"Ulykkken gjorde ikke ondt. Det gik så hurtigt"

Natasja mistede sin bedste ven i en ulykke, da hun var 10 år. De blev kørt ned af en flugtbillist.

Skrevet af praktikant Annika Leegwater Panduro

Mørket havde lagt sig og kulden bed de to børn i ørene. Det var en december aften for otte år siden, og ti årige Natasja fulgte sin bedste ven hjem. De gik på hovedvejen i stedet for den lange vej gennem skoven.

Natasja havde lovet at følge ham hjem, og det var hendes ide ikke at gå igennem skoven. Hun skulle nå hjem og se tv-serien Friends med hendes storebror. Så langt nåede de to venner aldrig.

Ramt af en flugtbilist.

”Der kom et hvidt lys imod os, og så et lys, da jeg vågnede på hospitalet. En stemme sagde : Giv hende mere medicin og en hånd lukkede mine øjne”, fortæller Natasja.

Det er, hvad hun kan huske fra den aften.

Læs også: Emma til Breivik: Hold kæft og tag din straf

”Ulykken gjorde ikke ondt. Det gik så hurtigt” lyder det fra den nu 17 årige Natasja.

Dog var de fysiske og psykiske skader efter ulykken ikke ligeså hurtigt ovre. Natasha havde brækket et lårben. Hun havde brud i baghovedet og en skadet lever.

Hendes ven får hun ikke af se igen. Da hun lå på hospitalet fortalte lægerne hende, at han lå på en anden stue. De var bange for at hendes fysiske tilstand ikke var stabil nok, til at hun hørte sandheden.

Natasja kom sig aldrig.

Derfor meldte Natasjas sorg sig sent. Ulykken ændrede alt. Hun blev en helt anden person. Før ulykken var Natasha en udadvendt, glad og velfungerende pige. Efter blev hun tavs og tog afstand til hendes ellers så velfungerende hverdag med venner, skole og fritidsaktiviteter.

Natasja lukkede sig inde i sig selv, og den udadvendte pige fra før forsvandt sammen med hendes afdøde ven.  Hvor hun før var afslappet og tålmodig, blev hun nemt sur, vred og hysterisk. Hendes lunte var blevet kortere,

Natasja følte, at den eneste løsning var at lukke sig selv inde, så det ikke skulle gå ud over andre. Det eneste sted, Natasja følte sig godt tilpas, var ved hendes vens grav.

Læs også: Michelles udfødte barn blev stjålet

Der kunne hun sidde i flere timer og tale med ham. Ulykken tog hårdt på Natashas sociale liv, hendes adfærd og endda hendes natte søvn. Følelsen af skyld åd hende op indefra.

I syvende klasse påvirkede hendes psykiske skader fra ulykken hende så meget, at Natasja kun sov to timer om natten og dårligt kunne fungere i skolen. Natasjas mor og storebror kunne mærke en stor forandring ved deres ellers glade, livlige pige. Hun gik i mange år med psykiske problemer, uden at vide hvad hun fejlede.

Læs i denne uges Ude og Hjemme nr. 42, om ulykken og Natasjas møde med flugtbilisten.