11-årig sprang ud som transseksuel – så gjorde mor det også

Corey er født som dreng, men som 11-årig fortalte han sine forældre, at han i virkeligheden er en pige. Det inspirerede Coreys mor, Erica, til at indrømme, at hun også er transseksuel. Hun vil nu fremover være en mand.

Corey House fra Detroit i USA var 11 år, da han fortalte sine forældre, Erica og Les, sin dybeste hemmelighed: Han er transseksuel og i virkelighed en pige.

- De havde ikke de vilde reaktioner, da jeg i deres øjne stadig er den, som jeg altid har været. Den eneste forskel var, at jeg begyndte at gå i pigetøj uden for hjemmet. Jeg følte mig endelig fri, da min familie vidste det, siger Corey ifølge The Mirror.

Sådan så Corey ud som dreng:

Mor også transseksuel

Den største forståelse for Coreys situation havde mor Erica dog.

Da Corey fortalte om sin transseksualitet rørte hun nemlig ved noget dybt inde i sin mor. Det gik op for Erica, at hun også selv var transseksuel og altså i virkeligheden en mand.

Erica fortalte dog ikke noget til sin familie før fire år senere, i 2015, fordi hun ville lade Coreys overgang fra dreng til pige få fuld fokus i noget tid.

Erica valgte i stedet først at afsløre sin transseksualitet, da Corey som 14-årig havde levet nogle år som pige og netop havde fået sin første dosis med østrogen.

Også Erica fik fuld støtte fra familien, da hun røbede sin hemmelighed.

- Det var forfærdeligt at holde hemmeligt for min familie. De var helt fantastiske og reagerede næsten, som om ingenting egentlig ændrede sig. Min mand har støttet mig gennem alt. Vores forhold er faktisk stærkere og bedre, end det nogensinde har været, siger Erica, som nu kalder sig Eric.

Familie adopterer homoseksuel teenager, da hans egen familie slår hånden af ham

Begge ønsker kønsskifteoperation

Eric og Corey menes at være verdens første forælder og barn, som offentligt har stået frem og sagt, at de begge er transseksuelle og vil skifte køn.

Corey, som nu er 16 år, ønsker at blive fuldt kønsskifteopereret, når hun fylder 18 år, mens Eric gennemgår sin første operation til februar i år, hvor han vil få bortopereret sine bryster.

Sådan ser Corey og Eric (i midten) ud i dag:

Tusindvis af fans

Corey fortæller, at hun i starten mistede en del venner, da hun sprang ud som pige, men de er nu vendt tilbage igen. Og faktisk er støtten, som hun nu oplever fra omverden, overvældende.

På hendes Facebook-side er der således næsten 60.000 fans, som følger hendes liv.

- Jeg er så glad for, at min historie inspirerer andre. Jeg vil gerne sige til alle, som er transseksuelle, at de skal finde nogen, de kan snakke med. Find nogen, som ikke vil dømme dig, og som du kan gå til, hvis du har brug for en ven.

Eric har også et budskab til andre:

- Vær aldrig nogensinde flov over, hvem du er, og lad aldrig andres syn på dig få dig til at tænke mindre om dig selv. Vær stolt af den, du er. 

Linda blev til Thomas: Mor elsker mig stadig 

Her kan du se det rørende øjeblik, hvor Corey får overrakt sin første østrogen-dosis: