Ferien endte i dramatisk fødsel: Lille Zoes utrolige mirakel

Jenny var da godt klar over, at hun var gravid. Men hun var kun i 25. uge, så hun havde ingen betænkeligheder ved at flyve på en skøn tur til Paris med sin mand. Det hele gik da også godt – lige indtil de skulle hjem til USA. Efter en time i luften fik Jenny veer. Nu talte hvert minut.

-Det var rimeligt forfærdeligt. Der var nærmest fra starten kun tre minutter mellem mine veer, siger Jenny Drake til avisen Daily Mail.

Jenny og hendes mand Gavin var på vej hjem til Tennessee i USA efter en kombineret ferie og arbejdsrejse til Paris, da hun i lørdags bare en time ind i den timelange flyvetur gik i fødsel.

LÆS OGSÅ: Kevin gav tre andre livet

Jenny var gravid, men da hun kun var i 25. uge, mente hun ikke, der var nogen fare ved at flyve, så hun og hendes mand, Gavin, tog roligt på ferie i Frankrig.

-Jeg prøvede at overbevise mig selv om, at det ikke var rigtige veer, men til sidst var jeg nødt til at tilkalde en stewardesse.

Flyet var nået op i fuld flyvehøjde, men der var stadig flere timer til det skulle lande i lifthavnen i North Carolina. Besætningen spurgte over højtalerne, om der var en læge til stede, og det var der heldigvis.

Hvert minut tæller

Lægen kunne hurtigt konstatere, at fødslen ikke alene var i gang, den var også tæt på at være afsluttet. Fordi Jenny kun var i 24. uge, var det afgørende vigtigt for at redde det ufødte barn, at Jenny og hendes baby hurtigt kom på sygehuset.

-Jeg prøvede bare at holde fødslen tilbage. Men det er lettere sagt end gjort. Det eneste jeg tænkte var: ”Bare jeg dog kan nå at komme på et hospital. Hvert minut uden ilt tæller”, siger Jenny til Daily Mail.

LÆS OGSÅ: Grace blev efterladt ved busterminalen

Et barn i 24. uge har normalt så dårligt udviklede lunger, at de ikke kan klare sig uden hjælp. Derfor besluttede kaptajnen i første omgang, at han ville vende om og flyve tilbage til Paris. Men det var der slet ikke tid til, mente lægen i flyet.

Nu hedder hun Zoe Ireland

I stedet landede flyet i Dublin i Irland, og Jenny blev straks kørt til Rotunda Hospital, hvor hun bare 4 minutter efter fødte en lille pige på bare 850 gram.

Præcis en uge gammel trives den lille nyfødte pige heldigvis..

-Hun har det rigtig godt. Hun er heldigvis stabil nu, siger Jenny til Irish Independent.

LÆS OGSÅ: Brudepigen gik i fødsel

Jenny og Gavin har givet deres lille pige navnet Zoe og meget passende mellemnavnet Irland.

Hjemme i USA har de også en søn på tre år, Aiden. Han var ikke med på turen til Paris og bliver passet af sine bedsteforældre. Men mon ikke han også kommer til Irland en af de nærmeste dage. På grund af Zoes for tidlige fødsel, regner Jenny og Gavin i hvert fald med, at de må blive i Dublin nogle uger endnu sammen med Zoe.

Det betyder selvfølgelig også, at de ikke kan passe deres optiker-klinik hjemme i den lille by Murfreesboro i Tennessee. Derfor har de oprettet en indsamling på hjemmesiden GoFundMe.