Mandag, 1. august 2016 - 12:37 - af Joan Andersen. Foto: Steen Wrem
Et spøgelse kradser Pia til blods
Pia er bange for at opholde sig i sit hjem, fordi hun gentagne gange er blevet kradset og skubbet af noget eller nogen, hun ikke kan se. Samtidig ser hun stole blive væltet og ting flyve gennem luften. Clairvoyant Marzcia Techau er klar med hjælp.

Pia sidder i sin stue. Hun mærker en pludselig smerte på armen og kigger ned. Et kradsmærke kommer til syne, og blodet pibler frem. Hun gyser, og angst kommer snigende.
Et spøgelse angriber
60-årige Pia Knudsgaards arm er dækket med ar og friske sår. Hun bliver angrebet både, når hun er alene og sammen med sine døtre, ligesom flere venner og naboer har været vidner til skrækindjagende ting.
Pia oplever at blive kradset til blods - mest på armen, men også på ben og bryst.
- Min mor bliver kradset og kan ikke bevæge sig rundt i lejligheden uden at blive skubbet. Det har været så slemt, at mor blev kastet hen ad gulvet og kradset konstant. Ting blev flyttet og kastet med, skrev Kathleen, 25 år, til Ude og Hjemme.
Jim Lyngvild forfølges af ånder
Siden oktober sidste år har der været ragnarok i familiens lejlighed i Struer i Vestjylland.
Kathleen, 25, Jennifer, 20, og Leanne, 36. De har alle været vidner til de mystiske ting, der sker i hjemmet.
Udsat for vold
Da clairvoyant Marzcia Techau træder ind i lejligheden, har hun allerede fornemmet, hvad Pia har været udsat for om formiddagen.
Pia er blevet kradset to gange, har fået taget kvælertag og er holdt nede, så hendes døtre havde svært med at få hende på benene igen. Og to gange har hun set en skygge i gangen.
Spøgelsesbillede går verden rundt
Marzcias mission er at lære familien, hvordan de lukker af, så mareridtet stopper.
– Afdøde finder ud af, hvem der har psykisk energi, så de kan manifestere sig, forklarer Marzcia og peger på Kathleen.
– Den angst og energi, du har, blander sig som en molotovcocktail. Du bliver vred, og det, synes den afdøde, er sjovt. Når han har med din mor at gøre, ved han, du kommer på banen, forklarer Marzcia.
Bed om hjælp
Pigerne griner. Kathleens temperament er velkendt.
– Jeg skal lære at beherske min vrede, siger hun.
– Nej, du skal finde ind til det sted, hvor du ikke føler vrede. Bed Gud om hjælp, opfordrer Marzcia hende til og retter opmærksomheden mod de andre to piger.
Portræt af Marzcia Techau: Hun kan se ind i fremtiden
– Jennifer, du har en blid kerneenergi, så du er ikke så udsat. Leanne, der er også angst hos dig, siger hun og vender blikket mod Pia.
– Du er blid, men du har været udsat for nogle traumatiske oplevelser, siger Marzcia.
Ingen skal behandle dig dårligt
– Jeg bliver bange og græder. Men jeg føler mig tryg, når mine piger er her, siger Pia.
– Du har været udsat for meget fysisk vold i dit liv, siger Marzcia. Pia nikker.
– Du skal beslutte dig for, at hverken levende eller døde skal behandle dig på den måde. Du har den power i dig, ellers ville dine piger ikke have den. Når du siger ordentlig fra, helt inde fra dit inderste, så virker det, siger Marzcia.
Find din skytsengel for dit stjernetegn
Hun fornemmer, at den første åbning kom, da Leanne spillede ”Ånden i glasset”, hvor hun fik kontakt til sin afdøde far. Han har åbnet døren for andre.
Marzcia beskiver en mellemøstlig mand med stærke traditionelle værdier.
– En hustyran af værste skuffe. Han er vant til at reagere med fysisk og psykisk terror, siger hun.
Lige her i gangen, knudepunktet i lejligheden, er energien størst. Her bliver møbler og ting kastet rundt.
Eksmanden spøger
Ingen genkender manden, men hvem end han er, skal han stoppes, og det skal ske gennem Leannes far.
– Han skiftede mellem at være kærlig og ukærlig. Han havde mange frustrationer. Han ville egentlig ikke skade dig, men han var ikke den første. Han er kommet mere over i lyset og er klar til at sige undskyld. Han har indset, at du elskede hans sjæl, siger Marzcia og ser en episode for sig, hvor eksmanden forsøgte selvmord i en skov.
Anne-Marie flyttede ind i et hjemsøgt hus
Pia kan godt huske hans selvmordsforsøg, og hun har allerede tilgivet ham.
Tag magten!
Marzcia og Pia går ud i gangen, hvor energien er stærkest. Pia lærer, hvordan hun finder ro og kommer i balance.
Hun skal stille sig i lyset, så hun kan modstå den mørke energi, mens hun klart og tydligt fra et sted i sit inderste kan sige fra over for den modbydelig mand – og alle andre.
– Det er ikke verdens letteste opgave at få dig til at finde dig selv og stå sikkert og stabilt, siger Marzcia.
Jane Aamund: Jeg har set spøgelser
Pia bliver svimmel og vakler. De starter forfra.
– Hold fast. Det er dit hjem! Spred dig ud og fyld hele hjemmet og bliv i din energi. Der er ikke nogen, der skal bestemme over dig, siger Marzcia energisk.
– Jeg kan ikke. Hjælp mig, siger hun henvendt til sine piger, men Marzcia stiller sig imellem.
Irriterende møgmænd
– Du er bange for at blive bange, men du er nødt til det. Dine piger skal ikke hjælpe dig. Det er dig, der skal tage ansvar. Dine piger kan ikke tage ansvar for dit liv, pointerer clairvoyanten.
– Irriterende møgmænd, der har banket dig hele livet. Giv ham ren besked, ham og alle andre, siger Marzcia.
Foto går verden rundt: Forlader ånden hans krop her?
– Forsvind! Det er mig, der bor her. Forsvind med dig, siger Pia med fast stemme.
– Igen, råber Marzcia.
Pia går gennem det energifyldte sted i hjemmet. Hun holder fast i den lyse energi og spreder følelsen omkring sig.
– Hvis man ikke fylder, så er der noget andet, der tager pladsen, forklarer Marzcia.
Marzcia er også healer. Her grounder hun Pia, så hun kan finde styrken til at stå imod, når hun møder de mørke kræfter.
Styrke fra afdød far
Pia finder styrke hos sin afdøde far og er nu helt i balance med sig selv.
– Ud med dig. Forsvind helt væk. Det er mig, der bestemmer her, råber hun.
Lejligheden er renset nu. Pia skal udføre øvelsen flere gange om dagen, indtil det er naturligt for hende. Kun på den måde kan hun lukke af for de mørke kræfter, der hjemsøger familien. Hvis hun er bange og svag, kommer de igen.
– Du har brug for at tage ansvar, og du har brug for at blive sluppet fri. Du finder ud af, at du godt selv kan, slår Marzcia fast.
Efter besøget oplevede Pia for første gang ro i fem dage, derefter begyndte balladen så småt igen, men ved hjælp af Marzcias øvelser har roen atter sænket sig over hjemmet.
Artiklen blev bragt i Ude og Hjemme nr. 30, 2016.
Søs Egelind fik en hilsen fra sin afdøde mor
Læsernes overnaturlige oplevelser:
Læsernes overnaturlige oplevelser


De bor i dødens hus
Familiens hund begyndte pludselig at opføre sig mærkeligt, og flere ubehagelige oplevelser fulgte efter. Familien havde kun boet i huset i tre år. Et hus fra 1927, som de selv havde istandsat.
Det startede i det små med lys, som tændte og slukkede, og låger der gik op og i. Men så så familiens datter Clara en gammel dame på toilettet.
– Det var rigtig uhyggeligt og mærkeligt. Hun havde hat på. Jeg fik nærmest en klump i halsen, fordi jeg var så bange, siger Clara.
E-bogen om Anne-Marie Østersø
I bogen 'Clairvoyanten' fortæller Anne-Marie ærligt om sit fascinerende liv. Både om sine utrolige oplevelser som clairvoyant og om sine egne personlige tragedier, glæder og kærlighedshistorier.
Køb e-bogen om clairvoyant Anne-Marie Østersø her >>
Også sønnen Mathias har haft mærkelige oplevelser.
- Pludselig lød det som om, der var en, der satte sig i en af mine sivstole. Jeg fik et chok og kiggede, og så rykkede stolen sig pludselig 10-20 cm.
Clairvoyant Anne-Marie Østersø kommer med en uhyggelig besked:
– I bor i Dødens Hus. Husnummeret er 76, og 7+6 giver 13, som er Døden i tarotsættet. Men det er altså ikke noget, I skal være bange for. Det betyder bare, at I, som bor i huset, får en ny chance.


Spøgelset vækker børnene
Kulde. En kold isende fornemmelse. En uforklarlig brise blæser i det nyisolerede køkken, som engang var ventesalen i stationsbygningen i Tjæreby ved Skælskør i Vestsjælland. Huset er hjemsøgt.
- Vores drenge er blevet vækket om natten på skift. Først var det Waldemar. Da han stoppede, begyndte Alexander. Det er taget til på det sidste, så det nu er hver nat og nogle gange to gange på en nat. Og det er altid mellem klokken 23.30 og klokken to, fortæller mor Anita.
- Det er ubehageligt, den måde Alexander vågner på. Han er slet ikke sig selv, og han husker ingenting bagefter. Han rejser sig op og går nedenunder. Han er meget usammenhængende og tager mærkeligt tøj på, nogle gange regnfrakken. Og tit er han aggressiv og slår ud efter os, fortæller far Michael.
E-bogen om Anne-Marie Østersø
I bogen 'Clairvoyanten' fortæller Anne-Marie ærligt om sit fascinerende liv. Både om sine utrolige oplevelser som clairvoyant og om sine egne personlige tragedier, glæder og kærlighedshistorier.
Køb e-bogen om clairvoyant Anne-Marie Østersø her >>
Clairvoyant Anne-Marie Østersø er blevet kaldt til den gamle stationsbygning for at forklare familien, hvad der sker i deres hus.
- Jeg får et tydeligt billede af en mand, der er død her i huset. En lille, cigaretrygende mand med meget lidt hår, brunt tøj og grove hænder. Han har sorte fingre og børster noget væk fra den ene kind, så han også bliver sort der, siger Anne-Marie og efterligner bevægelsen. Hun ved ikke, hvorfor han har sorte fingre, men hun fornemmer, at han stod op først på natten og gik i seng igen.
Anne-Marie hjælper familien med at sende ånden til den anden side.


Sådan døde Kristina


Manden i gangen
En mand i blå kedeldragt gør familien bange. Tinas far, som var alkoholiker har begået selvmord, og både hun og Tinas mor, Pia. ønsker at det skal være ham, som opsøger dem, men de føler ikke, de kan mærke ham. Kun se manden i den blå kedeldragt.
Men da Anne-Marie Østersø kommer på besøg i familien kan hun mærke at Tinas far er der, og han har været der hele tiden.
– Han er utrolig ked af, at han slog dig, siger Anne-Marie til mor Pia.
– Grunden til, han begik selvmord, er, at han ellers ville skade dig. Han har været meget bevidst om den skade, han forvoldte jer. I skal være glade for, at han er blevet fri. Han har det godt, hvor han er. Han har taget sit eget liv i kærlighed til jer, siger hun og lover familien, at de vil kunne mærke ham i fremtiden.
– I vil mærke en varme på venstre side, når han er her. Han kommer, når I mangler hjælp, siger hun og beder samtidig Tina bruge sine clairvoyante evner, som hun har.
– Du skal lære at stole på dig selv. Du vidste godt på et ubevidst plan, at han ville begå selvmord. Men det er jo ikke din skyld, at det sker. Det er jo heller ikke din skyld, hvis du ser, at naboen dør, og så sker det dagen efter, siger Anne-Marie.
E-bogen om Anne-Marie Østersø
I bogen 'Clairvoyanten' fortæller Anne-Marie ærligt om sit fascinerende liv. Både om sine utrolige oplevelser som clairvoyant og om sine egne personlige tragedier, glæder og kærlighedshistorier.


Den syge villa
Allerede i indkørslen får clairvoyant Anne-Marie Østersø en fornemmelse af, hvad der er galt hjemme hos Betina og John i Hjordkær. Hun ser, at familien bor i nummer 26 og nikker hun stille. Lægger man de to tal sammen, får man 8, hvilket er spøgelsestallet.
–Jeg har slet ingen ro og sover ikke om natten, sukker Betina og viser ind i stuen, hvor John og børnene venter. Men det værste er alle de sygdommene, familien døjer med.
Anne Marie tager en runde i huset, for at mærke, hvad der er på færde.
Hun fornemmer at huset er beboet af sjæle, der ikke har fundet hvile. Det viser sig, at der i løbet af de sidste 15 år, har været to voldsomme trafikulykker i nærheden, og at ofrene hjemsøger huset.
Den ene sjæl er dog Betinas far, de andre hjælper clairvoyanten videre.
E-bogen om Anne-Marie Østersø
I bogen 'Clairvoyanten' fortæller Anne-Marie ærligt om sit fascinerende liv. Både om sine utrolige oplevelser som clairvoyant og om sine egne personlige tragedier, glæder og kærlighedshistorier.


Den kolde sofa
Jeanette mistede sin søn Emil til døden. Han led af en sjælden muskelsvindssygdom.
I stuen har Jeannette følt, at han var til stede.
- Efter han døde, har jeg siddet meget i den sofa, han ikke vågnede fra igen. Men det blev så koldt derovre. Jeg frøs helt vildt, så jeg måtte flytte mig. Emil brød sig ikke om, at tingene blev lavet om, så måske vil han bare have mig over i min egen stol igen, siger Jeannette og griner lidt.
- Jeg har fornemmet Emil, men jeg har ikke rigtig troet på det. Måske er det kun et desperat håb, siger hun
Clairvoyant Anne-Marie Østersø er ikke i tvivl. Hun mærker selv en kold vind på sin ene skulder, da hun møder familien. Det er Emil, der sender et budskab til sine forældre.
- Emil glædede sig til, at jeg skulle komme her, for jeg skal jo fortælle jer, at han har det godt, der hvor han er, siger Anne-Marie til Jeannette, der tydeligvis er lettet over at få den besked.
Læs hele familiens historie her
E-bogen om Anne-Marie Østersø
I bogen 'Clairvoyanten' fortæller Anne-Marie ærligt om sit fascinerende liv. Både om sine utrolige oplevelser som clairvoyant og om sine egne personlige tragedier, glæder og kærlighedshistorier.


Besøg af afdød far efter 11 år
Elektriske lys, der tænder og slukker af sig selv. Gardiner, der blafrer, mens det er vindstille. En usynlig person, der gemmer sig i dit klædeskab eller drøner op og ned ad trappen mellem kælderen og 1. sal.
Hverken Heidi Kjærgaard eller hendes kæreste Ole Schou havde kigget for dybt i flasken. Der var såmænd en ånd på spil. Det var Heidis far, som havde brug for at få hvile, 11 år efter at han skød sig selv.
Det var hans måde at provokere hende til langt om længe at læse det kærlige afskedsbrev, som han havde skrevet, kort før han begik selvmord, så med det samme Heidi fik hjælp af en clairvoyant til at identificere ånden, vidste hun, at det var på tide at læse brevet.
E-bogen om Anne-Marie Østersø
I bogen 'Clairvoyanten' fortæller Anne-Marie ærligt om sit fascinerende liv. Både om sine utrolige oplevelser som clairvoyant og om sine egne personlige tragedier, glæder og kærlighedshistorier.


Den strenge skolelærer
Alt syntes ellers så godt, da John Mølgaard Kristensen flyttede ind i den lille to-værelses stuelejlighed i Århus for to år siden. Men ak, desværre viste det sig, at lejligheden var beboet i forvejen!
– Jeg får ofte kvælnings-fornemmelser, og jeg føler mig hele tiden overvåget, når vi er her i Johns lejlighed, fortæller Johns kæreste, Susan.
- Hver gang jeg overnatter her, vågner jeg midt om natten med følelsen af, at der står en og kigger på mig. Flere gange har jeg set en mand i et mørkt jakkesæt, der er på højde med John, beretter Susan.
– Ham har jeg også set! Første gang sagde han ”Hvad laver du her?” og pegede direkte på mig, indskyder John.
Clairvoyant Anne-Marie Østersø går lidt rundt i lejligheden, mens hun gnider håndfladerne mod hinanden.
– Her er en mand i et mørkt jakkesæt. Han var skolelærer og var en meget streng person. Han var også ret troende, for jeg ser et kors. Hans påklædning signalerer også, at han er på vej til kirke. Han var ikke glad for børn. Han slog dem, fortæller Anne-Marie og vil vide om John eller Susan er blevet slået som børn.
Det er Susan, og hun får efter det besked om, at hendes afdøde mor også er der for at beskytte hende.


Det spøger hos Lene
Selv om mordet skete to år før, Lene og børnene flyttede ind i lejligheden i Brøndby, har den grufulde handling påvirket familien dybt. Det onde, der skete dengang, er nemlig blevet hængende i stuerne.
Som f.eks. dengang el-tandbørsten ude på badeværelset pludselig gik i gang af sig selv, eller da Lene og hendes tidligere mand Kaj hørte en tredje kvinde trække vejret i soveværelset. Der var også dengang for tre år siden, da en stol på Kias værelse på magisk vis begyndte at vippe fra side til side tre gange.
– Da blev jeg rigtig bange, forsikrer Kia som sammen med resten af familien sendte bud efter Clairvoyant Anne-Marie Østersø.
– Det var den dræbte kvinde, du hørte trække vejret, fortæller Anne-Marie, som derefter renser hjemmet for spøgelser.
Læs her, hvad der ellers er los
E-bogen om Anne-Marie Østersø
I bogen 'Clairvoyanten' fortæller Anne-Marie ærligt om sit fascinerende liv. Både om sine utrolige oplevelser som clairvoyant og om sine egne personlige tragedier, glæder og kærlighedshistorier.


Den hængte mand
Den lille familie har boet i lejligheden i to år, men det er mor Mia og børnene alt andet end glade for. De føler sig overvåget. Clairvoyant Anne-Marie Østersø er kommet for at finde ud af, hvem eller hvad der er, der er på spil.
Det virker ellers som et hyggeligt hjem. På væggene smiler børnene om kap, og der er dejligt stille. For Mia er her dog alt andet end hyggeligt.
– Jeg føler mig ganske enkelt forfulgt. Jeg vågner tit midt om natten og ser omridset af en skikkelse stå for enden af min seng. Det er bare så ubehageligt, fortæller hun.
– Kender du til en person, som har hængt sig, eller som måske er blevet kvalt i denne lejlighed eller i opgangen, spørger Anne-Marie pludselig.
Mia ryster overrasket på hovedet
– Jeg har nemlig en fornemmelse af, at den person, som er her, har begået selvmord eller blevet stranguleret. Det er en maskulin energi, og han er ikke beslægtet med dig. Han er her kun, fordi du er meget åben over for den åndelige verden, lyder det fra clairvoyanten, som efterfølgende renser hjemmet.
Læs historien om, hvordan de finder frem til identiteten på den døde mand her
Bogen om Anne-Marie Østersø
I bogen 'Clairvoyanten' fortæller Anne-Marie ærligt om sit fascinerende liv. Både om sine utrolige oplevelser som clairvoyant og om sine egne personlige tragedier, glæder og kærlighedshistorier.