Torsdag d. 28. november 2013 - af Søren Johannesen, foto: Scanpix
Julehygge i Tivoli
Igen i år er Tivoli i København forvandlet et gigantisk juleunivers. Og ganske som i fjor fejrer den smukke have både russisk og traditionel, dansk jul med alle de traditioner, der hører til.

Det oser af julestemning i Julemandens stue på Pantomimeteatret i Tivoli. Igen i år byder den gamle forlystelseshave i København på traditionel julehygge i hele december, altså til og med den 31. december. Ganske som i fjor kan gæsterne opleve både russisk og dansk jul.
LÆS OGSÅ: 10 af læsernes sødeste hunde
Det 2.000 kvadratmeter store russisk juleunivers findes på Plænen, hvor man blandt andet kan se løgkupler, køre i en helt ny karrusel, nyde de knitrende frostlys og hilse på den russiske variant af Julemanden, nemlig Fader Frost.
Levende rensdyr
Den traditionelle, danske jul møder gæsterne allerede ved hovedindgangen. Her bliver man ledt ind i et juleslaraffenland af boder, juletræer, nykogte klejner, varm gløgg, tusindevis af julekugler, en overflod af julebelysning og levende rensdyr.
Vi ønsker alle en rigtig glædelig jul.