Anne-Marie Østersø: Min lærer fik mig til at blomstre

Clairvoyanten del 4. – Du gemmer på dit guld, sagde en lærer en dag til Anne-Marie. Han kom til at spille en kæmpe rolle i hendes liv. Siden hen kom Anne-Marie selv til at spille en stor rolle i andres liv. Blandt andet for en kvinde, som fra første øjeblik fyldte Anne-Marie Østersø med en stærk frygt.

Hr. Hedme kom til os i 8. klasse, og når han trådte ind, holdt alle straks op med at snakke. Nogle holdt måske også op med at trække vejret et øjeblik. De, som ikke havde lavet deres lektier, fik i hvert fald hjertebanken, så snart han stillede sin brune taske fra sig og kiggede ud over klassen. Der var en kæmpe respekt omkring ham. Og nok også en del frygt.

Hr. Hedme var vores dansk-lærer. En rødhåret, lille mand med briller, som så os elever på en helt anden måde, end vi var vant til.

Jeg var altid blevet set på som den stille pige, der ikke havde det store at byde på. Sådan så han mig ikke.

Han havde et mål med mig. Inden han gik i gang med at arbejde med mig på sin særlige måde, bad han mine forældre komme til en samtale.

– Jeg skal have jeres accept, startede han.

– Enten knækker jeg jeres datter, eller også får jeg hende til at blomstre.

LÆS OGSÅ: Få svar på alt mellem himmel & jord

Min forældre gav ham frie hænder til at undervise mig sådan, som han syntes, var bedst. Og det er jeg dybt taknemmelig for i dag. Han så nemlig et potentiale i mig, som jeg nok ikke engang selv kendte til.

– Du gemmer på dit guld, sagde han til mig.

Det guld ville han have frem. Så han kaldte mig til tavlen igen og igen. Tvang mig til at tale og forstå. Det var bestemt ikke altid rart. Faktisk var det grænseoverskridende. Men han fik prikket til mig på den helt rigtige måde. Pludselig faldt undervisningen på plads. Jeg forstod det og fandt det interessant. Det betød ikke alene, at min karakter gik fra 6 til 9 på et år. Det gjorde også, at jeg sprang ud og blev den udadvendte person, som jeg er i dag.

Det er utroligt, hvor stor betydning et enkelt menneske kan have i et andet menneskes liv. Som clairvoyant er jeg så heldig, at jeg mange gange har oplevet at være den, der træder ind og giver det rigtige skub. Eller spark. Det kan føles brutalt, når man rammer, men når det gør en forskel, er det utroligt tilfredsstillende og meningsfuldt. For de fleste mennesker gemmer jo på en klump guld.

Den bange kvinde

Jeg har selvfølgelig mange eksempler, for når folk kommer til mig, er det jo netop for at få et spark. De kommer i hvert fald for at rykke sig. Men selv om jeg har set folk flytte sig utrolig mange gange, kan jeg stadig blive rørt, når jeg mindes de forskellige mennesker.

At være clairvoyant giver nogle voldsomme følelser på godt og ondt. Jeg er selv revet med, for jeg kan ikke andet, og en gang imellem har jeg også mine tudeture, når jeg er alene. Det er ikke fordi, jeg er ulykkelig. Men jeg har brug for at blive renset ud.

En af de skæbner, som har sat sig allerbedst fast i min bevidsthed, var den kvinde, som opsøgte mig for en del år siden, lige da jeg var startet med at spå.

LÆS OGSÅ: Bortadopteret mod faren vilje

Jeg var i midten af 20’erne, og hun var nok 40 år, så i mine øjne var hun jo en moden kvinde. Da hun trådte ind, anede jeg intet om hende, men jeg tænkte, at hun ville være køn, hvis hun fik en anden frisure. At der var noget ved hende, som så slidt og forsømt ud.

Vi satte os over for hinanden og talte høfligt sammen om en fælles bekendt, vi havde. Dengang skulle jeg altid lige drikke et par kopper kaffe med klienten først. Bare for at få os begge til at slappe af. Sådan har jeg det ikke længere. Jeg går direkte til biddet og sandheden. Det er jo det, folk kommer for.

Efter et stykke tid lagde jeg omsider mine tarotkort frem. Når jeg arbejder, bruger jeg altid kortene sammen med de syn og symboler, jeg selv får ned undervejs. Det havde jeg efterhånden gjort for en del mennesker. Men denne gang var det anderledes. Jeg fik det pludselig meget ubehageligt. Jeg blev bange. Jeg kunne mærke angsten i hele kroppen, som når man frygter, man har en fjende lige i hælene.

Tidligere havde jeg aldrig følt mig bange på den måde. På det tidspunkt var jeg heller ikke rigtig bevidst om, at jeg ofte mærker mine klienters følelser og smerter på min egen krop.

Men da jeg kiggede på kortene, følte jeg frygten endnu tydeligere.

– Jeg tror, du er bange, startede jeg.

– Når jeg kigger på kortene, ser jeg et billede af en mand.

Jeg kunne nu også se frygten i hendes øjne, så jeg fortsatte.

– Er der en mand, du er bange for?

LÆS OGSÅ: Bubber: Anne-Marie har en helt særlig intuition

Gik under jorden

I samme øjeblik brød hun sammen. Det var ikke bare en stille tårer, der løb ned af hendes kind, som når man bliver bevæget. Hun reagerede ekstremt voldsomt.

Det viste sig, at hun var rædselsslagen for sin egen mand. Det havde hun været alt for længe, for han bankede hende. Mest af alt frygtede hun, hvad der kunne ske med deres to børn. Hun var dybt fortvivlet og anede ikke, hvad hun skulle gøre. Godt nok havde hun forsøgt at få hjælp ved at gå til en psykolog, som hun havde tilbragt mange timer ved. Men det havde ikke givet hende modet til at flygte.

– Der er ingen, der kan hjælpe mig, sagde hun opgivende.

Så rømmede jeg mig på den anden side af bordet.

– Det kan jeg.

I dag tænker jeg, at det må have lydt lige lovligt selvsikkert fra en ung pige. Hun var trods alt en voksen kvinde med et alvorligt problem. Men jeg følte helt inde i maven, at jeg havde styrke til at hjælpe. At jeg kunne vise den rette vej.

Den dag skete der mange ting.

Jeg sagde først, at jeg kunne se, hun skulle gå under jorden, og det ville ende godt. Så hjalp jeg hende med at ringe til politiet, og sammen fandt vi et sted i Jylland hos et familiemedlem, hvor hun kunne flygte til med børnene. Faktisk var jeg den eneste, der havde kontakt med hende under hendes flugt og i den tid, hun var på sit gemmested.

LÆS OGSÅ: Fik et knus af sin morder

Hun slap fri

Det var meget bevægende for mig at gøre en forskel på den måde. Pludselig forstod jeg for alvor mit kald.

Historien endte rigtig godt. Efter kvinden slap ud af mandens greb, kom alle hendes evner til deres ret. Hun var en intelligent kvinde, som efterfølgende tog en uddannelse, og som i dag har en lederstilling.

Mennesker kan gøre en forskel for hinanden. Og det er fantastisk at være den, der får lov at gøre den forskel.

Selv har jeg aldrig glemt hr. Hedme, og jeg har efterfølgende sagt mange gange, hvor stor en forskel han gjorde for mig.

På et tidspunkt drømte jeg, at han døde. Da jeg vågnede levede han heldigvis stadig, men jeg så drømmen som et tegn på, at jeg nok skulle takke ham snart. Det fik jeg gjort, og nogle år efter døde han.

Jeg tror, alle mennesker har en person, som har spillet en særlig rolle i deres liv på et sårbart tidpunkt. Måske har man aldrig været særlig tæt med den person. Men man har fået det rigtige skub af vedkommende. Husk at takke det menneske. Man ved jo aldrig, hvornår det er for sent.

Takket være hr. Hedme var jeg ikke længere den stille pige.

Spåede vennerne

I de større klasser fik jeg også mere at snakke om. Det var her, jeg begyndte at spå. Det var mest for sjov, så jeg blev tit overrasket over, hvor meget jeg kunne forudse, og mine veninder brugte mig flittigt.

Ikke mindst, når det handlede om at møde de rigtige drenge i byen. Når man var vild med en fyr, var det jo dumt at ende på et værtshus lørdag aften, hvor han slet ikke befandt sig. Jeg kunne meget tit sige: Han er der og der. Jeg fik som regel ret. Veninderne elskede det. Og jeg elskede den opmærksomhed, det gav. At jeg engang ville komme til at gøre en stor forskel i folks liv med mine evner, anede jeg ikke dengang. Jeg havde aldrig tænkt tanken, at det faktisk skulle være min vej i livet. Det var derfor, jeg på et tidspunkt endte på et dunkelt vildspor.

Læs femte del af Anne-Marie Østersøs fascinerende livshistorie i Ude og Hjemme nr. 50, som er på gaden den 9. december.

Du kan følge med i serien i Ude og Hjemme afsnit for afsnit hver uge eller købe hele historien samlet i bogen Clairvoyanten, hvor Anne-Marie desuden vil hjælpe dig med at udvikle dine egne clairvoyante evner.

Del 1: Fik et skræmmende tegn i spejlet

Del 2: Tragedien gjorde mig synsk

Del 3: Fik varsel som 14-årig: Jeg skreg af rædsel