Tyv slår en mor og spytter hende i ansigtet

En mor forsøger at stoppe en tyveknægt. Som svar bliver hun slået og sparket og spyttet i ansigtet foran sine børn. Nu har politiet offentliggjort overvågningsvideoen af gerningsmanden.

Han er hastigt på vej til at blive Sveriges mest forhadte mand. Politiet har efterlyst ham i medierne og offentliggjort overvågningsvideoen af den voldsomme episode, der fandt sted på Gamla Stan Station i Stockholm.

- Det er det værste jeg nogensinde har set i mine år som politibetjent. Vi skal fange ham, om det så er det sidste, jeg gør, siger politibetjent Stefan Tellqvist til Aftonbladet.

LÆS OGSÅ: 18-årige dødsdømt: Det er det vigtigste i livet

Mor slået og spyttet på

På videoen ser man en mand på trappen forsøge at stjæle fra en ældre dames taske. Moren kommer gående i modsatte retning med sine to børn. Hun ser, hvad der foregår og råber tilsyneladende til den ældre kvinde, mens hun forsøger at forhindre tyveriet.

Det får manden til at slå hende i ansigtet, sparke efter hende og skubbe hende ned af trappen. Mens moren tager sig af sine skræmte børn, kommer manden løbende tilbage. Moren skærmer sine børn, og manden sender en spytklat direkte i ansigtet på hende.

LÆS OGSÅ: Pigerne blev skældt ud efter tabet af deres lillesøster: Vi måtte ikke dele sorgen

Vi må håbe, politiet snart fanger ham. I hvert fald er svenskerne rasende og på udkig.

Hvordan den heltemodige kvinde og hendes børn har det i dag, vides ikke.