Ung svensker efter to nærdødsoplevelser: Det sker der efter du dør
Det er et spørgsmål, de fleste af os har funderet over. Hvad sker der egentlig, når vi dør? Er der en himmel – eller måske et helvede? Flyver man gennem en lysende tunnel omgivet af varme og kærlighed? Vil man møde sine elskede igen på den anden side? Er der grund til at være bange?
– Nej, lyder det fra Sasha Eliasson. Og modsat mange andre ved han faktisk lidt om, hvad der sker, når man dør. For den 22-årige har prøvet det. To gange endda. Begge gange var han død i et par minutter.
Du døde, bare så du ved det
Første gang var den 25. juni 2014. Sasha var på vej hjem fra arbejde på sin motorcykel, da han kørte galt på motorvejen Tyresövägen i Stockholm.
Han brækkede ryggen og fem ribben, rev skulderen og sin ene ankel af led, punkterede en lunge og smadrede sit knæ, og blev i al hast kørt til Karolinska Sygehuset.
Han var i voldsomme smerter, men lige pludselig var det, som om der blev slukket for en kontakt – og væk var han.
– Jeg anede ikke, at det skete, det var bare sort ingenting. Ingen tanker, ingen bevidsthed, intet. Den eneste grund til, at jeg overhovedet ved, at jeg døde, var, at lægerne fortalte mig det bagefter. ”Ja, du var altså død i et par minutter, bare så du ved det”. Hvis lægerne ikke havde sagt det, ville jeg blot have troet, at jeg havde taget en drømmeløs lur, fortæller Sasha i interviewet på Reddit.
Læs også: Så mange vågner mens de bliver opereret
Ingen himmel
Anden gang den unge ingeniørstuderende, som oprindelig stammer fra Chicago i USA, men som har boet i Sverige hele sit liv, havde et stævnemøde med døden, var, da han efter en operation nogle måneder senere havde så ondt, at han kom til at tage for mange smertestillende piller.
– Begge gange var jeg bare ikke til stede. Det var bare helt sort. Jeg vil beskrive det ligesom en lur. En kort lur uden drømme, som du vågner op fra med følelsen af, at du har sovet længe, men i virkeligheden har den kun varet i 15 minutter, forklarer Sasha.
Før sine dødsoplevelser var han ateist – og det er han stadig.
– Selv om jeg er ateist har en del af mig altid ønsket, at der var en Gud eller himlen, noget, der var større end os mennesker. Jeg mener, hvem vil ikke gerne have, at himlen findes? Men nu ved jeg, at hverken Gud eller himlen eksisterer. I hvert fald ikke for mig, siger han, som dog ikke vil blande sig i, hvad andre tror på.
Ikke længere bange
– Din tro er din tro. Det eneste, vi som mennesker kan gøre, er at dele vores erfaringer med andre, og så er det op til folk selv at danne sig en mening. I det hele taget skal folk ikke presse deres tro ned over andre, fortsætter han.
Umiddelbart fornemmer man, at Sashas dødsoplevelser ikke har ført noget positivt med sig. Men så tager man fejl. Selv om han flere steder i interviewet understreger, at der efter hans mening ikke sker noget som helst med en, når man dør, er han ikke helt skråsikker. For på en eller anden måde skete der alligevel noget de to gange, forstår man.
– Ja og nej. Jeg oplevede noget. Og dette noget var ingenting. Det er det, der fascinerer mig ved døden. Faktisk er det en meget fredfyldt slutning. Selve døden er fredfyldt, de sidste øjeblikke inden er det nødvendigvis ikke, forklarer han kryptisk.
De to møder med døden har ikke gjort ham bange, tvært imod har de givet ham endnu mere appetit på livet.
Læs også: Jeg gav min datter lov til at dø
Mere ligeglad
– Nu fokuserer jeg meget mere på at leve i nuet og have det sjovt. Det lyder som en kliché, men sådan er det faktisk. Det gælder om at nyde livet og forsøge at fylde andres liv med glæde. Intet, jeg har opnået, betyder noget for mig, når jeg dør. Det eneste, der lever videre, når jeg er død, er det indtryk jeg har efterladt hos dem, der lever videre. Og forhåbentlig er det et positivt indtryk.
– En gang var jeg bange for alt det, der kunne slå mig ihjel. F.eks. at få elektrisk stød. Jeg tænker stadig på risikoen for at dø, men i dag er jeg mere lige glad. Hvis jeg skal dø, så skal jeg dø. Det kan lyde selvmorderisk, men det er det ikke. Men der er bare ingen grund til at spekulere så meget over det.
– Jeg ved nu, at døden ikke er værre end at sove. Når du dør holder du blot op med at eksistere, der er ikke noget at være bange for, siger han.
