Tak for alt far

Laura elskede sin far. De fik kun 17 år sammen. Han var en pæn mand med et godt job, men han drak, og Laura vidste aldrig helt, hvor hun havde ham. Først var hun vred over det, men så besluttede hun at fokusere på hans mange gode sider.

På repoet i huset i Roskilde står 14-årige Laura. Hun har åbnet døren ud til gangen og bevæger sig hen mod de lyde, som hun kan høre nede fra stuen. Snøvlende ord er blandet med lyden af opkast, og da hun får udsigt overstuen, kan hun se, at hendes far ligger på sofaen. Kort tid efter kan hun høre sirenerne fra ambulancen. Hendes mor hjæler hendes far ud til redderne, og da de kører afsted, og lyden bliver svagere og svagere, aer hun sin elskede kat med ordene 'far kommer snart hjem igen'. 

LÆS OGSÅ: Rikkes dejlige mor drak sig ihjel

- Det var skræmmende at se ham på den måde. Men jeg havde en stor tiltro til ham. Jeg var ikke vred på ham på det tidspunkt. Jeg håbede bare på, at han snart kom hjem igen, fortæller 19-årige Laura Marie Månsson.

Uadtil var Laura en pige som alle andre. Tøjet var altif rent, hun kom i skole med en fyldt mave, var aldrig den stille mus i klassen, og det var altid en madpakke at hive op ad tasken i spisefrikvarteret. Der var ingen, der kunne se på hende, at hun var barn af en alkoholiker. 

- Når min far var ædru, så var han det mest fantastiske far i hele verden. Han sagde pralende til sine venner, at jeg en dag ville blive statsminister, og når vores mor var på forretningsrejse, hyggede vi altid med junkfood foran fjernsynet. alt det vi ikke måtte, når hun var hjemme, smiler Laura. 

Lauras forældre blev skilt i 2009, og derefter begyndte det at blive sværere og sværere for Lauras far at holde sig for alkoholen. 

LÆS OGSÅ: Hanne mistede sine to børn 

 

LÆS RESTEN AF HISTORIEN OM LAURA OG HENDES FAR I UDE OG HJEMME, DER UDKOMMER DEN 28. OKTOBER.