Ulla og hendes søstre fik brystkræft: Jeg overlevede som den eneste

Skæbnen har været hård ved Ulla Madsen og hendes familie. Både hun og to søstre blev ramt af brystkræft – og kun Ulla lever i dag. Da hun fandt en knude, ville hun straks have begge bryster fjernet og erstattet med implantater, og i dag er hun erklæret rask.

Tre søstre ramt af brystkræft

Ulla Madsens hjem på en idyllisk ejendom nær Give i Midtjylland er flere hundrede kvadratmeter stort. Men der er et lille sted i den ene dagligstue, der betyder noget helt specielt for den 57-årige kvinde. ”Søsterhjørnet” kalder Ulla kærligt sit intime område i et hjørne af stuen. Her står en lille sofa, et bord med friske blomster og på væggen et billede af to smukke, smilende kvinder.

Når savnet efter søstrene endnu en gang bliver for stort for Ulla, søger hun hen i netop det hjørne med sit strikketøj, sine private tanker og sin dybe sorg.

Det er nemlig Ullas søstre, Eva og Margit, der pryder fotografiet på væggen. De lever ikke længere, og så dog alligevel. For hver har de hver deres store plads i Ullas hjerte, og sådan vil det altid være. Kræften tog søstrene i en alt for ung alder, og efterlod Ulla tilbage med sorg og savn.

Læger ikke alle sår

Efter Eva og Margits død blev Ulla Madsen selv ramt af den sygdom, der kostede hendes søstre livet. Men modsat Eva og Margit, der havde to forskellige former for brystkræft, overlevede Ulla sygdommen. Hun kom i behandling i tide og blev efter fem år erklæret rask. Men hun kæmper stadig hver dag med alvorlige eftervirkninger af behandlingerne.

Ulla besluttede tidligt i sygdomsforløbet at få begge sine bryster fjernet. Sporene efter søstrene skræmte, og Ulla ville gøre hvad som helst for ikke at lide samme skæbne. Hun var heldigere end Eva og Margit og fik lov at leve. Derfor kan hun nu i anledning af Knæk Cancer-kampagnen fortælle en tankevækkende historie om sin familie, der har været usædvanlig hårdt ramt af kræft.

– Smerten efter mine søstres død har fortaget sig med årene og er nu til at leve med. Men tiden læger ikke alle sår, og sorgen og savnet efter mine to søstre forsvinder aldrig. De følelser slipper jeg aldrig af med, siger Ulla Madsen.

– Jeg savner dem hver dag. Når det er værst, sætter jeg mig med mit strikketøj i ”Søsterhjørnet” i stuen. Her føler jeg, at jeg er tættest på Eva og Margit, som jeg tænker på hver dag.

En, to, tre

Livet kan være svært at blive klog på. Ulla lærer sikkert aldrig at forstå, hvorfor kræftsygdom skulle ramme hende og hendes to søstre. For lægerne har fastslået, at der ikke er nogen arvelig årsag til eller begrundelse for, at netop de tre søstre fik brystkræft.

Ingen i Ullas familie eller slægtninge i tidligere generationer har haft kræft, men som 30-årig blev Eva som den yngste af søstrene ramt af sygdommen.

Ifølge kræfteksperter udviklede de tre søstre med årene en genmutation, der ændrede deres arveanlæg og fremkaldte kræft. De har ikke arvet sygdommen, men har hver især selv udviklet den.

Eva levede med sygdommen i adskillige år, mens Margits kræft var langt mere fremskreden, da den blev konstateret. Hun fik bare lidt over to år, fra sygdommen blev opdaget, til kræften havde gjort hende til endnu et meningsløst offer.

Efter Eva og Margits død fik Ulla som den sidste af de tre søstre kræft.

Storesøsters tur

Ulla husker krystalklart den dag, da det blev hendes tur til at blive ramt af den sygdom, der har kostet hendes to søstre livet.

Torsdag den 10. februar 2011, da hun var i brusebad om morgenen, mærkede hun en knude i det venstre bryst. Og var ikke et sekund i tvivl om, at det var kræft.

Ulla kunne selvfølgelig heller ikke lade være med at tænke på sine to søstres tragiske skæbne få år før.

– Jeg kørte vores to sønner, Asbjørn på dengang 15 år og Sigurd på 10, i skole. Herefter sad jeg i bilen på en parkeringsplads og ventede på, at klokken blev 8. Her åbnede lægen, og jeg fik en tid klokken 10. Jeg ringede til en veninde og sagde, at jeg kom med rundstykker, og at jeg havde brug for at tale. Jeg vidste godt, hvad der ventede mig, siger Ulla.

Samme aften skulle familien på skiferie i Tjekkiet, og bilen var pakket. På grund af familiens barske historik med kræft fik hun en tid til at få taget en biopsi på Vejle Sygehus samme dag.

Ferien blev gennemført, og Ulla følte sig godt tilpas med frisk luft og motion om dagen og et glas rødvin om aftenen.

Efter 10 dage var familien atter hjemme, og Ulla blev ikke det mindste overrasket over resultatet af biopsien. Lægerne havde fundet en 3½ cm stor knude i Ullas bryst, og det var ondartet kræft.

– Inden lægen på sygehuset fortalte mig om den brystbevarende operation, som han mente, jeg skulle igennem, havde jeg truffet mit eget valg. Jeg ville have begge bryster fjernet, og de skulle erstattes af implantater. Der var slet ikke noget at diskutere, og jeg havde talt med min mand om det. Han støttede mig heldigvis, siger Ulla.

På grund af Ullas søstres tragiske skæbne var lægerne forstående, og de accepterede hendes beslutning. For de forstod, at den var velovervejet, og at Ulla havde truffet sit valg.

Grumme bivirkninger

14 dage senere fik Ulla brysterne fjernet. Bagefter gennemgik hun seks kemobehandlinger, som desværre kommer til at sætte dagsordenen for hendes velbefindende resten af livet. For Ulla fik det ekstremt dårligt allerede under første kemokur.

Det var et rent helvede for hende, og smerterne har aldrig fortaget sig, også selv om det nu er snart syv år siden. Ulla har konstant ondt i alle kroppens led, og hun lever hver dag i en influenzalignende tilstand. Sådan vil det med stor sandsynlighed være resten af hendes liv.

– Jeg tænker aldrig over, hvorfor netop jeg skulle overleve og ikke dø, sådan som mine søstre gjorde. Jeg stiller heller aldrig mig selv spørgsmål, som jeg ikke er i stand til at give mig selv svar på. På den måde er jeg meget realistisk med hensyn til min sygdom. Jeg ser muligheder i hverdagen og ikke begrænsningerne, siger Ulla Madsen, der har været igennem svære perioder, efter at sygdommen ramte hende.

Du kan læse artiklen i denne uges Ude og Hjemme