Udsultede hvalpe smidt ud

Et ældre ægtepar fra Mariager gjorde store øjne, da de kiggede ned i en efterladt papkasse ved et busstoppested ved landsbyen Katbjerg. I kassen var der to alvorligt underernærende hundehvalpe, der midt i den ellers søde juletid var blevet dumpet som affald af deres ejer.

Lunte og Lotte blev efterladt ved et busstoppested i en papkasse i juledagene. De var begge livstruende underernæret men er i dag på rette vej.


Mens de fleste sikkert spiste alt for meget i juledagene, så var det ikke en tid i overflod og kærlig varme for to Grand Danois-hvalp. Kun otte uger gamle blev de dumpet ved et busstoppested i Katbjerg ved Mariager. Her blev heldigvis fundet i tide - gemt i en papkasse uden hverken mad eller tæppe. De var på de tidspunkt begge så underernærede, at de ikke havde klaret den ret meget længere uden hjælp.
Men hjælpen fik de begge, da Falck kørte de to udsultede hvalpe til det nærmeste dyreinternat.

Blev tilset af dyrlæge

LÆS OGSÅ: Hund redder livet med vodka


Så tynde var Lunte og Lotte, da de kom i sikker havn hos Dansk Dyreværn Århus. I dag har de begge taget pænt på.

Dansk Dyreværn i Århus modtog i juledagene derfor de to forkomne hvalpe og herfra oplyser man, at hvalpene var i så elendig en forfatning, at de straks blev tilset af en dyrlæge. Dyrlægen kunne dog konstatere, at de to hvalpe - udover den alvorlige underernæring, var så nogenlunde friske. Dog havde hannen tilsyneladende problemer med sine ben og sine hofter - noget som undersøges nærmere. De har dog begge spist masser af egnet hvalpefoder og er derfor kommet i klart bedre form allerede.

Taget på i vægt

LÆS OGSÅ: Din hund afslører din mentale tilstand

- Det går meget bedre nu. De er nu begge ved dyrlæge igen for at blive tjekket, og jeg er sikker på, at de nok skal komme helt ovenpå, lyder det her i dag fra Dansk Dyreværn Århus.
Lunte og Lotte er da også begge godt på vej. Forløbig har begge taget over et kilo på. Lunte endda mere en halvanden kilo. Han var netop i forvejen den meste underernærende.


Dette syn mødte et ældre ægtepar fra Mariager, da de ankom til et busstoppested ved Katbjerg. I papkassen lå to underernærede hundehvalpe.

Vil se tiden an

- Vi sørger for at give de to små pus en masse kærlighed og pleje. De er begyndt at live lidt op og spiser og leger. De har allerede taget godt på i vægt. Men vi skal lige se tiden an med dem. Så vi beder venligst om, at I ikke på nuværende tidspunkt kontakter os angående adoption af dem. Vi skal nok følge op på dem og holde Jer orienteret om, hvis og når de bliver klar til et nyt hjem, oplyser Dansk Dyreværn Århus.
Det har indtil videre ikke været muligt at finde ejeren til de to hvalpe.