Ulla ville finde sit ophav: Min mor gav mig væk

Hun var kun to år gammel, da hun blev sat på flyet til Danmark. Væk fra Grønland og alt det, hun kendte, satte hun kurs mod et nyt liv med fremmede forældre og et sprog, hun ikke forstod.

– Jeg husker ikke noget fra dengang, da jeg kom til Danmark. Jeg har fået at vide, at den lokale læge kunne lidt grønlandsk og forsøgte at tale med mig, men jeg ville ikke svare.

Læs også: Peter har tit følt sig rodløs: Mor gav mig væk som spæd

Ingen lignede Ulla

Ulla Risager er i dag 55 år, og indtil sidste år levede hun i uvished om, hvorfor hun blev sendt væk. Hun er vokset op med kærlige adoptivforældre i Stenstrup på Fyn, og det er hun glad for. Men hun var enebarn i en by, hvor ingen lignede hende, og gennem livet er spørgsmålet om, hvor hun kom fra, dukket op igen og igen.

Stødte hovedet mod en mur

– Da jeg var barn, savnede jeg at have søskende. Mine forældre kunne ikke selv få børn, og derfor blev jeg den eneste. Gennem livet har jeg ofte tænkt over mit biologiske ophav, og jeg har været nysgerrig efter at se, hvor jeg blev født, fortæller Ulla.

Da Ullas danske forældre gik bort, gik hun i gang med at lede efter sine biologiske forældre. Gennem livet blev det stadig vigtigere for hende at kende sine rødder, og nu skulle det være.

Fra loftlejligheden i Sorø, hvor hun bor med hunkatten Gamle, skrev hun til alle de instanser, hun kunne komme i tanke om. Men selv om hun er født inden for rigsfællesskabet, og der burde findes dokumentation på hende selv og hendes forældre, stødte hun hovedet mod en mur.

Selv sangerinden Julie Berthelsen fik en mail, for hendes mand kom fra den lille by Qaqortoq, hvor Ulla blev født, og hvor alle folk kender hinanden. Ulla fik også et fint svar tilbage, men det førte hende ikke videre i sin søgen.

Læs også: Casper blev givet væk som spæd: Jeg har følt mig uønsket

Ligner bror

– Desværre var der ingen, der kunne hjælpe mig, selv om der var mange, der prøvede. Derfor endte jeg med at melde mig til ”Sporløs” i håb om, at de kunne hjælpe mig videre.

Det kunne de, og ved at gå fra hus til hus endte Ulla med at finde en lillebror, som hun ikke anede eksisterede, i Grønland.

– Det var rigtig dejligt at møde ham. Det var første gang, jeg lignede et andet menneske, griner Ulla.

Et stort tab

Gennem lillebroren fandt hun ud af, at hendes biologiske forældre er døde, men at hun har en søster, og at begge søskende har kendt til hendes eksistens hele deres liv.

– De har altid vidst, jeg fandtes. Jeg har ikke været en hemmelighed, og det er jeg glad for. Min bror fortalte, at min mor følte et stort tab gennem hele livet, fordi hun måtte give mig væk.

Læs også: Natalie fra Sporløs: Endelig fik jeg svar

Såret heler aldrig

Turen til Grønland afslørede også svaret på, hvorfor Ulla blev bortadopteret. Hendes biologiske mor var kun 16 år, da hun fik Ulla. Hun boede hjemme, hvor der i forvejen var mange børn, og da økonomien ikke kunne klare flere munde at mætte, blev hun nødt til at give Ulla væk.

Ulla har to børn, der nu er voksne, og efter hun selv er blevet mor, er hun blevet bevidst om, hvor svært hendes egen mor må have haft det.

– Det kan godt være, man ribber op i et gammelt sår ved at lede efter sin familie, som jeg har gjort. Men det sår, man får, når man må give et barn fra sig, det heler aldrig. Nu ved jeg, at min mor har givet mig væk, fordi hun var nødt til det.

Så tæt på

Ullas bror fortæller, at deres mor senere forsøgte at finde hende, og hun skulle ikke have ledt så langt, som man skulle tro. For hendes mor flyttede nemlig til Danmark i begyndelsen af 70’erne, hvor de boede i St. Heddinge på Sjælland og fik to børn mere. Så tæt på, at hun i princippet kunne have mødt dem på Storebæltsfærgen eller i Legoland uden at vide, at de var hendes familie.

– Det er underligt at tænke på, at de hele tiden var så tæt på, uden at jeg vidste det, siger Ulla.

Læs også: Hanne fandt sin far efter 38 år

Ulla: Min mor ønskede at finde mig

Hverken hendes mor eller søskende vidste, hvor Ulla var blevet af, og de havde ikke mulighed for at finde hende, da de ikke havde ret til oplysninger om, hvem der havde adopteret hende, og hvor hun var endt med at bo.

– Det er selvfølgelig trist, at vi ikke nåede at finde hinanden, mens hun levede, men det varmer rigtig meget at vide, at min mor ønskede at finde mig.

Søskende samlet

Efter ”Sporløs” blev optaget, har Ulla mødt sin søster. Med visheden om, at man ikke nødvendigvis falder i hak, selv om man har fælles genetisk ophav, inviterede hun søsteren til Sorø. Her endte det med, at de snakkede i tre timer i træk.

– Det var så hyggeligt at møde hende. Vi talte virkelig godt sammen. Det var dejligt.

Efterfølgende er Ullas bror flyttet til Danmark, og nu ses alle tre søskende med jævne mellemrum.

– Vi holder fødselsdage og påskefrokoster sammen, ligesom andre familier. Jeg har også lært deres familier at kende, og de er alle sammen søde.

Læs også: Mette fik sin drøm opfyldt

Samme humor

Selv om de tre ikke har en barndom tilfælles, har de noget andet: Humoren. Her ligner de hinanden.

– Vi griner ad de samme ting. Det er en god ting at have til fælles, siger Ulla.

Et godt liv

Ulla blev født i et udkantsområde i det sydlige Grønland, hvor der i hendes ungdom ikke var de store muligheder for at uddanne sig. Her er høj arbejdsløshed, og de sociale problemer er til at tage og føle på.

Ulla nærer ingen romantiske forestillinger om et liv på fjeldet. Hun er bevidst om, at hun på mange måder har vundet i livets lotteri.

– Jeg er glad for, at jeg blev bortadopteret. Jeg har haft nogle dejlige forældre, der har givet mig en god barndom. Ved at bo i Danmark har jeg også fået en masse muligheder, som jeg ikke ville have haft i Grønland.

Læs også: Efter 28 år: Jeg fandt min mor

Fandt en ro

Ulla føler egentlig ingen stærk tilknytning til Grønland, og efter at hendes bror er flyttet til Danmark, har hun ingen relationer i landet. Alligevel vil hun gerne tilbage til landet, hvor hun blev født for 55 år siden. Der er så meget at opleve, og i Qaqortoq fandt hun en fred, som hun ikke har oplevet andre steder.

– Jeg oplevede sådan en dejlig ro, da jeg var der. Der vil jeg gerne tilbage til. Men det skal være om sommeren, hvor der er lidt varmere og lysere. Min største drøm er at få mine børn med derop, så de kan se, hvor jeg kommer fra.

Læs også: Charlottes far forsvandt: Nu vil jeg finde min søster