Umoralsk at føde børn med Downs

Protesterne væltede ind, da den i England kendte forsker og debatør, Richard Dawkins, skrev på Twitter, at det ville være umoralsk ikke at aborterer et foster, hvis man vidste, at det har Downs syndrom.
Prøv igen
Hans bemærkninger kom, da han i forbindelse med en længere debat om abort i al almindelighed, svarede på et spørgsmål, han blev stillet af en kvinde på Twitter: -Jeg ved helt ærligt ikke, hvad jeg ville gøre, hvis jeg blev gravid med et barn, der havde Downs Syndrom. For mig er det et etisk spørgsmål, spurgte en profil på Twitter, der kalder sig In Your Face.
LÆS OGSÅ: Mias to skønne piger
Richard Dawkins svarede: -Få en abort og prøv igen. Det ville være umoralsk at bringe barnet ind i verden, hvis du har et valg.
Vrede reaktioner
Det svar var der mange der var dybt uenige i. Hans Twitter-konto glødede af vrede reaktioner, der opfattede det som om, han ikke mente børn med Downs havde ret til et liv.
LÆS OGSÅ: Nana er blevet gift
-Det er faktisk sådan, at flertallet af fostre med Downs syndrom i Europa og USA bliver aborterede. Hvad jeg anbefaler, er ikke helt mærkeligt, men en norm.
Også den engelske forening for børn med Downs har udtalt sig i sagen:
Dyb moralsk forskel
-Mennesker med Downs Syndrom lever gode liv, og de yder et værdifuldt bidrag til samfundet. Vi mener ikke, at Downs Sundrom i sig selv bør være årsag til abort, men vi anerkender, at hver familie må træffe sit eget valgt, lyder det fra foreningen ifølge BT.
LÆS OGSÅ: Walker vejede kun 589 gram
Richard Dawkins forklarer, at han ikke sætter spørgsmålstegn ved de rettigheder allerede levende mennesker med Downs syndrom har. Han taler kun om dem, der stadig ikke er født.
-Det er en dyb moralsk forskel mellem at sige, "dette foster burde aborteres" og så at sige "denne person skulle have været aborteret for mange år siden", skriver Richard Dawkins på Twitter.
Senere har han i følge den engelske avis, The Guardian, undskyldt, hvis nogle skulle tro, at han blandede sig i de beslutninger, de selv må tage, hvis de venter et barn med Downs. Men han fastholder, at han personligt synes, at det er moralsk rigtig at vælge abort for det kommende barns egen skyld.