Du er gravid og din mor er død

16-årige Katrines liv ændrede sig inden for få timer. Da hun tog til lægen, var hun en almindelig teenagepige, men da hun kom hjem om eftermiddagen, var alt forandret: Hun var gravid og havde mistet sin mor.

Foto: Gregers Overvad

Da Katrine tog til lægen den 8. februar i år, troede hun blot, at hun skulle til undersøgelse for blærebetændelse. I stedet blev det begyndelsen på den mærkeligste dag i hendes liv. En dag, som bragte hende følelsesmæssigt i to vidt forskellige retninger inden for bare ganske få timer.

16-årige Katrine Schiller går i 9. klasse ved Græsted i Nordsjælland. Hun er en teenagepige, der lever i en verden af lektier, venner, fest og farver. Drømmer om uddannelse og et bekymringsfrit liv.

Onsdag den 8. februar begyndte som alle andre hverdage. Hun stod op ved syvtiden, selv om hun havde fri fra skole. Men hun havde en aftale ved lægen klokken 9.00 og skulle nå bussen klokken 8.45.

- Jeg afleverede en urinprøve. Jeg var bange for, at jeg havde blærebetændelse, men så ville lægen have, at jeg skulle blive og aflevere en prøve mere, fortæller hun. Katrine forstod ikke helt, hvorfor hun ikke bare kunne tage hjem. Da hun én time senere sad inde hos lægen igen, fik hun svaret:

- Kan du være gravid? spurgte han.

Katrine befandt sig netop i en periode, hvor hun skiftede p-piller, fordi hun fik det dårligt af de andre. Hun havde kun kendt kæresten, 19-årige Mads Klokkerholm Dawall, i én måned. Nu sad hun pludselig med en positiv graviditetstest i hånden.

- Jeg tænkte: Det må bare ikke ske! Det var ikke lige dét, jeg havde planlagt med mit liv, siger hun. Katrine var i chok, da hun forlod klinikken. Det føltes som en fejltagelse eller en drøm.

Lægen havde sagt, at hun var fire uger henne, og hun skulle gå hjem og tænke sig rigtig godt om. På vej hjem i bussen tænkte hun i et klart øjeblik, at hendes mor skulle være den første, hun betroede sig til.

- Mine forældre blev skilt, da jeg var fire år gammel, og jeg har altid boet hos min far. Men det har altid været min mor, jeg har snakket med om kroppen og "pigeting", fortæller Katrine.

Børge fra Olsenbanden: Jeg er stolt

Far havde grædt
Knap havde chokket lagt sig, da hun blev ramt af et nyt slag. Da hendes far kom hjem ved 15-tiden, kunne hun se, at han havde grædt.

- Min far er ikke typen, der græder. Jeg tror aldrig før, jeg har set ham græde, fortæller Katrine. De satte sig ned sammen. "Katrine, der er noget, jeg må fortælle dig. Din mor er død." Katrine hev efter vejret, og tårerne begyndte at løbe ned ad kinderne. Så sad de og græd sammen.

To dage forinden - den 6. februar - var Katrines mor, Charlotte, blevet indlagt på Hillerød Sygehus. Det var Charlottes kæreste, der havde fundet hende bevidstløs på gulvet, da han kom hjem fra arbejde. Derfor vidste Katrine godt, at hun var indlagt, da hun tog til lægen den morgen. Men hun vidste ikke, at det var så alvorligt.

- Jeg troede bare, at min mor havde slået sig, og at det var derfor, hun var på sygehuset. Dagen før havde jeg faktisk været på sygehuset for at besøge hende, men da sagde de, at hun var til scanning, fortæller Katrine, som derfor besluttede sig for at udskyde besøget til en anden dag.

Charlotte Stender Jensen blev 47 år gammel. Dødsårsagen kendes endnu ikke. Det var Katrine, som arrangerede begravelsen, der skulle finde sted fra Blistrup Kirke, og urnen skulle senere nedsættes på Gilleleje Kirkegård. Katrine valgte blandt andet, at der skulle spilles et nummer af Sanne Salomonsen, som hun vidste, betød meget for hendes mor.

- Det er en sang, som hedder "Hjem". Den handler om, at når man falder, kommer man op igen. Det beskriver meget godt, hvordan min mor var som menneske, fortæller Katrine. Dagen efter begravelsen fortalte Katrine sin far om graviditeten. Hun sendte en sms, hvor hun pyntede lidt på sandheden. I virkeligheden havde hun kendt til graviditeten noget længere, end hun skrev.

- Han blev rigtig sur og sagde, at jeg skulle få en abort - men 14 dage efter var han god igen. Hans kæreste fik talt ham til fornuft, fortæller Katrine. Selv var Katrine for længst nået frem til en beslutning. Hun ville beholde barnet.

- Min mor har altid sagt, at hun var modstander af abort. Hun havde selv haft svært ved at blive gravid, da hun efter mange års kamp endelig ventede mig. Hendes råd til mig var: Få aldrig en abort, fortæller Katrine.

Selv om Katrine og Mads ikke havde planlagt, at de skulle være forældre nu, glæder de sig alligevel og ser frem til at gøre deres bedste for at klare opgaven. Katrines termin er sat til den 13. oktober, som utroligt nok også er hendes mors fødselsdag, og Katrine har allerede besluttet, at barnet skal hedde Charlotte til mellemnavn, hvis det bliver en pige.

Mads er i lære hos en entreprenørvirksomhed, og Katrine går p.t. til eksamen i 9. klasse. Hendes drøm om at tage SOSU-uddannelsen er indtil videre sat på standby - men den venter et sted ude i fremtiden. For Mads og Katrine handler livet lige nu om at tage én dag ad gangen og se, hvad fremtiden bringer. Heldigvis ved de, at der venter kyndig støtte fra bedsteforældrene - for det får de brug for.

Therese Skaarup: Jeg overgav mig til Peter