Jeg ville myrde min nevø

Jeg hadede min svigermor og for at få ram på hende, prøvede jeg at få det til at ligne, at hun havde forgiftet min nevø. Men jeg blev opdaget, da det var mig, der havde hældt dødelig medicin i hans mad. Nu sidder jeg i fængsel.

Det har aldrig været en hemmelighed at jeg hadede min svigermor. Hun var en heks, som altid overvågede mig. I hendes øjne var jeg ikke god nok til hendes søn Jens, og det var derfor jeg måtte finde en udvej. Jeg ville under ingen omstændigheder lade den kvinde se vores piger, men eftersom vi boede i samme by som Jens’ forældre og hans søster Karina var det jo svært at undgå. Karinas lille dreng Marius var næsten dagligt hos heksen, og både Jens og vores piger syntes det var en god idé at de også besøgte hende lidt oftere. Men det kunne der ikke være tale om! Det var derfor jeg besluttede at iværksætte mit lille projekt. Det ville få alle til at indse, at svigermor var helt og aldeles uegnet til at have med små børn at gøre.

Jeg arbejdede til daglig som sygeplejerske så jeg havde adgang til lidt af hvert i medicinskabene på hospitalet. Det tog noget tid at finde den helt rigtige medicin til lille Marius, men valget landede på det blodtrykssænkende medikament Sotalex. Det måtte ske mens han var på besøg hos heksen. Når han havde lidt en pinefulde død, ville alle kunne se, at hun var til fare for børn og mine piger ville endelig være i sikkerhed.

Jeg aflagde et sjældent besøg hos mine svigerforældre en dag hvor jeg vidste, at svigermor skulle passe Marius. Jeg gjorde mig yderst umage med at være sød og venlig under besøget. Jeg havde endog tilbudt at lave kaffe og opholdt mig derfor flere minutter alene i køkkenet. Ingen anede uråd. Jeg knuste tabletterne med Sotalex og blandede det med det mælkepulver, som svigermor altid havde stående i skabet til Marius. Næste dag gav heksen som sædvanlig Marius et glas med mælkepulveret, og få minutter senere blev han dårlig. Han fik epileptiske anfald og besvimede. 

Marius kom omgående på sygehuset, hvor lægerne i flere dage kæmpede for hans liv. Det var en gåde for alle, hvorfor en normal, rask dreng pludselig var kommet i livsfare. Lægerne besluttede, at al den mad, som Marius havde spist af hos sin mormor, skulle undersøges. Var sidste salgsdato overskredet? Var maden muggen? Var Marius blevet allergisk? De blev overraskede, da det viste sig, at mælkepulveret indeholdt den livsfarlige medicin. Desværre havde jeg ikke tænkt over, at kun jeg havde adgang til medicinen og alle kendte til mit anstrengte forhold til heksen. Jeg havde været parat til at gøre alt for, at svigermor ikke skulle have noget med mine børn at gøre, om så det skulle koste min lille nevø livet.

Jeg fik fire års ubetinget fængsel for grov legemsbeskadigelse og dømt til at betale Marius og hans forældre en erstatning på ca. 85.000 kr. Det værste var ikke, at Jens bad om skilsmisse efter jeg blev fængslet. Det værste er, at mine piger nu næsten dagligt er på besøg hos deres farmor, ofte sammen med Marius.

Se også: Jeg efterlod mit barn på P-pladsen - Hittebarn, del 1