Abe redder uønsket hund

Selv om dyretæmmer Doc Antle er vant til dyr, der opfører sig menneskeligt, blev han alligevel forundret over et tilfældigt møde mellem en af hans orangutanger og en kasseret hund. Orangutangen Suryia og hunden Roscoe blev straks de bedste venner, og Doc var nød til at tage hunden til sig. At skille dem ad, ville være synd. Se selv videoen, hvor søde de er sammen.

Doc lever af at dressere eksotiske dyr til reklamer og film. Han er leder af T.I.G.E.R.S. (The Institute of Greatly Endangered and Rare Species) i Myrtle Beach, South Carolina, USA, hvor han bor sammen med sin familie og en hel masse hvide tigre og andre sjældne dyr.

Hunden var alene i verden

Han er en af verdens dygtigste dyretæmmere, og der er ikke det, han ikke kan få sine dyr til at gøre. Alligevel blev han overrasket en dag, han tog sin elefant ud på sin daglige tur igennem den lokale skov og ned til floden. Se hvad der skete:



Kærlighed ved første blik

En af de unge orangutanghanner fra hans private zoo, Suryia, tager som regel med på turen. Den kan lide at sidde med på elefantens ryg igennem skoven, hvor de som regel får lov at lege. Turen går fra skoven igennem et boligkvarter og ned til floden, hvor elefanten plejer at gå i vandet.

-Den dag mødte vi en herreløs gammel hund. Den sad ved flodens bred, og så snart Suryia fik øje på den, sprang den af elefanten og løb hen imod hunden. Hunden blev glad, og de to tumlede rundt i leg. Det var, som var de bedste venner, der havde været adskilt og endelig blev genforenet. Det så ud som om, at det var det bedste, der var sket dem nogensinde. Jeg har aldrig set noget lignende, fortæller Doc.

Hunden ville med sin nye ven hjem

Efter Suryia og hunden havde leget langs floden, regnede Doc og hans medhjælper Moksha Bybee med, at hunden blot ville løbe tilbage til sin flok. Men det kunne der ikke være tale om. Hunden fulgte med den lille gruppe tilbage til den private zoo.

Læs også: Hund adopterer tigerunger. Uden deres hundemor, var de døde.

-Vores porte er lukkede, men de er ikke helt tætte. Hunden pressede sig bare igennem porten. Vi tog fat i den og fulgte den ud igen, og sagde "Det er Ok! Gå nu hjem! Find din flok! Men den gik bare rundt om vores ejendom og fandt en anden port, som den pressede sig igennem. Den fandt indhegningen med orangutanger og med det samme Suryia så hunden, gav den sine kiks til den. Hunden var tydeligvis meget sulten. Og nu har vi så også fået hund, fortæller Doc.

Suryia deler alt med sin ven

Orangutangen er som mange af sine artsfæller et meget gavmildt dyr. Dyrepasser Moksha Bybee fortæller, at når hun fodrer Suryia, giver den altid halvdelen af sin mad til sin firbenede ven, som de har givet navnet Roscoe.

Læs også: Danielle fik sin hund klonet

-Hvis du giver en orangutang noget slik, så vil den ofte brække det i to, og give den ene halvdel tilbage til dig. De er meget gavmilde, forklarer Doc.

Nu hvor Roscoe er blevet en del af den artsrige familie, kan han og Suryia lege sammen hver dag.

-De kan lide at lege i haven. Suryia griber Roscoes snor og går en tur med ham. Så ruller han rundt bag Roscoe. Jeg tror at de nyder alt, bare de kan gøre det sammen. Også selvom de bare ligger ved siden af hinanden og Suryia krammer Roscoe, fortæller Angela.

Læs også: Skolehunden Thomas gør børnene klogere

Doc mener at Roscoe og Suryias venskab handler om sjov og ballade. At de hos hinanden har fundet et venskab, som de ikke kan finde hos andre. Den herreløse kasserede hund får lov at blive sammen med sin ven indtil hundehimlen kalder.


Populært lige nu i Ude og Hjemmes webshop

En session med Ude og Hjemmes clairvoyante, Anne-Marie Østersø, er en af de mest populære tjenester i shoppen.


En session koster
kun 500,-


Selvom serummerne fra M2 til øjenvipper og bryn ikke er helt billige, er de stadig populære.
De virker nemlig!

Serummerne koster
hhv. 975,- og 1.025,-


Vores shapewear i shoppen er eftertragtet, for det får dig til at se 5 kilo slankere ud på et øjeblik. Disse shorts er blandt favoritterne.


Shorts'ne koster
kun 475,-