Bryllupsmirakel: Tidligere lam kvinde gik selv til alteret

Tracy græd af lykke, da hun i oktober stolt kunne gå op ad kirkegulvet med sin far ved armen og sige ja til sin forlovede Glynn. Syv måneder forinden lå Tracy nemlig i en hospitalsseng, lammet fra brystet og ned.

Foto: Polfoto/Caters News

35-årige Tracy Henrickson-Watson lider af den sjældne sygdom Systemisk Lupus Erythematosus (SLE), en betændelsessygdom, hvor kroppens immunforsvar pludselig angriber rask væv. I Tracys tilfælde angribes centralnervesystemet og rygraden, hvilket betyder, at noget så banalt som en almindelig forkølelse kan lamme hende fuldstændig.

– Jeg kan gå i seng om aftenen, som jeg plejer, og være lammet, når jeg vågner, siger hun om sin uhyggelige lidelse.

LÆS OGSÅ: Bruden sagde ja og blev dræbt

Ville ikke giftes i rullestol

Tracy fik stillet diagnosen som 27-årig og har siden oplevet at blive lammet fire gange. De første tre gange tog det hende næsten et år at komme på benene igen – takket være massiv genoptræning og medicin.

Så da sygdommen pludselig blussede op igen i marts sidste år, og Tracy kom på hospitalet, var hun dybt ulykkelig. Tracy skulle nemlig giftes, bryllupsinvitationerne var for længst sendt ud – og Tracy ønskede ikke at opleve sin store dag fra en rullestol.

– Jeg havde aldrig troet, at jeg ville komme til at gå til mit bryllup. Normalt tager det et år, og jeg kom først rigtig i gang med fysioterapien fire måneder før brylluppet, fortæller hun.

LÆS OGSÅ: Utro til sit eget bryllup

Følte sig som en prinsesse

I ugevis kunne Tracy ikke mærke sine arme og ben. Da hun endelig fik følelsen tilbage, var hendes led var så ømme, at det føltes som om, hun fik elektrisk stød, hver gang fysioterapeuten bøjede hendes arme og ben.

Men hun kæmpede, dag efter dag, uge efter uge. Og lidt efter lidt kom hun på benene.

Foto: Polfoto/Caters News

– På bryllupsdagen var jeg så nervøs. Min hjerte hamrede i mit bryst, og jeg var rædselsslagen for, om jeg ville falde eller gøre et eller andet dumt. Jeg blev nødt til at kigge ned på mine fødder, for jeg kan stadig ikke mærke dem helt, og det var svært i den store kjole, siger Tracy og fortsætter:

– Men jeg nægtede simpelthen at gå med krykker den dag. Jeg ønskede at være den smukke brud, jeg ønskede ikke, at folk skulle se mit handicap. Og det lykkedes. Jeg følte mig som en prinsesse. Jeg var helt oppe i skyerne.

Omgivet af kærlighed

Mange af gæsterne græd, da de så Tracy blive ført op til alteret af sin far. De vidste, hvor hårdt hun havde kæmpet for at nå det mål.

– Det var bare en magisk dag. Jeg var omgivet af så megen kærlighed fra venner og familie, siger Tracy Henrickson-Watson.

LÆS OGSÅ: Julia tabte håret lige før sit bryllup

 

Læs hele den gribende historie i Ude og Hjemme nr. 1, som udkommer i morgen, onsdag den 6. januar 2016.