Børn legede med bombe

En familie undgik med nød og næppe en ulykke, da børnene legede med en stor muslingebeklædt genstand, de troede var en bøje. Det viste sig at være en ueksploderet mine fra Anden Verdenskrig.

Ellis på fire år og hans søster Erin på seks blev de glade, da de forleden fandt en gammel bøje dækket af muslingeskaller at lege med på stranden nær deres hjem i Wales. Den store kugle så sjov ud, og de pillede lidt ved skallerne og legede rundt om det mærkelige "dyr".

Børnenes mor, 32-årige Kelly Gravell, tog et billede af sine glade børn ved bøjen, og da hun delte det på nettet, viste det sig hurtigt, at der slet ikke var tale om en bøje, men om en undervandsbombe fra Anden Verdenskrig.

Læs også: Xenia overlevede fald fra 2. sal

Familien Gravell var taget på picnictur til deres lokale strand, da børnene fik øje på noget usædvanligt på den næsten mennesketomme strand.

- Vi så en stor genstand på stranden, så vi tænkte, at vi ville kigge lidt nærmere på det, fortæller Kelly Gravell fra Burry Port i Wales.

- Børnene var nu mest interesserede i de muslingeskaller, der sad på den. De kiggede på skallerne, da min mand Garath lagde mærke til, at der var en kæde på metalkuglen.

- Jeg jokede endda med, at det måske var en stor bombe, men uden at tænke nærmere over det. Vi troede bare, det var en bøje, fortæller Kelly Gravell.

- Det var først bagefter, da virkeligheden var gået op for os, at vi blev klar over, at vi faktisk var virkelig heldige, siger hun.

- Vi var tæt på en tragedie - det er chokerende, siger forældrene.

Mine unger hoppede på en bombe

Hendes mand Gareth Gravell reagerede ved at skrive på Twitter:

- Så den bøje mine børn har hoppet på hele weekenden, har vist sig at være en WW11 bombe. Ups!

Senere forklarede han: 

- Jeg så godt kæden, men jeg troede bare, det var en bøje. 

- Jeg så billederne af den i dag, og jeg tænkte, at det ikke kunne være det samme, som mine børn legede med. 

- Men da jeg kiggede nærmere efter kunne jeg se, at det var det. Heldigvis er de her stadig og har det godt, siger den 34-årige far Gareth og tilføjer:

- Det var lidt af en oplevelse for dem.

Bombe sprængt foran folkemængde

Kort efter blev militæret gjort opmærksom på fundet, stranden blev spærret helt af, og der blev taget skridt til, at den 70 år gamle bombe kunne blive sprængt i luften.

- Jeg vil ikke være nervøs over at komme tilbage hertil, men vi vil helt sikkert være mere påpasselige næste gang, vi kommer, siger Kelly Gravell.

- Jeg har før hørt om ting, der er skyllet op på stranden, men ikke noget I stil med det her, siger hun.

- Vi vil helt klart tænke os om en ekstra gang, før vi fjoller rundt om noget, vi ikke ved, hvad er i fremtiden, siger hun.

Få dage senereele tog hele familien igen på tur til den lokale strand ved Burry Port.

Denne gang for at se en gammel bombe blive sprængt i luften af militæret.

Læs også: Hund overlevede 45 minutter i iskoldt vand