Trine har mistet alle i sin familie

Trine var ganske lille, da hendes mor blev syg. Da hun var 12 år døde hendes storebror og derefter mistede hun både sin mor og far.

– Det værste er ikke at kunne huske så meget. Der er ingen tilbage, der kender min historie. Ingen der hjælper mig med at lære mig selv at kende ved at minde mig om, hvordan jeg var som barn og ung. Og så er det også svært ikke at have et sted at komme hjem til, forklarer Trine Munk Christensen, 29. Hun har oplevet så megen sorg i sit liv. Først døde hendes bror, Jacob, så hendes mor, Eva, og senest hendes far, Peter. Alle alt for tidligt. Trine har dermed mistet hele sin familie. Hun er alene tilbage.

Først blev mor syg

Da Trine var omkring 10 år, flyttede hendes mor og far fra hinanden. Det var helt udramatisk, og de bevarede et tæt venskab og formåede at holde sammen på familien, selv om de ikke længere boede sammen. 

Læs også: Dansk kvinde efterlyses i Benn-sagen. Husker du en lille dreng ved denne pool?

Bruddet betød, at Trine flyttede i nyt hus med sin mor. De var bare de to. De flyttede ind i oktober, og sommeren efter blev Trines mor syg.

– Hun havde haft brystkræft nogle år tidligere. Nu var kræften vendt tilbage. Den havde bare spredt sig, fortæller Trine.

– Jeg var jo ikke så gammel. Så jeg fattede måske ikke rigtigt, hvor syg min mor var. Hun gik til kemobehandlinger, røg ind og ud af sygehuset, og jeg boede i perioder hos min far. Men jeg var mest optaget af at passe min skole, og være sammen med mine veninder. Jeg kan huske, at det gjorde indtryk, da min mor var i kemobehandling, at jeg ikke altid kunne give hende et knus. For det første døgn efter en kemobehandling, må man ikke have hud til hud-kontakt med nogen, fordi kroppen udskiller skadelige stoffer fra kemo’en. Så selv om min mor hellere end gerne ville give mig et knus, kunne hun ikke. Det var svært for mig, husker Trine.

Bror blev kun 26 år

Kort efter, at Trines mor var blevet indlagt på hospice, ramte sorgen en oktoberdag i 1999 på en helt uventet måde. 

En dag, Trine sad hjemme og ventede på, at hendes far skulle hente hende for at de kunne besøge hendes mor, kom hendes far ikke som aftalt. Det gik en halv time, der gik en hel, der gik to timer. Så ringede telefonen.

Læs også: Ingen ville hjælpe lille fortabt pige

– Min storebror havde fået en hjerneblødning. Og lå i koma. Jeg forstod ikke alvoren. Jeg fik aldrig rigtig sagt farvel til Jacob. Den aften kunne jeg ikke rigtig sige noget, og det eneste, jeg fik sagt, var: ”Farvel, vi ses i morgen.” 

Men det gjorde de ikke.

– Jeg ved ikke, om jeg fortrængte tingene, eller om jeg bare var for lille til at forstå noget som helst. 

Kort tid efter ramte skæbnen igen. Den 11. november 1999 døde hendes mor, Eva.

Du kan læse hele Trines historie i denne uges Ude og Hjemme nr 16