Forslag: Optag alle afhøringer

En læser spørger i denne uge Rejseholdets tidligere leder, Bent Isager-Nielsen, om det ikke vil være en god idé at optage alle afhøringer. Så vil der ikke være tvivl om, hvad der er sket og sagt, og hvordan eventuelle tilståelser er kommet frem.

Du har tidligere her i bladet skrevet om den evnesvage Erik Solbakke Hansen, der i 1980’erne blev dømt for Hafnia-branden (se foto) i København, som kostede 35 mennesker livet.

Jeg har set nogle tv-programmer, der rejser tvivl om, om hans tilståelser er ægte, og kan forstå, at dansk politi heller ikke i dag konsekvent optager afhøringer af mistænkte på video med lyd.

Ville det ikke være en god idé at gøre det?

Venlig hilsen TD

 

Hej TD

En tilståelse fra en person ikke nok til, at han kan dømmes for den forbrydelse, han har tilstået.

Det fremgår klart af retsplejelovens regler på området, at tilståelsen skal være underbygget af andre objektive omstændigheder i sagen.

Når der i tidens løb har været spørgsmål om, hvordan en tilståelse er fremkommet, har det næsten altid været, fordi personen senere har trukket sin tilståelse tilbage.

Herefter har spørgsmålet været, hvorfor han tilstod over for politiet.

I Solbakke-sagen er det anderledes, fordi han også i retten over for dommer, anklager og sin egen forsvarer fastholdt sin tilståelse.

Han har heller ikke i årene efter sin dom og indtil sin død trukket sin tilståelse tilbage.

Kun skriftlige referater

Så i denne sag går kritikken på, at politiet under de mange afhøringer af ham forsynede ham med detaljer fra sagerne. Og det er dét, der antydes i de pågældende tv-udsendelser.

Der rejses også kritik af, at dansk politi ikke for længst har indført digital lagring af afhøringer, især af mistænkte og sigtede personer.

Heller ikke Solbakkes tilståelser i retten har man fonetisk (i form af lyd og billede).  De er også kun bevaret i skriftlige referater fra retsbøgerne, da udtalelser i retten heller ikke optages.

Nye metoder

Jeg har ikke haft noget med Solbakke-sagen at gøre og ved i sagens natur ikke, om han har begået forbrydelserne eller ej. Men jeg ved til gengæld, at politiets afhøringsmetoder som så meget andet har ændret sig siden 80'erne.

Læs også: Ung mor dræbt af betonklods på motorvejen   

I flere lande er politiafhøringer stadig afviklet efter den såkaldte amerikanske Reid-metode, som baseres på, at den afhørte formodes skyldig snarere end uskyldig. Den er blevet kritiseret for at skabe mulighed for falske tilståelser.

For efterhånden mange år siden var jeg selv med til at indføre den såkaldte kognitive afhøringsmetode, der er en langt mere åben og informationssøgende kommunikation.

Har godt ry

En afhøring er en særlig politiopgave, der kræver uddannelse, indsigt og kendskab til forskning på området, og at afhøringen skal være objektiv og rettet mod at få sandheden frem i stedet for at fremtvinge en tilståelse.

Den kognitive afhøringsmetode er faktisk udviklet som direkte modsætning til Reid-metoden, som amerikansk politi stadig arbejder efter i udpræget grad.

Læs også: Den geniale solodetektiv er en myte 

Dansk politi har overordnet et godt ry, også på afhøringsområdet, og der er ikke mange eksempler på, at det ikke går ordentligt for sig, når man afhører mistænkte.

Men som på så mange andre områder bør man efter min mening udvikle og forbedre tingene i stedet for at hvile på laurbærrene.

Tilhænger af lydfiler

Jeg er derfor tilhænger af, at politiet går over til at optage vigtige afhøringer i lyd og billede, og at disse afhøringer gemmes som lydfiler, hvis der senere opstår tvivlsspørgsmål.

De kan ikke bruges direkte og i stedet for skriftlige rapporter, der stadigvæk skal udfærdiges om afhøringer. Også det er et krav i retsplejeloven.

Desuden er der mundtlighed i danske retssager, som betyder, at alle vigtige aktører i en straffesag uanset tidligere afhøring hos politiet skal afhøres direkte over for dommeren.

Og her kan eventuelle uoverensstemmelser mellem politiets afhøringsrapporter og udsagnet i retten blive belyst.

Venlig hilsen Bent