Sultet og slået som barn

Da Sapran var 4 år, slog hendes far hendes mor ihjel. Med sorg i bagagen blev hun og hendes tre søstre placeret i en plejefamilie. Men den familie, der skulle hjælpe dem videre i livet, gjorde i stedet deres barndom til et helvede.

I huset på Næstved Landevej er Sapran blevet placeret på husets toilet. Hendes små barneben kan ikke nå jorden, og selv om hun ikke kan klemme noget som helst ud, skal hun blive siddende. Døren er åben, og husets beboere går forbi uden at ænse hende. Men uanset hvor meget hun presser, så vil hendes barnekrop ikke makke ret, og hun ved, at hvis hun ikke opfylder kravet på det antal afføring, som plejefar har bestemt, må hun ikke rejse sig. Konsekvensen er langt værre. Hun læner sig tilbage, for hun ved fra tidligere, at hun kan komme til at sidde her hele natten. 

LÆS OGSÅ: Sisse blev efterladt som 4-årig

- Det var noget af det mest ydmygende, jeg kan huske. Jeg kunne jo ikke styre, hvad min krop gjorde, men jeg vidste, at hvis jeg ikke gjorde, som der blev sagt, fik jeg ikke lov til at sove. Lige som alt andet var uvisheden den værste, fortæller 23-årige Sapran Hassna, der med sit lange, kraftige hår og smittende smil ligner enhver anden ung kvinde. 

Men bag facaden gemmer sig en pige, der en stor del af sin barndom har oplevet daglige ydmygelser, sult og en konstant påmindelse om, at uanset hvad hun gjorde, var hun aldrig god nok. 

LÆS OGSÅ: Min far misbrugte mig hver tirsdag

LÆS SAPRANS RØRENDE OG SKRÆMMENDE HISTORIE I UDE OG HJEMME, DER UDKOMMER DEN 17. FEBRUAR 2016