Trætte kvinder er sultne kvinder

De fleste ved godt, at vi bliver lidt mere sultne efter slik og fastfood, når vi er trætte. Nu viser nyere forskning imidlertid, at særligt kvinder kan få hang til kalorier, når de er i søvnunderskud. Faktisk forøger de deres ekstra indtag af mad med fire gange så meget som mænd.

Når trætheden rammer går sulten ind. Nu viser nu forskning at særligt kvinderne får hang til søde sager og fast food, når de er i søvnunderskud.


Det tyder på, at en god søvn kan være en af de bedste slankekure. Nyere forskning fra Columbia University i USA, viser nemlig, at folk med søvnunderskud nærmest bliver tæppebombet med det såkaldte hunger-hormon Ghrelin. Hormonet, der blev konstateret første gang i 1999, bliver udløst i store mænger i mavesækken, når vi mangler mad. Det er altså hormonet, der får os til at blive sultne.

Søvnmangel gør os sultne

Men det viser sig nu, at også manglende søvn udløser hormonet, så vi føler os mere sultne end personer, der har fået deres gode nattesøvn. Generelt spiser folk med søvnunderskud 300 kalorier mere om dagen end normalt.
Men der er samtidig en ekstra dårlig nyhed til de trætte kvinder. For forskerne ved Columbia University har ved forsøg dokumenteret, at særligt kvinder får trang til en burger eller en wienerbasse, når de er trætte. Faktisk viste forsøget at kvinderne forøgede deres ekstra fødeindtag med fire gange så meget som mænd. I alt ekstra 30 gram.

LÆS OGSÅ: Guide til ni populære slankekure

Der er indtil videre ikke nogen forklaring på, hvorfor særligt kvinder bliver ramt af sult, når de er i søvnunderskud. Professor Russel Foster fra Neuroscience Institute ved Oxford University siger dog til avisen Daily Mail, at det ser ud til, at den manglede søvn kræver mere energi.
- Det er muligt, at vi har brug for mere energi, når vi er vågne - simpelthen for at holde os vågne. Den proces gør formentlig, at kroppen har brug for mere mad, siger han.
Desværre tyder det, ifølge professoren, på, at personer med søvnunderskud får en særlig lyst til de hurtige optagelige kulhydrater - fx hvidt sukker, brød og kage.
Alt tyder dermed på, at dårlig søvn kan altså forøge din vægt. Men søvnmangle kan også påvirke mange andre aspekter i dit liv, fx din arbejdsindsats, dit immunforsvar og dit humør.

10 gode tips til søvn

Døjer du med at sove kan du måske få hjælp af følgende 10 tips:

1. Hvis du har problemer med at falde i søvn om aftenen, så undgå at tage en lur i løbet af dagen. Bare 30 min. på sofaen kan ødelægge din nattesøvn.

2. Bevar en fast træningsrytme. Men undgå at træne inden for tre timer før du går i seng. Generelt bidrager regelmæssig træning til en bedre søvn. Men hvis du laver øvelser eller træner lige før sengetid, vil du have sværere ved at falde i søvn.

3, Undgå koffein, nikotin og alkohol sent om aftenen, fordi de enten kan forsinke eller afbryde din søvn. Koffeinholdige produkter som kaffe, te, cola og chokolade kan blive i kroppen i 3-5 timer efter indtagelse. Selvom du føler at alkohol kan virke afslappende, så får du en mere urolig nattesøvn og en dårligere søvnkvalitet af det.

LÆS OGSÅ: Tabte 32 kg med Dukan-kuren

4. Drik ikke for meget væske inden sengetid. At du står op og tisser om natten kan være et forstyrrende element.

5. Undgå alt for store måltider lige inden du skal sove. Din krop skal slappe af, og hvis du lige har spist, så bruger den en masse energi og ressourcer på at fordøje maden.

6. Du skal heller ikke gå sulten i seng, for så kan du have svært ved at falde i søvn. Hvis du er sulten, så tag evt. et stykke knækbrød med ost eller en halv bolle med kødpålæg.

7. Tag et varmt bad eller lyt til stille musik, inden du skal sove. Det får dig til at slappe af.

8. Gå i seng og stå op på de samme tidspunkter hver dag, da kroppen har brug for faste rytmer. Også selvom det er weekend. Det vil hjælpe dig til at være mere udhvilet om morgenen.

9. Børn og dyr skal holdes ude af sengen, medmindre det er nødvendigt, at de sover der. De kan være årsag til, at du vågner i løbet af natten.

10. Hvis du ofte går i seng med hovedet fyldt af tanker, planer og gøremål for ugen, er det en god idé at skrive tingene ned på et stykke papir eller sætte alarmer i din telefon, inden du går i seng. Så kan du få lidt ro i hovedet.

Populært lige nu i Ude og Hjemmes webshop

En session med Ude og Hjemmes clairvoyante, Anne-Marie Østersø, er en af de mest populære tjenester i shoppen.

En session koster
kun 500,-


Selvom serummerne fra M2 til øjenvipper og bryn ikke er helt billige, er de stadig populære.
De virker nemlig!

Serummerne koster
hhv. 975,- og 1.025,-


Vores shapewear i shoppen er eftertragtet, for det får dig til at se 5 kilo slankere ud på et øjeblik. Disse shorts er blandt favoritterne.

Shorts'ne koster
kun 475,-