Stan Jens fra 'Danmark på prærien': Fra bølle til borgmester

Har du set DR-dokumentarene 'Danmark på prærien' og 'Tilbage til prærien', så kender du Stan Jens. Han er borgmester i den danske by Elk Horn midt ude på prærien i Iowa. Byen har 650 indbyggere, og 80% af dem hedder Hansen, Jensen, Nielsen, Steffensen, Larsen, Petersen osv.

'Danmark på prærien' og 'Tilbage til prærien' hitter

589.000 så med, da DR viste dokumentaren 'Tilbage til prærien' - efterfølgeren til 'Danmark på prærien' - d. 30 marts i år.

Ude og Hjemme er derfor draget til Elk Horn for at undersøge, hvad der er sket med byen og dens indbyggere, siden dokumentarerne blev vist. Med os i baggagen har vi Gammel Dansk, Brøndum Akvavit samt lakridser til Stan og hans bys folk.

Læs også: Danmark på prærien - Hvordan det gik byerne, efter dokumentarene blev vist i Danmark

Stan er en stor mand. Han kører en stor bil, og han giver store, hjertelige kram. I de tre dage, vi opholder os i Elk Horn, har vi Stan ved vores side, og man kan ikke ønske sig en bedre vært.

Han introducerer os for byens danske familier, viser os møllen fra Nørre Snede, tager os med ud at skyde på sin skydebane, viser os den danske vingård og deler adskillige flasker med os.

Vi har taget Gammel Dansk og Akvavit med til Stan. Desværre var det ikke muligt at medbringe leverpostej. Men Stan bliver glad for den danske opskriftbog med en opskrift på leverpostej, selv om han allerede har modtaget mere end 150 opskrifter fra velmenende danskere.

Stan Jens griner af danske skikke

Vi fortæller ham om den danske dessert risalamande, og han ryster på hovedet af os.

- Hvordan kan man have en yndlingsdessert, og så kun spise den én gang om året? Hvis man godt kan lide noget, skal man da bare spise det hver dag, siger Stan.

På den lokale restaurant Vittles møder vi 23-årige Jordan Hansen, der også er en central person i DR-dokumentarerne. Stan laver sjov med os og forklarer sin ven om vores mærkelige skikke.

Læs også: Danmark på prærien: Jordans mor overlevede frygtelig tragedie som barn

- Alt, hvad danskerne spiser, er planlagt efter deres kalender. Jeg ville gerne have budt dig et glas Gammel Dansk, men det drikker vi kun om morgenen og om lørdagen, griner Stan.

Foto: Stan sidder sammen med Jordan og Darla Hansen på Darlas terrasse i Elk Horn

Den slags regler har indbyggerne i Elk Horn ikke holdt ved lige - tværtimod. De spiser æbleskiver og medisterpølse til morgenmad på café Vittles. Det skal vi derfor også prøve sammen med Jordan og Stan. Og det smager overraskende godt. Alt er hjemmelavet, og især medisteren er god.

Uanset hvor vi kommer i Elk Horn, hilser vi på folk, fordi vi har Stan med os. Alle kender Stan. Vi besøger byens skole, hvor der går ca. 400 børn, halvdelen har danske aner.

Foto: Her står fra venstre: 9-årige Katie Andersen, 8-årige Kolten Christensen og 9-årige Ella Petersen

Mange af børnene kommer også hen og snakker med deres borgmester, og Stan introducerer os for byens eneste rigtige dansker - udvekslingsstudinen Josephine Gottrup Nielsen fra Ballerup, som tilfældigvis havnede i en dansk by hos den dansk-amerikanske familie Petersen. Og hun som troede, at hun skulle væk fra Danmark!

Taler ikke længere dansk

Hvor danske byerne egentlig er, går især op for en, når man besøger den smukke kirkegård med udsigt over den uendelige prærie med dens smukke bløde bakker.

Samtlige gravsten har danske navne, og danske inskriptioner. Det er mærkeligt at tænke på, at de sten ikke længere kan læses af byens borgere, men kun af danske turister som os.

Stan Jens, som viser os rundt i byerne de tre dage, vi opholder os i Elk Horn, er begejstret for at få oversat de gamle stens inskriptioner.

Som alle andre fjerdegenerations-danskere i byerne, taler Stan ikke dansk. Mange droppede deres modersmål under 2. Verdenskrig, da det blev anset som værende antipatriotisk at tale andet end amerikansk.

Men fordi Elk Horns indbyggere fik så enorm en interesse fra Danmark, vil man atter indføre danskundervisning på den lokale skole.

Tusinder af fans på rekordtid

Da dokumentar nr. 2 om Elk Horn og Kimballton blev vist sidst i marts, var Stan på vej hjem fra arbejde. Hans telefon begyndte pludselig at bippe uhæmmet, og på mindre end en halv time havde han fået mere end 800 facebook-kommentarer.

-Min mobil døde simpelthen. Den kunne ikke klare presset. I dagene der fulgte svarede jeg på mere end 1000 private beskeder. Det var et fuldtidsjob, og de bliver ved med at skrive, griner Stan, der selv var overvældet af den massive interesse.

Foto: Stans foto på plakaten for sin afgangsklasse. Plakaten hænger i Elk Horns skoles aula. Her hænger plakater tilbage fra 1880'erne.

Stan var slet ikke på facebook før den første dokumentar blev vist i Danmark. Det var kun, fordi Lisa fortalte, at en masse danskere forsøgte at komme i kontakt med ham via hende på facebook, at han invilgede.

Stan er en hjælpsom mand. Hvis folk ville ham noget, følte han sig forpligtet til at stille op.

- Jeg var nød til at oprette en profil. Efter få uger havde jeg næsten 3000 danske venner, fortæller den lattermilde borgmester, der stadig dagligt modtager beskeder og billeder fra sine mange danske fans.

Fra bølle til borgmester

Stans mor Beverly Sørensen var 100 % dansk, hans far var amerikaner. Han flyttede til Elk Horn som 14-årig, da forældrene blev skilt, og moren mødte en dansk mand fra Elk Horn.

Fra at være en bølle, der havde de forkerte type venner, blev Stan hurtigt en vigtig del af det lille samfund. Han nød, at folk bekymrede sig om ham og holdt øje med ham. I de sidste seks år har han arbejdet som Elk Horns borgmester ved siden af sit job som afdelingschef i et vognmands-firma.

- Vi har ikke noget egentligt valg. Folk i byen peger bare på mig hver 4. År. Jeg tjener 1000 dollar om året som borgmester, så det er mere noget, jeg gør for at give igen til den by og de folk, som tog mig under deres vinger og fik mig på rette kurs dengang, fortæller en sjældent alvorlig Stan.

Læs også: Elk Horn efter dokumentarene: Tak Danmark

Stan er gift på 22. år med 44-årige Michelle, hvis bedsteforældre hed Albertsen og var danske. Hendes bedstefar Albert Albertsen kunne kun tale dansk, da han startede i skole, og de andre børn drillede ham på trods af, at de også var danske.

Stans søn tæt på tragedie

Stan og Michelle har en søn Cody på 19 år. Han er netop startet i militæret og bor på kasernen Fort Hood i Texas, hvor han befandt sig ganske nær det sted, en gal mand skød og dræbte tre og sårede 16 mand d. 2. April i år.

- Gud giver dig kun det, som du kan klare. Derfor fik vi kun Cody, griner Stan, som fik sit livs forskrækkelse, da hans søn pludselig befandt sig et sted med en skydegal morder.

Stan selv er glad for at skyde. Han ejer mange våben, som han bruger dels til sport og dels til jagt. Som medlem af en lokal skydeklub kan han frit benytte klubbens skydebane, og her afprøver han ofte sine våben. Vi fulgte med Stan ud og skyde en dag, og du kan se resultatet Her.

Alle taler om leverpostej

Indtil videre har Stan modtaget mere end 150 opskrifter på dansk leverpostej efter hans eget forsøg, som vist i dokumentaren, mislykkedes, og ikke en gang Stans hund Jack ville spise den.

Som Stan siger: - Den vil med glæde slikke sig selv bagi, men den vil ikke spise min leverpostej.

Det har fået byens borgere til at arrangere en leverpostejkonkurrence til årets Tivolifest midt i maj. Stan, hans hund samt en dansk turist skal være dommere. Flere af de ældre damer i Elk Horn laver gode leverpostejer, og Stan har skam også smagt den danske slags, da han besøgte København.

- Desværre var Jordan og jeg kun i Danmark i tre dage, og vi havde et stramt program, så vi nåede ikke at se så meget. Vi var både i aftenshowet og i P3. Da dokumentaren blev vist første gang, var vi inviteret hjem til den ene instruktør Anders Birch. Hans mor havde lavet leverpostej, æbleskiver og medisterpølse til selskabet, fortæller Stan.