Broderens tragiske død har præget Tinas liv: Jeg trøster de døende

Tina Nurby og hendes storebror var tæt knyttede. Da han døde som helt ung, ændrede det hendes liv. I dag lindrer hun via Røde Kors de døendes sidste tid.

Mistede sin bror som 12 årig

Efter et langt og smertefuldt sygdomsforløb døde Tina Nurbys kun 19-årige storebror, Jesper, i familiens hjem i København. Hun var blot 12 år, på tætteste hold fulgte Tina broderens kamp mod en kræftsvulst i hjernen. Men hun var ikke med, da han udåndede for sidste gang. Forældrene ville skåne hende for at være sammen med broderen de sidste timer af hans liv, og 35 år efter hans død giver det stadig et stik i hjertet, når hun tænker på det.

- Jeg hørte Jespers vejrtrækning i timerne inden han døde, men jeg måtte ikke være tilstede. I min sorgproces forstod jeg ikke, hvad der var sket. Jeg blev forvirret over ikke at vide, hvad der var blevet af ham.

- Ved begravelsen sad jeg i kirken og grinte, mens andre sørgede og græd. Mange havde sikkert opfattelsen af, at der var noget i vejen med mig. Men jeg var blot forvirret og ukendt med, hvad døden var for noget, og hvor min bror forsvandt hen.

Læs også: Isabel var sexslave indespærret i en bunker

Interesseret i døden

47-årige Tina Nurby er en lille, spinkel kvinde med mand og to voksne børn, og med eget firma i Aabenraa. Og så bærer hun på en unik og meget speciel historie, der med længder slår meget af det, de fleste i hendes alder har oplevet.

Siden Tina som lille pige mistede sin bror, har døden og dens mange faser interesseret hende. Det har blandt andet bragt hende ind i arbejdet som vågekone i Røde Kors. Sammen med et team af kollegaer lindrer Tina den sidste tid for døende mennesker ved blot at være tilstede, trøste og holde i hånd.

- Jeg lærte døden at kende på den hårde og barske måde, da jeg mistede min bror. Det åbnede en helt ny verden for mig, og den var både skræmmende og fascinerende. Jeg blev nysgerrig efter at vide, hvad der sker, når et menneske udånder, og sjælen forlader legemet, siger Tina

Tinas frustration over ikke at have oplevet broderens død gav sig blandt andet udtryk ved, at hun kikkede og søgte efter ham alle de steder, hvor hun færdedes. Som om han stadig eksisterede. Tina havde ikke forstået, at han ikke var mere. Hun oplevede også at blive voksen i en meget tidlig alder, fordi hun beskæftigede sig med de voksnes problemer. Hendes forældre blev skilt året efter Jespers død, og Tinas fascination af døden og dødsprocessen fortog sig ikke med årene, snarere tværtimod.

- Som 17-årig gik jeg ind på en plejehjem på Frederiksberg og spurgte, om der var et job til mig. Det var der, og allerede efter tre dage kom jeg med ned i et kølerum i kælderen, og så for første gang en afdød, siger Tina Nurby.

Fik nok af sygdom, død og elendighed

Hun uddannede sig til social- og sundhedsassistent, og via sit arbejde på plejehjem og hospitaler fik hun et afbalanceret forhold til døden. Hun har oplevet mennesker i alle aldre tage afsked med livet, men 2005 blev et vendepunkt i Tinas liv. Hun følte, at hun havde fået nok af sygdom, død og elendighed, og tog i stedet et kvantespring i sin karriere. Hun uddannede sig til kontorassistent, og flyttede sammen med sin mand og parrets to børn til Sønderjylland. Først arbejdede hun i administrationen for skofabrikken Ecco, men i 2009 købte hun sin søsters kommunikationsbureau, BE communication

- Jeg havde brug for en ny dimension i mit liv, efter at jeg i alle de år havde beskæftiget mig med døende mennesker. Som yngre frygtede jeg at dø på samme måde, som min bror, men jeg formåede at lægge angsten fra mig, siger Tina.

Læs også: Jeg forstår min søsters selvmord

Clairvoyante evner

For en del år siden fandt ud af, at hun har clairvoyante evner. Det fandt hun ud af under et møde med en clairvoyant, som straks kunne mærke, at Tina havde nogle særlige evner blandt andet på det følelsesmæssige plan. Da hun var omkring 14 år var hun gæst ved et middagsselskab, og for bordenden sad en mand med sin kone. Tina kunne mærke nogle dårlige vibrationer, rejste sig op og udbrød: Du skal lade din kone være i fred. Det viste sig, at manden mishandlede hustruen, og blandt andre hans søn og andre i selskabet vidste det. Mandens reaktion på Tinas advarsel var en syngende lussing til hende. Det blev starten som clairvoyant, og med tiden udviklede hun andre evner.

Det smukke ved at være sammen med døende 

Selv om Tina Nurby for otte år siden startede som selvstændig, mistede hun ikke interessen for andre menneskers ve og vel. I 2014 meldte hun sig som såkaldt vågekone i Røde Kors, og det blev et nyt vendepunkt i hendes liv. Hun gennemgik kurset ”Medmenneskelighed i praksis”, og via sin frivillige indsats fik hun atter døden tæt på.

-  Som vågekone bliver man en del af et team, der er hos en dødende i den sidste tid. Jeg er én af de yngste, men takket være mine erfaringer og oplevelser kan jeg bidrage med noget, som mine ældre kollegaer ikke har med i bagagen, når de sidder hos en dødende, siger Tina.

Hendes første opgave for Røde Kors var at være vågekone for den 80-årige livsglade Erna fra Aabenraa. Det udviklede sig til et unikt venskab og fællesskab mellem den ældre, kræftramte kvinde, og den 35 år yngre Tina. Hun indrømmer, at det blev et af de smukkeste og mest berigende venskaber, som Tina har haft.

- Det fantastiske ved at være sammen med døende er, at du får fokus bort fra egne problemer, og i stedet koncentrerer dig om at være i nuet sammen med den døende, siger Tina.

Man skal ikke tage hemmeligheder med sig i graven

Selv om Erna fik konstateret kræft helt tilbage i 1997, formåede sygdommen ikke at tage livet fra hende. Efter en tid kom hun på hospice, fordi alle troede Erna skulle dø. Men hun kom hjem igen, og døde først to år senere i 2016. Da hun kom tilbage til sit rækkehus i Aabenraa fra hospice, ophørte ordningen med vågekoner fra Røde Kors. Men hendes og Tinas venskab var blevet så stærkt, at Tina i stedet blev besøgsven hos Erna.

- I dag præger den manglende oplevelse af min brors død ikke mit liv så meget, som den har gjort. Men den lærte mig meget, som jeg har kunnet bruge senere i livet.

- Døden kan være en smuk oplevelse, hvis den døende får ryddet op i sit liv, inden han eller hun skal herfra. Man skal ikke tage hemmeligheder eller fjendskaber med sig i graven, siger Tina.

Læs hele den spændende historie om Tina der våger over de døde i denne uges Ude og Hjemme nr. 18. 2017.