Denne hund gør skolebørn klogere

Det er ikke altid let at være barn i en specialklasse. Men på Resen Skole har eleverne fået en ganske særlig klassekammerat, der har gjort det skønt at komme i skole. Golden Retrieveren Thomas er blevet børnenes skolehund. Men Thomas er mere end bare sød. Han har med sin blotte tilstedeværelse hævet både trivsel og indlæring.

12-årige Patrick har fået meget mere ud af undervisningen, siden skolehunden Thomas begyndte som "støttelærer"

Da specialskolelærer Rikke Espersen går ind ad døren til en ny dag på Resen Skole ved Skive, har hun en hjælper ved sin side. Hendes elskede Golden Retriever Thomas er blevet officiel skolehund i specialklassen, hvor den har vist sig at være guld værd. For det er meget mere end blot et sødt krammedyr, der går ind i klassen og hilser på børnene. Thomas har gjort børnene bedre både socialt og fagligt.

LÆS OGSÅ: Hun redder 1-årig fra døden

Bliver rolig indeni

Tobias på 14 år en af de børn, der har fået nemmere ved at lære siden Thomas kom til.
- Jeg er blevet så glad for at komme i skole, fordi Thomas er her. Hver eneste morgen kommer han hen til mig med logrende hale. Man bliver sådan rolig indeni. Han får os til at slappe af, hvis der er for meget larm og vi ikke rigtig kan styre det, siger Tobias.
Som mange af de andre børn i specialklassen har Tobias kæmpet for at bevare roen under tilspidsede situationer. Nogen gange har konflikterne gjort det umuligt at lære noget.
Det er dog her Thomas ejer, Rikke, kan noget særligt sammen med Thomas.

LÆS OGSÅ: Gris og hund er de bedste venner

God til samtaler

- Thomas er fantastisk god til at få børnene til at slappe af og lukke op. Vi bruger ham ofte, når vi skal have en samtale med et af børnene, fordi der har været en træls episode. Mange gange har vi lærere fået at vide, at vi godt kan droppe alt om at snakke. Børnene melder fra og lukker os ude. Men når så Thomas er med, så vil de godt. Og under samtale er det hele meget nemmere. Hvis det bliver for hårdt, kan man jo altid nusse lidt med Thomas, fortæller Rikke.
Thomas har været officiel skolehund siden marts måned sidste år - formentlig Danmarks eneste. Den har endda fået sit foto op på tavlen med de øvrige ansatte. Og står det til skolens ledelse, så bliver Thomas en fast skolehund i mange år.
- Det kræver nogle særlig egenskaber at blive skolehund. Den skal være rolig og robust. Et særligt temperament og den skal nok være omkring fire år, før den er voksen nok til opgaven, siger Rikke.
I klassen virker Thomas med sit rolige og venlige gemyt nærmest som en lynafleder for de konflikter, der kan opstå, når det hele bare bliver for meget.
- Den ro, Thomas har, smitter simpelthen. Når Thomas er her, så dæmper den konfliktniveauet. Og børnene er også rigtig gode til at passe på Thomas. De kan jo mærke, at den ikke bryder sig om konflikter og larm. På den måde lærer Thomas børnene at tage hensyn. Det har gjort, at trivslen i klassen er blevet bedre. Og så får børnene automatisk meget mere ud af undervisningen, fortæller Rikke.

Den første bedste ven

Men Thomas har også haft en helt særlig betydning for enkelte af børnene. De har måske oplevet stribevis af nederlag i andre skole. Her har de måske ladet vreden få frit løb og kammeraterne har vendt dem ryggen.
- De har haft det svært. Derfor er det også helt rørende, når de kommer med Thomas og siger, at de for første gang har fået en bedste ven, fortæller Rikke.
Hun håber, at andre skoler vil tage ideen med en skolehund op. Hun advarer dog mod at tror, at problemerne bliver løst, blot man inviterer en tilfældig sød hund ind i klassen.
- En skolehund skal være en del af en pædagogisk indsats, hvor bedre trivsel i klassen kan øge indlæringen. Det er tale om målrettet arbejde, som her har vist sig at give virkelig gode resultater. Men de kræver den rigtige hund, siger Rikke.







Populært lige nu i Ude og Hjemmes webshop

En session med Ude og Hjemmes clairvoyante, Anne-Marie Østersø, er en af de mest populære tjenester i shoppen.


En session koster
kun 500,-


Selvom serummerne fra M2 til øjenvipper og bryn ikke er helt billige, er de stadig populære.
De virker nemlig!


Serummerne koster
hhv. 975,- og 1.025,-


Vores shapewear i shoppen er eftertragtet, for det får dig til at se 5 kilo slankere ud på et øjeblik. Disse shorts er blandt favoritterne.


Shorts'ne koster
kun 475,-