Enlig mor til fire vinder 107 millioner

Beverly Doran blev for nyligt forladt af sine børns far og har siden været alenemor til fire. Hendes økonomiske trængsler er dog fortid nu!

37-årige Beverly Doran smiler lidt ekstra i disse dage. Hun vandt nemlig for nylig svimlende 107 millioner kroner i det britiske lotteri ”Friday’s Euromillions”.

Og de falder på et meget tørt sted. Beverly bor med sine fire børn på 5, 9, 10 og 17 år i et socialt boligbyggeri i byen Shipley i West Yorkshire i England.

Jane blev Englands yngste Lotto-millionær: Det har ødelagt mit liv

De seneste to år har hun levet af sociale ydelser fra kommunen for at kunne klare hverdagen, og for nylig forlod faderen til tre af børnene familien efter 12 år.

Eksmand får ikke en penny

Det fortryder han formentlig nu, for eks-fruen vil ikke give ham så meget som en penny – på Facebook har han i al fald meldt ud, at der ingen penge er at komme efter hos ham.

Mand blev snydt i køen - og vandt den helt store Lotto-præmie

- Min eks vandt i lotteriet i sidste uge. Hun har allerede forsikret mig om, at jeg ikke får noget som helst. Jeg er – og vil formentlig altid være – flad, skrev han.

Beverly ved allerede nu, hvad hun allerførst vil købe: Hun vil skifte lejligheden ud med et nyt stort hus, hvor hun kan bo med sine børn.

Verdens heldigste familie