år, hvor mine forældre vidste, jeg havde det skidt, men intet gjorde, ødelagde mig. Hvis jeg havde fået hjælp dengang, var jeg ikke senere blevet så syg, siger hun.

Læs også: Tirsdagene var de værste

Familiens sorte får

Sondy voksede op i et kristent miljø på Færøerne som den næstældste i børneflok på fire. 

– I vores familie var der altid én, der var ked af det. Min far skældte meget ud, og min mor græd ofte, så jeg vidste aldrig, hvad jeg kom hjem til. Det var en utryg familie at vokse op i, og jeg var familiens sorte får, husker Sondy.

Tavsheden

Især husker hun tavsheden. Alle de ord, der aldrig blev sagt, men skubbet ind under gulvtæppet. Som om problemerne forsvandt, hvis man ikke talte om dem.

– Jeg har brug for at sætte ord på tingene, men det gjorde vi ikke. Jeg var et følsomt barn. Jeg kunne mærke, hvis nogen var kede af det, og så tog jeg det på mig og troede, at det var min skyld, siger Sondy.

Læs også: Blev mishandlet i sit eget hjem

Sondy: Følte mig forkert og skamfuld

Sondy troede også, at det var hendes egen skyld, at hun blev misbrugt og var overbevist om, at hun ville havne i helvede.

– Jeg følte mig forkert og skamfuld. I flere år turde jeg ikke sige noget til de voksne, for jeg var bange for, at de blev sure, og jeg fik rigelig skældud i forvejen. Fra jeg var 10 år, havde jeg selvmordstanker, men jeg kunne ikke gøre det over for min mormor, som jeg havde et tæt forhold til, husker Sondy.

Tvangstanker

Ud over selvmordstankerne, havde hun tvangstanker om, at hun selv kunne finde på at krænke sin lillebror, der var 10 år yngre.

– Bare jeg kyssede eller krammede ham, følte jeg, at jeg havde gjort noget forkert. Jeg blev bange for at røre ved ham. Sådan havde jeg det også, da jeg fik mit første barn som 21-årig. Jeg følte, jeg misbrugte ham, når jeg skiftede ham eller gav ham et kys, selv om jeg inderst inde godt vidste, at det kunne jeg aldrig finde på, understreger hun.

Læs også: Jeg blev solgt til sex

Forældrene gjorde intet

Da Sondy var 12 år, tog hun endelig mod til sig og betroede sig til sin mor.

– Min mor blev forfærdet og bad mig fortælle om overgrebene i detaljer. Hun gav mig ikke et knus eller sagde, at det ikke var min skyld, og jeg fortrød straks, at jeg havde sagt noget, siger Sondy.

Moderen lovede dog at tale med faderen. Tre dage senere trak hun Sondy til side og fortalte, at faderen ikke ville gøre noget ved sagen.

Alene i verden

– Mor bad mig ikke sige det til nogen. Fra det øjeblik vidste jeg, at jeg var alene i verden og kun kunne stole på mig selv. Selv om jeg er 38 år i dag og har to drenge og en mand, der elsker og altid har støttet mig, har jeg stadig den følelse, siger Sondy.

Øjnene bliver våde, og hun trækker vejret dybt, før hun fortsætter sin beretning.

Læs også: Misbrugt af sin mors kæreste

Måtte bryde med sin familie

Da hun var 12 år, fik hun endelig modet til at sige stop, og overgrebene holdt op, men de sad dybt i hende. Sondy udviklede tvangstanker, angst og posttraumatisk stress, og de næste mange år brugte hun på at finde frem til den rette hjælp, mens hun kæmpede med først en fødselsdepression og siden daglige selvmordstanker og psykiske sammenbrud. Samtidig forsøgte hun at få familielivet med sin mand og to børn til at hænge sammen.

– Jeg har fået god hjælp af psykologer, læger og alternative behandlere. Alle sagde, at jeg blev nødt til at bryde med min familie, hvis jeg skulle have det bedre, fortæller Sondy, der flyttede til Danmark med sin familie i 2012.

Sondy: De gjorde deres bedste

I dag har hun trukket sig fra sin familie, og barndommen får ikke længere lov at fylde hele hendes liv.

– Jeg ved, at mine forældre elskede mig og gjorde deres bedste, for de vidste ikke bedre, og derfor tilgiver jeg dem. De har været der i det omfang, de kunne, og hvis de var i stand til at handle anderledes, havde de gjort det, siger hun.

Læs også: 8-årig blev voldtaget og dræbt: Her er de sidste billeder

Bog har sat Sondy fri

Sondy har udgivet en personlig bog om sin barndom og kampen for at blive rask. Bogen ’Ties ihjel’ udkom i august og er blevet en bestseller på Færøerne.

– Bogen har hjulpet mig med at blive fri, men den har haft konsekvenser. Jeg ser ikke længere min familie, men jeg blev nødt til at fortælle min historie og give den lille pige, som ikke blev hørt dengang, en stemme. Det skylder jeg mig selv, siger Sondy.

Læs også: Seksuelle overgreb, vold og svigt: Min barndom i helvede