Børnehjemmet reddede mit liv

Jeg flyttede fra Grønland til Danmark med min mor, men hun var ikke i stand til at tage sig af mig. Jeg kom på børnehjem, og trods alle mine problemer hjalp de mig på rette spor. Det er jeg dem evigt taknemmelig for.

Jeg er født i Grønland, og havde en god opvækst der med gode kammerater, og jeg elskede landet med dets vilde natur. Men da jeg var 12 år, flyttede min mor, mig og mine to små søskende til Danmark, fordi mor skulle tage en ny uddannelse. Men mor begyndte i stedet at drikke. Hun blev aggressiv, skældte konstant ud og var næsten aldrig hjemme, så myndighederne besluttede at sende mine søskende i pleje. Da jeg var fyldt 14 år stak jeg af hjemmefra for at komme væk fra det hele, og opsøgte nogle alkoholikere, som stod og hang uden for supermarkedet. I to dage boede jeg hos dem, men efter tre dage dukkede to uniformerede betjente op for at køre mig hjem til min mor. Jeg var rædselsslagen og ville ikke hjem, og betjentene lyttede opmærksomt til mig. De blev enige om at køre mig til et socialkontor i stedet. Vi var næsten lige ankommet, da en medarbejder fortalte betjentene, at min mor var lige på trapperne. Aldrig i mit liv har jeg været så bange. Da mor kom, begyndte hun at jagte mig rundt på kontorerne, mens hun råbte og skreg. Der måtte fem mennesker til at holde hende væk fra mig, så rasende var hun. De fik fjernet mor fra mig og jeg sad som forstenet tilbage. Nogle timer senere fik jeg at vide, at jeg kunne komme på børnehjem. Jeg havde ikke noget andet valg, så jeg satte mig ud i bilen, der skulle køre mig derhen. Jeg var så ked af det hele og vidste ikke, hvad der ventede mig.

Børnehjemmet var et pænt parcelhus i et normalt kvarter i nærheden af en by, jeg allerede kendte og pædagogerne var flinke og viste mig rundt. Vi endte ved mit værelse, som de åbnede døren ind til og førte mig derind. Værelset var stort, pænt møbleret, og der var en blomst i vindueskarmen. Jeg følte mig straks hjemme, og jeg følte mig med ét mere tryg, end jeg havde gjort længe. Da jeg havde boet på børnehjemmet en måned fik jeg mulighed for at flytte hjem til mor igen, men det havde jeg ikke lyst til. Jeg valgte børnehjemmet. Hvis jeg var taget hjem til min mor, tror jeg ikke, at jeg havde levet i dag, med den livsstil hun førte.

Selvom børnehjemmet var det bedste der skete for mig, så var der også en bagside. Det var svært at bygge en god relation til pædagogerne fordi de tit skiftede arbejde og det gjorde at jeg fik svært ved at knytte mig til nogen, og i det hele taget stole på andre end mig selv. Da jeg fyldte 18, forlod jeg børnehjemmet og skulle til at være voksen, men der gik ikke længe før jeg druknede mine barndomstraumer i alkohol og stoffer. Jeg prøvede at starte på en frisk i ved at flytte til England, men mine problemer forfulgte mig og jeg gav op og rejste tilbage til Danmark, fordi jeg ikke kunne finde mig til rette der heller.

Jeg følte mig så rådvild, men fik heldigvis særtilladelse til at flytte tilbage på børnehjemmet, som var det eneste sted jeg forbandt med tryghed og stabilitet. Jeg kom i gang med min afvænning, og med fantastisk støtte fra pædagogerne på børnehjemmet lykkedes det. Jeg tog en uddannelse, som jeg brændte for og fik en elevplads langt væk, for nu var det på tide at forlade børnehjemmet igen og prøve at stå på egne ben som 22-årig.

I dag er jeg sidst i 20’erne, og jeg elsker mit job og er lige flyttet i hus jeg selv har bygget sammen med min dejlige kæreste, som jeg mødte for nogle år siden. Jeg har ikke besøgt Grønland, siden jeg som 12-årig forlod landet. Men jeg har stadig en længsel inden i efter gense mit fædreland, og min kæreste og jeg håber, at vi på et tidspunkt kan rejse på ferie dertil.

Se også: Jeg solgte min krop