Karoline overlevede mirakuløst bilulykke: Undskyld, mor

Det er et mirakel, at Karoline er i live. Uden kørekort kørte den 18-årige kvinde galt og fik en 10 gange 10 cm tyk hegnspæl igennem overkroppen. Forskellen på liv og død drejede sig om millimeter, og nogen holdt den dag hånden over teenageren fra Grenaa.

Karoline ved, at der på hendes mors mobiltelefon ligger et barskt billede, der på brutal vis er det endegyldige bevis på det mirakel, som den 18-årige teenager har været udsat for. Uden dette billede som dokumentation er det svært at forstå det fuldstændig uforståelige, som Karoline har været udsat for. Hun har endnu hverken haft mod eller overskud til at se billedet. Pia Merete Andersen, 54, er heller ikke sikker på, at hun nogensinde vil vise det til sin datter.

Fotoet viser nemlig Karoline liggende i en hospitalsseng på Aarhus Universitetshospital i Skejby med en hegnspæl tværs gennem overkroppen. Pælen er 10 gange 10 cm i diameter og 47 cm lang, fordi den blev afkortet i begge ender, da Karoline sad fastklemt i en smadret bil. Scenariet er ikke for sarte sjæle, og Karoline er heller ikke psykisk klar til via fotoet at blive konfronteret med den ulykke, som hun på mirakuløs vis overlevede på et hængende hår.

– Nogen holdt hånden over mig den dag, da jeg dummede mig helt vildt. Jeg har helt sikkert været meget, meget heldig. Lægerne har fortalt, at hvis pælen var gået gennem kroppen nogle få millimeter til den ene eller anden side, ville jeg være død på stedet, siger Karoline Andersen.

Dårlig samvittighed

Det gør ondt på Karoline at mindes bilulykken, men de fysiske smerter er ikke de værste. Det er de psykiske pinsler og den dårlige samvittighed, som hun konstant plages af. Karoline har det nemlig svært med, at hun på grund af sin egen dumhed har gjort sin mor ondt.

– Heldigvis gik det kun ud over mig selv. Men min mor har været nok igennem med død og ulykker i familien. Derfor har jeg svært ved at tilgive mig selv, at jeg bragte min mor i den svære situation, siger Karoline.

I den anden ende af stuen lytter hendes mor med til samtalen, og hun kan ikke holde tårerne tilbage. Men det er ikke smertefulde dråber, der løber ned ad morens kind. Det er glædestårer over, at datteren stadig er i live.

Karoline var uhyggelig tæt på at blive det tredje barn, som den midaldrende alenemor skulle følge til graven efter endnu en tragedie i familien.

Ulykken

Karoline boede i den lille by Homå uden for Grenaa på Djursland, da hun torsdag den 28. juni ville gøre rent i sin lejlighed. To af hendes veninder fra Grenaa tilbød at hjælpe, og i indkørslen stod en vens bil. Karoline vidste, hvor nøglerne var, men hun havde ikke kørekort. Alligevel besluttede hun i en kombination af dumhed og ubetænksomhed at låne vennens bil og hente veninderne.

De to blev samlet op i Grenaa, men på tilbagevejen mod Homå gik det galt.

På en grusvej ville Karoline sige noget til veninden på bagsædet. Da hun kortvarigt drejede hovedet, mistede hun herredømmet over bilen. Da bilen skred ud, trådte Karoline i panik på speederen i stedet for bremsen. Bilen fløj hen over en mur, og da alt var stille i kabinen, sad Karoline fortumlet med en hegnspæl tværs gennem brystkassen. Hun registrerede, at den ene af veninderne ringede efter hjælp. Den anden veninde på passagersædet besvimede af chok ved synet af Karoline, der sad på førersædet med hegnspælen tværs igennem kroppen.

– Inden jeg besvimede, kom en mand til mig og sagde, at jeg skulle slappe af. Jeg tænkte: Hvordan han havde tænkt sig, jeg skulle slappe af, når jeg sad i en smadret bil med en hegnspæl gennem kroppen? Derefter husker jeg ikke mere, fortæller Karoline.

Se også: Mistede sit eneste barn i en bilulykke: Nu kan jeg se fremad

Livsvigtige minutter

Tæt på ulykkesstedet boede en læge, og han blev endnu en heldig brik i forbindelse med Karolines mirakel. Lægen rekvirerede øjeblikkeligt en redningshelikopter i stedet for en ambulance, så teenageren hurtigt kunne blive fløjet til universitetshospitalet. Derved blev der sparet livsvigtige minutter. Hvis Karoline var blevet kørt med bil fra Djursland til Skejby, ville hun med stor sandsynlighed have været død inden ankomsten til hospitalet.

Efter en syv timer lang operation blev den dødeligt kvæstede pige lagt i respirator og kunstig koma. Lørdag aften den 30. juni blev hun kortvarigt vækket, mens hendes mor sad ved datterens sygeseng og ventede på livstegn. Præcis klokken 19.06 åbnede Karoline øjnene og kiggede op på sin mor.

Med sin højre hånd lavede hun en bevægelse for at vise, at hun ville skrive noget. Pia hentede tusch og papir, og med rystende hånd skrev Karoline et enkelt ord med store bogstaver: UNDSKYLD.

– Jeg vidste ikke, hvad der var sket, eller hvor heldig jeg havde været. Jeg anede ikke, at jeg havde fået en pæl gennem kroppen. Men da jeg vågnede og så min mor sidde og græde ved siden af sengen, huskede jeg ulykken og tænkte: ”Åh nej, nu har jeg gjort mor ked af det”. Hun gav mig et kys på kinden, mens jeg skrev undskyld, og så var jeg væk igen, fortæller Karoline.

Min egen dumhed

Karoline havde brækket kravebenet samt flere ribben, og dele af hendes ryg var beskadiget. Desuden havde hun fået transplanteret en blodåre til den kvæstede venstre arm, ligesom lægerne havde brugt hud fra hendes ben til at lukke de knytnævestore sår på ryggen og på brystet.

Tirsdag den 17. juli blev Karoline udskrevet fra universitetshospitalet og sendt hjem til kærlig pleje hos sin mor i Grenaa. Sygeplejersker og hjemmehjælpere kommer jævnligt på besøg for at tilse Karoline og skifte forbindinger, og hun har også en fysioterapeut tilknyttet med henblik på genoptræning.

– Jeg er lykkelig for, at jeg selv skal tage knubsene for min dumhed med at køre bil uden kørekort. Det var jo vanvittigt, men heldigvis gik det kun ud over mig selv. Mine to veninder har besøgt mig, både på hospitalet og hjemme, og de bærer ikke nag, siger Karoline.

Læs også: Martina ramt af stålbjælke: Mit ansigt ødelagt på et sekund

Tænkte på mor

Der er i Karolines verden ingen undskyldning for ulykken. Men efter sin storebror Stefans pludselige død i februar i fjor har hun været under et voldsomt psykisk og følelsesmæssigt pres.

– Vi har været meget igennem i vores familie, og på grund af min ubetænksomhed sad jeg pludselig uden kørekort i en bil, der ikke var forsikret, og med en hegnspæl gennem kroppen. Det tager lidt tid at komme over den skyldfølelse, jeg har over for min mor og alle andre, der er berørt af ulykken, og jeg vil ikke give min storebrors død skylden for ulykken. Jeg er voksen nok til at burde vide bedre end at køre bil uden kørekort.

Karoline har en lang periode foran sig, hvor hun både mentalt og fysisk skal forsøge at vende tilbage til en normal tilværelse. Om nogle måneder skal hun til nye undersøgelser på universitetshospitalet i Skejby, men foreløbig er hun i gode og kærlige hænder hos sin mor i lejligheden i Grenaa.

Pia Andersen har gemt papiret, hvor datteren skrev UNDSKYLD. Ikke fordi Pia er specielt glad for undskyldningen, men fordi det ene lille ord vidner om, at datteren i sit livs sværeste situation tænkte mere på sin mor, end hun tænkte på sig selv.