Hverdag og vinter på campingpladsen

Det er mørkt, koldt og mudret udenfor, men alligevel emmer Esbjerg Camping af liv. For der er stadig mennesker i campingvognene. Mennesker, som alle har fundet ud af, at man i virkeligheden ikke behøver eje ret meget for at få et lykkeligt liv. Bubber har været på besøg langt, langt uden for sæsonen.

Mand og kvinde på campingplads

Swimmingpoolen er dækket til, gyngerne på legepladsen hænger stille, og isskiltet er slæbt ind. Jeg har besøgt Esbjerg Camping en vinterdag i tre graders varme efter fire dage med regn. Med andre ord: Vi er så langt uden for sæsonen, vi næsten kan komme. Men alligevel er der liv på pladsen. Det kan godt være, den er mørk, kold og mudret. Og at første forårsdag lader vente på sig. Men pladsen er ikke svigtet og forladt.

På Esbjerg Camping bor nemlig lige nu henved 50 mennesker. De er de faste, der er der hele året, og jeg har mødt nogle af dem i deres campingvogne, som er blevet deres hjem. Det er nogle meget forskellige typer mennesker, der lyner op for mig ind til forteltet, og de har også valgt at bosætte sig på en campingplads af meget forskellige grunde: Af nød. Af lyst. Eller af ren og skær sund økonomisk snusfornuft.

På godt og ondt

Men uanset deres grunde har deres valg ført noget med sig, som de nok ikke havde forventet: Campinglivet har fået dem tættere på dem, de holder allermest af. På godt og ondt. Og så har de alle lært, at lykken ikke handler ret meget om at have store stuer med lange spiseborde. Faktisk kan man blive lykkelig med utrolig lidt. Og det er jo rart at blive mindet om på et tidspunkt, hvor de fleste af os har travlt med at få fat i den nyeste iPhone eller at bygge et nyt køkken.

Læs også: Camping for enlige

Samvær

Når man bor i campingvogn, er der ikke plads til ret mange impulskøb. Der er heller ikke grund til at bruge en masse vand, for så skal man bare op med sin 10-liters-dunk og hente noget nyt. Af en eller anden grund er det også lettere at gå ind og banke på ved naboen for at drikke en kop kaffe, når man bor i campingvogn, end hvis man bor i et hus af mursten. Livet er lidt mere socialt i et fortelt. Og naturen kommer lidt tættere på, når man ligger i en campingvogn og lytter til regnen, der trommer på taget, eller når man skal op til toiletbygningen en tidlig morgen, selv om det blæser stiv kuling.

Jeg er fascineret af campinglivet, som er så simpelt og så afslappet. Men det er også besværligt. Det er altså ærgerligt at have glemt peberet, når man står i fælleskøkkenet og rører frikadellefarsen. Og der er langt op til vaskemaskinen, når den sibiriske kulde har ramt Danmark.

Den første nat var ikke sjov

I et hjørne af pladsen bor 38-årige Ryan Holm i sin campingvogn med hunden Sascha. Han flyttede ind i sommer, efter han blev skilt fra moren til sine fire børn, og beslutningen var langt fra en drøm. Det var langt mere en nødvendighed.

– Det var campingvogn eller papkasse, siger Ryan, som købte campingvognen for 14.500 kroner.

I dag har han besøg af sin ældste datter Fraya på 11 år, og så er der kort og yatzy på campingbordet og godt humør. Men sådan har Ryan ikke altid haft det.

Hvordan var den første nat herude?

– Den var søvnløs. Der var bare så stille, fordi jeg var vant til et hjem med fire små børn. Da jeg lå der og tænkte over situationen, havde jeg lidt ondt af mig selv. Eller meget. Min selvmedlidenhed blev pludselig voldsom stor, og jeg må indrømme, at jeg græd lidt. Det gjorde jeg et stykke tid.

Var nætterne værre end dagene?

– Helt sikkert. Jeg fandt ud af, at jeg havde en god nabo her på pladsen, som også havde en hund. Vores hunde kunne rigtig godt sammen, så vi fik gået nogle gode ture. Faktisk er det sociale rigtig godt herude, og det er jeg enormt overrasket over. Jeg har lidt af social angst, så jeg har holdt mig meget for mig selv, men herude kommer man hinanden ved. Folk er virkelig flinke.

Hvordan var det at blive alene efter et langt parforhold?

– Vi havde været sammen i 15 år, og jeg må indrømme, at det knækkede mig at blive alene og skulle væk fra børnene. Jeg følte, jeg stod helt ude på sidelinjen, og når jeg kiggede mig omkring, tænkte jeg: Er det virkelig, hvad jeg har nu? Men børnenes mor og jeg skiltes heldigvis som gode venner. Vi var enige om, at vi havde for mange skænderier, og det var ikke sundt for børnene at høre på.

Hvordan er det at have dine børn herude?

– Om sommeren er det rigtig godt. Så er der swimmingpool, klappe-geder, kaniner og en rigtig god legeplads. Men her i vinterperioden er der ikke så meget, de kan lave, og jeg mangler lidt at se de mindste, fordi det er svært at have dem lige nu. Men når Fraya er her, spiller vi meget kort, yatzy eller Uno. Man kommer hinanden lidt mere ved, og det, synes jeg, helt klart er en af fordelene ved livet herude.

Hvad med madlavning? Hvordan klarer du det?

– Hvis børnene er her, går vi op i køkkenet og laver spaghetti med kødsovs eller frikadeller. Men jeg gider ikke lave varm mad til mig selv. Så jeg tager noget let fra køleskabet.

Hvad får du så til aftensmad?

– Rugbrød.

Og til frokost?

– Rugbrød.

Og morgenmad?

– Rugbrød.

Du har boet her mere end et halvt år, kan jeg forstå. Hvordan er nætterne nu?

– Meget bedre. Jeg kan selvfølgelig godt have lidt selvmedlidenhed, men det kommer man ikke så langt med. Jeg kan mærke, det er begyndt at gå den rigtige vej, og jeg håber snart at få en lejlighed, så jeg har et sted at være med børnene.

Sælger du så campingvognen?

– Det bliver jeg nødt til for at få råd til møbler og den slags. Men jeg kunne godt tænke mig en anden vogn til at holde ferie i. Jeg er blevet rigtig glad for campinglivet.

Læs mere: John vandt 12,5 mio. i lotto og realiserede sin drøm

Vi blev trætte af at betale 7.000 kroner for en lejlighed

Det er næsten som at komme ind i en rigtig stue, når man træder ind i forteltet til Amanda Madsen og Morten Villadsen. Der er stearinlys på bordene, billeder på væggene og masser af puder i sofaen. Det unge par på 21 og 23 år føler sig også rigtig godt hjemme i campingvognen, hvor de bor med deres to hunde, katten og de fire ørkenrotter. Faktisk har de det så godt, at de ikke har travlt med at købe et hus. Det var ellers for at spare op til fast tag over hovedet, at parret i første omgang flyttede ind i vognen.

– Vi boede i en lejlighed midt i Esbjerg til 7.000 kroner om måneden. Det var jo 7.000 kroner lige ned i udlejerens lomme. Så ville vi hellere det her, hvor vi så kunne spare op, siger Morten, der er busmekaniker og derfor har skruet hænderne rigtig på. Det var for eksempel en fordel, da der skulle lægges gulv i forteltet. Eller da fjernsynet i forteltet gik i stykker på grund af kulden.

For Amanda føltes campinglivet dog ikke helt så tillokkende i første omgang, da de rykkede ind for snart halvandet år siden.

– Det tog sin tid at vænne mig til det. Nok et halvt år. Jeg syntes, det var hårdt og besværligt. Især når det regnede, og jeg har da haft mine ture, hvor jeg overvejede at flytte hjem til min mor.

Hvordan har du det så nu?

– Nu vil jeg ikke væk herfra. Jeg synes, det er så hyggeligt, og jeg kan også rigtig godt lide, at vi snakker så meget med naboerne. Man kommer lige til kaffe hos hinanden. Det gør man jo ikke på samme måde, når man bor i lejlighed.

Hvordan fik I overhovedet idéen til at flytte i campingvogn?

– Det begyndte egentlig med, at vi gerne ville have hund, og det er svært at finde en lejlighed, hvor husdyr er tilladt. Vi har begge camperet som børn, og så besluttede vi at købe en campingvogn. Både for at have vores dyr og for at spare penge sammen til et hus. Men nu har vi ikke så travlt med at finde et hus. Vi skal nok have en større campingvogn først, smiler Morten.

Føler man, at man altid er på ferie, når man bor på en campingplads?

– Nej, det her er et hjem for os.

Hvad sagde familie og venner, da I flyttede herud?

– Der er mange fordomme om at bo i campingvogn. Nogen tror, det er helt forfærdeligt. Der er selvfølgelig også mange ting, der er mere besværligt som for eksempel tøjvask og madlavning. Man skal virkelig kunne lide det. Og det kan vi.