Voldtaget og banket af kæresten

I halvandet år levede Sabine Starch med sin kæreste i et voldshelvede, som hun ikke kunne slippe ud af. Hun blev udsat for kvælningsforsøg og voldtægt, inden hendes far gik til politiet. Nu afsoner ekskæresten seks års fængsel for at have ødelagt Sabines liv.

Sabine blev voldtaget af sin kæreste

Gennem halvandet år var Sabine igennem et kærlighedsdrama, der var tæt på at koste hende livet. Derfor smiler hun gennem tårer og psykiske smerter, når hun fortæller om det triste og mørke kapitel i sit liv, som stadig giver hende mareridt.

Voldtaget og banket

LÆS OGSÅ: Forholdet afhænger af din mand

Sabine blev voldtaget, banket og misbrugt af sin psykopatiske kæreste. Men hun anede ikke, hvordan hun skulle slippe ud af forholdet.

Kæresten forfulgte hende døgnet rundt, hvis hun forsøgte at afslutte forholdet. Sabine havde ikke fred et øjeblik. Den fysiske og psykiske terror mod hende stoppede først, da Sabines far gik til politiet.

Efter faderens indgriben blev Sabines ekskæreste anholdt og sigtet for de uhyggelige overgreb. Ved retten fik han i november 2012 seks års fængsel for blandt andet voldtægt, frihedsberøvelse og vold. Med i strafudmålingen var også lignende overgreb mod en anden, tidligere ekskæreste.

Kæmper for et godt liv

LÆS OGSÅ: Hævn over utro ægtemand

Selv ikke da den dømte var forsvarligt bag lås og slå, fik Sabine fred. Både hun og andre tæt på Sabine modtog breve med grove trusler. Blandt andet skrev den dømte til sine egne forældre, at han ville dræbe dem.

Den 26-årige fynbo afsoner i øjeblikket sin straf i Vestre fængsel, mens Sabrine kæmper for at genfinde fodfæste i tilværelsen. Hun har det psykisk svært, og er stadig sygemeldt.

Nu fortæller hun sin grusomme historie for at hjælpe og advare. Sabine håber, at hun ved at være ærlig over for sig selv og andre kan finde en vej tilbage til et liv uden regelmæssige flashback til alt det grusomme i fortiden.

Tæt på at blive kvalt

LÆS OGSÅ: Bror dræbte vores mor

- Jeg var naiv. Men jeg troede ikke, at man kunne blive voldtaget af sin kæreste, som man bor sammen med, siger Sabine Maria Alexis Stache.

- I dag véd jeg, at forskellen på liv og død for mig kun drejede sig om nogle få sekunder, når han tog kvælertag på mig. Jeg besvimede, fuldt påklædt, når han klemte om min hals. Når jeg vågnede igen, lå jeg nøgen på sengen med ham ovenpå. Det er både svært, bizart og uhyggeligt at tænke på.

LÆS OGSÅ: Den døde var levende

Den hårdt ramte fynbo har fundet en ny kæreste, som hun elsker over alt, og som støtter hende. Men jobbet som kontorelev på politigården i Odense måtte hun opgive, da hun fik diagnosen posttraumatisk stres-syndrom. Desuden mener hendes psykiater, at hun har pådraget sig en mindre hjerneskade.

Sabine var blot 21 år, da hun i 2009 blev fanget i sit ekstremt voldelige forhold. Hun gyser stadig, når hun mindes nogle af de værste oplevelser sammen ekskæresten.

Ville afsløre mord

Som dengang, han med hænderne klemte stramt om Sabines hals, mens han som så ofte før voldtog hende. Da hun vågnede, lykkedes det hende at flygte ud på toilettet. Her gemte Sabine en blyant, og på et stykke papir skrev hun: "L. har været her". Sedlen skjulte hun bag toilettet.

Sabine havde aftalt med en veninde, at hun ville skrive beskeden som en kode, så ekskæresten ikke slap ustraffet fra et eventuelt mord på Sabine. Efter 10 timers mareridt slap hun ud og tog på skadestuen.

LÆS OGSÅ: Familien forenet

- Det lyder helt vanvittigt, men flere gange genoptog jeg forholdet for at få fred. Han kunne finde på de mest vilde ting. Jeg skammede mig og var flov, når han stod i opgangen og skreg i timevis. Eller når han skubbede en cd-rom med nøgenbilleder af mig ind gennem brevsprækken og truede med at sende den til min familie og alle i opgangen, siger Sabine.

LÆS OGSÅ: Overlevede ved at skrige

Sank dybere og dybere ned

Først da hendes far gik til politiet, og kæresten blev anholdt og sigtet for voldtægt, gik voldens alvor op for Sabine. Da indså hun, at forholdet langsomt havde udviklet sig til noget, hun ikke havde kontrol over.

Det var ekskæresten, der bestemte alt i hendes liv. Når hun kæmpede imod, føltes det som at træde i kviksand. Hun sank dybere og dybere, og anede ikke sine levende råd.

I dag drømmer den 26-årige kvinde om et helt almindeligt liv med kæreste, job og sunde interesser. Hun har oprettet en blog på nettet www.sabinestache.dk. Her deler hun ud af sin dyrebare viden og håber, at hendes smertefulde erfaringer med voldtægt og kærestevold kan hjælpe andre.

Mange forsøg på voldtægt

Den form for kærestevold og voldtægt, som 26-årige Sabine var udsat for, er langt fra usædvanlig. En rapport fra Justitsministeriet fortæller, at det 4 ud af 10 gange er en nuværende eller tidligere kæreste, der begår voldtægt eller forsøger. Men kun hver fjerde tilfælde bliver anmeldt.

Populært lige nu i Ude og Hjemmes webshop

En session med Ude og Hjemmes clairvoyante, Anne-Marie Østersø, er en af de mest populære tjenester i shoppen.


En session koster
kun 500,-


Selvom serummerne fra M2 til øjenvipper og bryn ikke er helt billige, er de stadig populære.
De virker nemlig!

Serummerne koster
hhv. 975,- og 1.025,-


Vores shapewear i shoppen er eftertragtet, for det får dig til at se 5 kilo slankere ud på et øjeblik. Disse shorts er blandt favoritterne.


Shorts'ne koster
kun 475,-