Torsdag, 12. januar 2017 - 14:03 - af Anne Kristensen
Dorthe Kollo: Et liv med op- og nedture
"Velkommen til verden" ...og velkommen til showbusiness med alt, hvad der hører til af op- og nedture. Dorthe Kollo bliver 70 i år og er netop blevet prisbelønnet af tysk radio med den fine Smago Award for sine 60 år i branchen. Jørgen de Mylius fortæller sangerindens historie til Ude og Hjemme.

Følgende er skrevet af Jørgen de Mylius, som i en ny serie i Ude og Hjemme fortæller anekdoter om Dansktoppens største stjerner:
Dorthe Kollo er et kapitel helt for sig selv i den danske slagerbranche. I mere end 60 år har hun plejet en dobbeltkarriere i Danmark og i Tyskland.
Jeg har kendt Dorthe i mange årtier og mødt hende med lange mellerum. Har smilet, beundret og moret mig over hendes liv i 1970’erne på Samsø, hvorfra hun med flycertifikat og sit eget fly i baghaven fik en tysk og dansk karriere til at hænge sammen.
Ligesom Dorthe Kollo har også Birthe Kjær haft et liv med op- og nedture. Læs mere her
Hun var altid underholdende og superprofessionel at have med i et tv-show. Men jeg var ikke klar over, hvor galt det var ved at gå for hende i 90’erne i ægteskabet med filmmesteren Just Betzer, som blev Oscarberiget for sin og Gabriel Axels filmatisering af Karen Blixens ”Babettes Gæstebud”.
Mødet med Dorthe Kollo - og smilet der var væk
På det tidspunkt skrev jeg en del tekster til Dorthe, bl.a. ”Der er stjerner nok på himlen” og ”To mørke øjne”, som begge blev nr. 1 på Dansktoppen. Derfor var jeg ved flere lejligheder sammen med Dorthe, bl.a. i parrets hjem i Los Angeles midt i Hollywoods kendisområde på Alta Loma Rd.
Her var uniformeret vagt ved døren, og der blev ringet op, inden jeg blev lukket ind. Meget Hollywood-agtigt – og dyrt. Umiddelbart tænkte jeg ikke over det, men i bagklogskabets klare lys kan jeg fornemme, at der var en anden stemning over den altid smilende, muntre og flirtende Dorthe end normalt.
Forældrene ville stoppe Keld og Hildas forhold
Nogle år senere besøgte jeg og min hustru Just og Dorthe i Indian Wells i Palm Springs, som de pludselig flyttede til. Her sker der ingenting. Det er en dejlig ørkenby, hvis man er til fred og frem for alt varme. Og jeg syntes ikke, Just og Dorthe var varme over for hinanden, og jeg fattede ikke, hvordan livfulde Dorthe var havnet der.
Dér gik det op for mig, at ikke alt var, som det skulle være.
Jodle Birge: Fra triumf til tragedie
Et liv med mange kriser
Men Dorthe er en sej kvinde, kunstner, mor og livsnyder. Hun har også været igennem mange kriser: Trafikulykker, cancerknude i brystet og en polyp på stemmebåndet, der sendte karrieren på standby.
Så også krisen med en meget jaloux ægtemand kom hun igennem, selv om jeg er sikker på, det var den værste tid i hendes liv.
Efter flytningen hjem til Betzers sommerhus på Sjællands Odde gik der ikke lang tid, før Dorthe tog sit gode tøj. Så fulgte drama om bodelingen, og det blev en trist skilsmisse med en del mudderkastning.
Nina & Frederik: Fra verdensstjerner til svindel og mord
Skilsmisser fra kærester og ægtemænd havde Dorthe før været igennem, men aldrig med så voldsomme omkostninger. Tre år efter bruddet døde Just kun 59 år gammel.
Den spæde start
1950’ernes Danmark fik to barnestjerner på næsten samme tidspunkt: Gitte Hænning og Dorthe Kollo. På mange måder kom deres karrierer til at ligne hinanden – i begyndelsen.
Begge klarede de overgangen fra barnestjerner til teenageidoler, og begge fik succes med deres regelmæssige udgivelser af singleplader og et omfattende turnéliv. Begge var både heldige og dygtige nok til også at erobre det tyske marked, hvor de i midten af 60’erne fik et publikum af et omfang, som vi i Danmark slet ikke kunne konkurrere med.
Lis og Per: Postbuddet var min far
Men her hører ligheden op. For mens Gitte Hænning stort set valgte at koncentrere sig helt om Tyskland, besluttede Dorthe sig for at passe både karrieren i sit fædreland og sit store publikum i Tyskland.
Charmerede Tyskland
Selv om det tyske publikum dengang var meget begejstret for skandinaviske sangerinder, der knap nok kunne udtale de tyske s- og sch-lyde, var det langt fra alle, der slog igennem. Men der var mange lokale slagerkonkurrencer på de tyske tv-kanaler, og det lykkedes Dorthe at charmere det tyske publikum og langsomt få fodfæste.
Dorthe har selv sagt: – I de første år lærte jeg sangene som lydskrift. Jeg vidste, hvad de handlede om, men anede ikke sætningernes mening. Men min tydelige diktion reddede mig. Det tyske publikum syntes, det lød charmerende.
Bubber møder Sussi: Her er tomt uden Leo
Hjemme i Danmark havde hun fået kontrakt med det store Philips-pladeselskab, hvor Johnny Reimar stod for popafdelingen. For ham var det nærliggende at snuppe Dorthes tyske pladesucceser og få lavet en dansk tekst.
Og første rigtige store hit på den opskrift kom i 1968, da Dorthe i Tyskland blev præsenteret for sangen ”Sind sie der Graf von Luxemburg”, som handlede om greven i en ældre Franz Lehàr-operette. I Thøger Olesens danske udgave blev den til ”Er De Greven fra Luxemburg” og blev et lige så stort hit på den danske Top 20-liste, hvor jeg havde den med søndag efter søndag – og hele fire uger på førstepladsen.
Ulykke ændrede Birgit Lystagers strålende karriere: Hele Danmarks smilende Susie
En datter blev til
Dorthe var pludselig det varmeste bud på en ny topstjerne, og i samme periode skete der helt afgørende ting i hendes personlige liv.
Samtidig med, at hun langsomt fik overbevist sin mor om, at hun med professionelle manageres vejledning selv ville styre sin karriere, mødte hun bare 18 år gammel en af Tyskland unge operasangere, René Kollo.
Han var begyndt som slager- og rocksanger og havde haft et stort hit med en tysk udgave af den amerikanske ”Hello Mary Lou”, men hans stemme ville noget mere. Nemlig opera. De mødtes ved et tv-show, hvor de optrådte. Og blev kærester på lånt tid.
Hjemme hos Hansi Hinterseer: Her finder jeg ro
Dorthe havde travlt med sin nye karriere, og René, som var ud af et kendt musikerdynasti, med at forsøge sig som operasanger. De fik nogle enkelte dage – og nætter – sammen, og der gik ikke lang tid, før Dorthe kunne ringe til Rene og spørge, om han kunne lide børn:
– Hvorfor spørger du om det? spurgte han.
– Fordi vi venter et barn sammen...
Få hele Jørgen de Mylius' fortælling om Dorthe Kollo i det nye Ude og Hjemme, som er på gaden den 11.-17. januar.
Her kan du se nogle billeder fra Dorthe Kollos liv og karriere:
Dorthe Kollos liv i billeder


Karrieren er skudt i gang. 12-årige Dorthe optræder.


Dorthe og René Kollo med datteren Nathalie.


Velkommen til verden! Dorthe med sin nyfødte datter.


Mens alt var fryd og gammen. Dorthe Kollo og filmmesteren Just Betzer, der dannede par i 90'erne.


Dorthe Kollo ved en optræden i 1972.


Dorthe Kollo og hendes nuværende mand, Heiner Dettmer, til uddeling af Dansktop Prisen 2016 i Herning.


Dorthe Kollo og artiklens forfatter, Jørgen de Mylius, har kendt hinanden i mange år - både professionelt og privat.