Emma blev en engel

Lille Emma døde i en tragisk ulykke, blot en måned før hun fyldte 5 år. Det var skæbnebestemt. Nu passer den lille engel på hele familien.

Foto: Morten Mejnecke og privat

Sneen ligger som en dyne om familien Bronzes idylliske hus i Haslev på Sydsjælland, men inde bag murene er luften tung af sorg. For blot et år siden mistede familiens yngste, 4-årige Emma, livet i en tragisk ulykke.

Clairvoyant Anne-Marie Østersø er kommet på besøg for at hjælpe familien med at finde mening i det meningsløse og lette det tunge tæppe af skyld og afmagt, inden familien i starten af februar byder en lille ny velkommen til verden.

- Han skal hedde Gustav. Det blev vi hurtigt enige om, for Gustav var Emmas bedste ven, fortæller Majken, 35 år, der arbejder som køkkenassistent. Emma døde den 9. november i fjor, blot en måned inden hun fyldte fem år.

Læs også: Dødens hus

Majken havde en fridag, hun hentede Emma tidligt i børnehaven, så de kunne hygge sig lidt. Da faderen Kim, 40 år, kom hjem fra sit job som lastbilchauffør, ville Emma over og lege med nabodatteren, men hun var syg, så det fik hun ikke lov til. Majken og Kim sad og snakkede i sofaen sammen med 9-årige Mikkel, mens Emma surmulede.

- Hun stod og fingerede ved vitrineskabet nærmest i protest over, at det ikke gik, som hun ville, fortæller Majken.

Skabet væltede
Lågerne bandt, da Emma forsøgte at åbne skabet.

- Vi kunne se, det begyndte at tippe, men vi nåede ikke at reagere. Det gik så stærkt, siger Majken.

- Jeg fornemmer, at Emma ikke følte angst, siger Anne-Marie til familiens store trøst. Emma blev slået ud med det samme. Hun nåede aldrig at opdage, hvad der skete, og hun følte ingen frygt eller smerte.

Navnet Emma betyder engel.
Emma elskede farven lilla, som symboliserer sorg. På væggen, hvor vitrineskabet stod, hænger et af Emmas malerier omkranset af billeder fra hendes alt for korte liv. Farven lilla fylder mere end halvdelen af lærredet.

- Lilla indikerer, at Emma på det ubevidste plan vidste, at hun snart skulle herfra. Det var hendes skæbne, siger Anne-Marie.

- Var skabet ikke væltet, så var hun død på en anden måde. Hvis hun havde været i børnehave, så var det sket der. Det er ikke nogens skyld, forklarer Anne-Marie og fjerner den tyngende skyldfølelse.

Forældrene gjorde, hvad de kunne for at passe på deres lille pige. Anne-Marie mærker straks, at Emma stadig er omkring familien. Mest i nærheden af Majken og storesøster Stine, 13 år.

- Vi har manglet at mærke hendes tilstedeværelse. Det er værst om aftenen, hvor de to store er væk. Så er her så stille, siger Majken, der glæder sig til igen af få liv i huset, når den lille ny kommer til verden.

Læs også: Det spøger i Lenes lejlighed

Emmas energi er meget stærk omkring Stine, der gik i puberteten lige efter Emmas død. Siden har hun båret rundt på alt for meget smerte, som hun ikke føler, hun kan tale med sine forældre om, for de er jo i forvejen fulde af sorg.

Lilla er Stines yndlingsfarve, og det lilla tørklæde om halsen gør, at Stine bærer sorgen med sig. Stine smider tørklædet for at befri sig for smerten.

Hun passer på jer
Og den unge pige betror sig til Anne-Marie. Hun har mærket sin lillesøster flere gange i årets løb. Hun har fornemmet Emma ved sin side i sengen, ligesom da hun var i live.

Anne-Marie mærker også Emma. Hun kan ikke tale med hende, men hun fornemmer, hvad hun føler, og kan derfor svare på familiens mange spørgsmål.

- Er det stadig os, der passer på hende, spørger Majken. - Nej, hun passer på jer. I vil komme til at fornemme hende. Jeg føler, hun kommer og tager din hånd. Måske vil I tro, det er en drøm, siger Anne-Marie til moderen, der stadig snakker med sin lille pige hver aften.

- Har Emma det dårligt med, at Gustav kommer, spørger hun.

- Nej. Hun synes, det er fantastisk. Han bliver jo ikke en erstatning, siger Anne-Marie. - Gustav får jo sin egen personlighed, men han kommer til at fylde et tomrum, siger Majken.

- Når Gustav kommer til verden, så tænder et nyt lys i stedet for det, der blev slukket. Det vil også hjælpe Stine med at komme af med noget af det, hun bærer på, forklarer Anne-Marie og spår, at Gustav vil komme til verden den 14. januar eller klokken 14 en dag lidt senere.

Med familien befriet for skyld og med et positiv syn på fremtiden begiver Anne- Marie sig ud i den frostklare eftermiddag. Hun lover, at være der for Stine, når hun har brug for at tale med en voksen, der ikke lige er mor eller far.