Ena-Marie reddede sin fars liv

Da Ena-Marie skulle have den ene nyre af sin far, opdagede lægerne, at faderen havde nyrekræft. Dermed reddede den 14-årige dødsyge pige sin fars liv.

15-årige Ena-Marie Roland fra Tromøya udenfor Arendal i Norge har været alvorlig nyresyg, siden hun var et år gammel. I  dag er hun endelig blevet en frisk pige, men historien om hvordan teenageren fik sin nye nyre er helt utrolig.

Den oprindelige plan var nemlig, at Ena-Marie skulle have en ny nyre af sin 43-årige far, Geir. Hans nyre passede perfekt til datteren, men i forbindelse med den sidste undersøgelse før transplantationen opdagede lægerne en kræftsvulst på hans nyre. Det tidlige opdagelse betød, at kræften ikke havde nået at sprede sig.

Læs også: Find en donor til vores datter

- Jeg glemer aldrig din reaktion, da du ringede for at sige, at lægerne havde fundet kræft. Du var opløst, fordi du ikke kunne give Ena-Marie din nyre og tænkte slet ikke på, at du selv var alvorlig syg, fortæller Ena-Maries mor, 43-årige Nina Roland til den norske udgave af Se og Hør.

Dialyse i årevis

Geir blev opereret med det samme og erklæret rask, og lægerne fortalte, at Ena-Maries sygdom havde reddet hans liv.

- Det er rart at tænke på, siger Ena-Marie.

Familien frygtede dog, at datteren nu skulle gå i dialyse i månedsvis elller endnu værre - i årevis. Men hvad de ikke vidste, var, at moderens kusine, Helene i al hemmelig havde ladet sig teste med henblik på at blive donor for Ena-Marie, og at der også i hendes tilfælde var tale om et perfekt match. 

- Helene har på en måde altid været en slags reservemor for mig. Nu er vi tættere på hinanden end nogensinde, siger Ena-Marie taknemmeligt efter en vellykket transplantation.