Jeg har fået min bror tilbage

26-årige Dan har en god familie. Da hans nyrer svigtede første gang, donerede hans far sin ene nyre. Da den også svigtede, lagde hans mor sig under kniven. Sker det igen, er lillesøster Julie klar til at hjælpe sin storebror.

Dan spiser kage med stor livsappetit og kaster sig kort efter op på sin nyindkøbte mountainbike, som han uden problemer kan cykle på de 20 km til Skagen. Hos familien Jørgensen i Ålbæk er der kommet fart over felten, siden den 26-årige storebror og søn fik sin nyretransplantation nummer to. Første gang var det hans far Jeppe. Her anden gang var det hans mor Anette, der lagde nyre til.

LÆS OGSÅ: Gift med sin afdøde mands bror

Familien er dermed en af de ganske få i Danmark, der hele to gange har været igennem den ikke helt risikofrie operation, som har så voldsom positiv betydning, hvis det går godt. Og det gjorde det i 2002, da Ude og Hjemme også besøgte familien i Skagen. Det gjorde det igen her i april.

Fik et nyt liv

47-årige Anette Jørgensen er ikke det mindste bekymret over, at hun nu kun har en enkelt nyre tilbage.
- Nej overhovedet ikke. Jeg var slet ikke i tvivl om, at Dan skulle have min ene nyre. Det har givet ham et helt nyt liv. Og en masse muligheder. Ligesom sidste gang, hvor jeg jo faktisk var lidt frustreret over, at lægerne hellere ville bruge Jeppes nyre. Men nu blev det altså min tur, lyder fra Anette, da hun ankommer med den dampende kaffe, som Dan slubrer i sig med stor glæde.

- Jeg har fået livet tilbage. En gang til, siger han med et stort smil.

Og skulle nyren svigte atter engang - om 10 eller 20 år, så har hans 16-årige lillesøster Julie allerede tilkendegivet, at hun på det tidspunkt vil være klar. Og såmænd også Dans kæreste Sara.

- Vi er en familie, der står sammen, siger Julie, som dog ikke skjuler, at der har været perioder med stor ængstelse og utryghed.

Bange for operation

Julie var selv en lille pige på fem år, da hendes storebror fik sin første nyretransplantation. Hun opdagede det stort set ikke. Dans mange indlæggelser og utallige timer i dialyse var blot en helt naturlig del af hendes barneliv. Men denne gang - den 23. april, dagen efter Dans fødselsdag, var nerverne flossede.

LÆS OGSÅ: Alene med trillinger

Julie henter et brev, hun skrev til sin mor. Det var dengang Dan og Anette lå klar til at komme på operationsbordet på Skejby Sygehus. Lægerne ventede på, at Dans antistoffer i blodet faldt til det rette niveau. Dermed var risikoen for, at nyren ville blive udstødt mindre. Alle måtte væbne sig med tålmodighed. Men Julie var nødt til at gøre noget. Ventetiden på værelset hjemme i Ålbæk var uudholdelig. Da hun satte sig til tasterne væltede både tårer og ordene ud.

Dan var i hopla

"Jeg er så glad for, at du valgte, at du ville give Dan din nyre. At du var så modig. Men tanken om, at jeg kunne miste dig, var helt forfærdelig og uudholdelig, men jeg ved, at dit hjerte er så stort og så fuld af kærlighed, at du vil kunne overleve alt", skrev hun.

LÆS OGSÅ: Gravide sælger brugte graviditetstests

I dag er angsten for operationen fortid. Dan fungerer perfekt med sin mors nyre, der allerede kort efter operationen havde en mærkbar positiv effekt. Anette var godt nok selv temmelig groggy, og hendes krop skulle lige vænne sig til kun at have en nyre. Men Dan - han var i hopla.


- Jeg vågnede allerede på operationsbordet og kunne selv med lidt hjælp komme op i hospitalssengen. Allerede efter et kvarter kunne jeg ringe til mormor og morfar og fortælle, at det var gået godt. Det var en helt utrolig forandring. Før havde jeg været så træt, at jeg hele tiden havde lyst til at sove, fortæller Dan.

I dag er Anette også kommet sig helt ovenpå operationen. Godt nok forsøgte hun for et par uger siden at genoptage sit fysisk hårde arbejde på en rejefabrik i Skagen, men hun måtte konstatere, at kroppen havde brug for lidt ekstra tid. Den får så en uge mere.

Nyren virkede ikke

- Jeg skal jo i gang igen, lyder det fra Anette, der ligesom Dan udstråler en helt særlig virkelyst.

Årene op til operationen var da også præget af Dans stadig dårligere tilstand. En konstant ængstelse.

- Vi vidste jo godt, at Dans første nyre nok ikke kunne holde så længe. Han var jo teenager dengang, og han skulle have lov at leve sit ungdomsliv. Så vi havde forberedt os på, at han en dag nok skulle i dialyse igen, siger hun.

LÆS OGSÅ: Malthe vandt livet

Det kom han den 15. mats 2008. Lægerne konstaterede, at Dans nyrer stort set ikke rensede blodet. Han måtte have en maskine til at klare arbejdet. Det blev til tre timer tre gange om ugen. Senere kom han op på fire timer fire gange om ugen, hvor han var bundet til en hospitalsseng.

Trætheden og et stadig mere besværligt liv fulgte med.

- Det var en hård tid. Derfor er det også så skønt nu, hvor jeg kan stort set alt igen. Jeg drømmer også om at få en uddannelse som mekaniker. Det kunne virkelig være fedt. Jeg vil ikke læne mig tilbage og nyde førtidspensionen. Jeg er jo kun 26 år, lyder det energisk fra Dan.