Fie er blevet et slanke-ikon på Facebook

21-årige Fie Friedrichsen fra Frederikssund opfandt sin egen kur og halverede sin vægt. Fra 140 til 70 kilo. Nu er hun slanke-ikon med tusindvis af følgere på Facebook.

 

 

Som 19-årig vejede Fie Friedrichsen fra Frederikssund 140 kilo. Hun var deprimeret, led af angst og hendes selvværd var ikke-eksisterende. Det var i 2011. To år senere mødte Ude og Hjemme et helt nyt menneske. Da havde hun halveret sin vægt og vejede nu 70 kilo. Fie fortalte stolt, hvordan hun havde opfundet sin egen kur, og hendes fantastiske historie gik Skandinavien rundt. Det helt store wake-up call havde hun fået hos lægen:

- Du er 19 år, og 50 procent af din kropsvægt er fedt. Dit BMI er over 47, og din situation er livstruende.

LÆS OGSÅ: Lea tabte sig 70 kilo

52.000 fans

Lægen foreslog en fedmeoperation. Men Fie tænkte: "Fandeme nej! Jeg gør det selv".

I dag har Fie flere end 52.000 følgere på Facebook, hvor hun giver inspiration til madopskrifter og motion. For mange er hun blevet et ikon og en motivationsfaktor i deres bestræbelser på at komme af med de mange overflødige kilo.

Følg Fie på Facebook her: "Fies vægttab fra 140kg til 70 kg".

LÆS OGSÅ: Tabte sig 34 kilo med Dukan-kuren

Holder den sunde linje

Da Fie oprettede facebook-siden, havde hun aldrig i sin vildeste fantasi forestillet sig, at interessen ville blive så enorm.

- Ja, interessen er helt vild :) det havde jeg ærlig talt ikke regnet med. Heldigvis er der mange, der lader sig inspirere, skriver hun til Ude og Hjemme.

- Den sunde kost sidder på rygraden, og det er ikke svært for mig at holde den sunde linje. Det er klart, at jeg giver mig selv lov til fredagsslik osv. Jeg er ikke fanatisk! Mad har altid været min største kærlighed, men nu har jeg fået kontrol over den, siger Fie, som i dag er cirka halvejs i studiet til ernæringsrådgiver.

LÆS OGSÅ: Smed 57 kilo for at passe brudekjolen

Fik fjernet 2,5 kilo hud

Den 6. februar kom Fie Friedrichsen et afgørende skridt nærmere sin drømmekrop, da hun fik fjernet al den løse hud rundt om maven:

- Jeg fik fjernet 2,5 kilo hud på Herlev Hospital. Operationen var en såkaldt 'Belt lepictomi'. Det tog seks timer, uden komplikationer, og jeg var hjemme igen tre dage efter. Efterfølgende havde jeg et par infektioner, som jeg nu er blevet behandlet for, og såret er så godt som groet sammen, siger Fie.

LÆS OGSÅ: Tabte sig 10 kilo på 12 uger

Arret er helet flot

Selv om det har været nogle svære uger, fortryder hun ikke:
- Det var en virkelig hård omgang, og de første to uger var det begrænset, hvad jeg kunne selv. Jeg skulle have hjælp til de mest basale ting. Heldigvis er arret blevet rigtig flot. Der er en lille, fin lyserød streg hele vejen rundt, som man nærmest ikke lægger mærke til.

- Nu glæder jeg mig bare til at kunne genoptage træningen om et par uger, siger Fie