Ukendt ung mand donerede knoglemarv til 3-årige

Da lille Esme fik konstateret leukæmi, var det en kamp mod tiden, hvis hun skulle overleve. En knoglemarvsdonor var nødvendig, og da hospitalet fandt et match, bad hele familien til, at den ukendte donor var den gave, som hele familien havde ventet på.

Da Naomi og Grant sad over for lægen på onkologisk afdeling, kunne de se, hans mund bevægede sig. I første omgang forstod de ikke, hvad han sagde. De havde et par uger før bragt deres 3-årige datter Esme til hospitalet, fordi hun havde høj feber, og efter lægerne havde taget prøver og røntgenbilleder af den lille pige, kom resultatet. Esme havde en sjælden form for leukæmi, der kun var en ud af en million, der havde.

LÆS OGSÅ: Vicki gav sin datters hjerte til sin døende veninde

  

Søgte efter donor

– Hele vores verden brød sammen. Det var jo bare et par uger siden, at hun var helt frisk og løb rundt og legede. Men de gjorde det hurtigt klart for os, at Esme ikke ville overleve uden en knoglemarvsdonor, fortæller hendes mor, 37-årige Naomi Clayton fra Warwickshire, England.

Hele familien blev hurtigt testet for at se, om deres knoglemarv matchede Esmes, men desværre. Oven på de triste nyheder blev der dog tændt et lys i mørket. En donor var fundet.

– For at Esme kunne være parat til transplantationen, så skulle hun igennem en intens kemokur. Hun fik tyve forskellige former for medicin om dagen, og hun kunne ikke spise noget som helst. Så vi krydsede virkelig fingre for, at hun ville tage godt imod knoglemarven fra donoren, fortæller hendes mor.

Esme blev transplanteret. I starten gik det godt, men efter nogle måneder begyndte Esme at få vejrtrækningsproblemer.

– Hun havde det bare så skidt, og hun blødte fra sine lunger, så efter nogen tid blev vi rådet til at gøre os parate til sige farvel til vores datter, fortæller Naomi.

LÆS OGSÅ: Han fik sit ansigt tilbage: Reddet i sidste øjeblik

En ny donor meldte sig

Men den lille pige havde en stærk vilje, mens de håbede på et mirakel. Og endelig skete det. En ny donor meldte sig på banen, og transplantationen blev foretaget i sidste øjeblik. Denne gang var det en succes, og Esme fik lov til at komme hjem i august 2012 – ni måneder efter, at hun blev indlagt.

Tankerne omkring den person, der havde reddet deres datters liv, kunne hverken Naomi eller Grant slippe. Derfor valgte familien for et år siden at tage fat i den mand, de for altid vil være evigt taknemmelig.

– Det er en mærkeligt ting at skrive til en fremmed – især fordi du ikke ved, hvordan du nogensinde skal takke den her person. Så det tog lang tid at skrive det første udkast til mailen, fortæller Naomi, der dog ikke skulle vente lang tid, før hun fik svar.

Han hed Andreas, var 27 år og kom fra Tyskland, og han ville gerne møde hele familien og især den nu 7-årige Esme, som han selv havde tænkt meget på.

– Da vi fortalte Esme, at hendes donor ville komme og besøge os, var hun ellevild. Selv om hun ikke kan huske alle sine behandlinger og tiden på hospitalet, ved hun, at Andreas har reddet hendes liv.

Familien kunne først få lov at kontakte Andreas to år efter transplantationen. Her er det første brev Andreas modtog fra Esme.

Et unikt venskab

Den 3. oktober ankom Andreas sammen med sin kone til Warwichshire til den spændte familie.

– Det første, han sagde, var, hvor smuk Esme var. De var simpelthen så søde, og vi kom rigtig godt ud af det med hinanden. Esme kunne næsten ikke være i sig selv af begejstring, og hun kunne næsten ikke vente med at tage ham med hen til sin klasse og vise ham frem for sine venner, fortæller den stolte mor.

LÆS OGSÅ: Åh nej, tvillinger igen igen

Hun fortalte til alle, at Andreas havde reddet hendes liv, og klassen valgte til sidst at give ham et flot indrammet bevis for hans venlighed. Andreas kaldte Esme sin genetiske tvilling, og i løbet af den uge, hvor Andreas og hans kone var sammen med familien, fik de skabt et stærkt bånd.

– Esme er bare så vild med ham, og vi var alle lidt triste, da de skulle hjem, fordi vi følte, at vi havde så meget mere at snakke om. Andreas har jo ikke kun reddet Esmes liv, han har også været med til at holde vores familie sammen, og vi kommer til at holde kontakten for evigt.