Kvinden jeg skyggede havde affære med min 17-årige søn

En amerikansk privatdetektiv havde ikke regnet med, at det havde noget med ham selv at gøre, da han blev bedt om at skygge en kvinde for utroskab. Men det viste sig, at 'den anden mand' var hans egen teenagesøn.

En amerikansk mand fra Utah i det ellers så moralske midtvesten i USA havde en grum fornemmelse af, at hans 33-årige kone lavede numre med ham og havde et forhold til en anden mand.

Han hyrede derfor en privatdetektiv til at skygge sin kone, så han kunne få be- eller afkræftet sin mistanke, skriver den engelske avis Mirror.

Læs også: Utroskab ødelagde mit liv

Privatdetektiven fulgte efter Amber Telford og fik lidt af et chok, da han fik zoomet ind på, hvem det var, den utro hustru dyrkede sex med i smug.

Min søn var i kikkerten

Det et var dektivens egen 17-årige søn, som var 'den anden mand'. 

Teenageren og Amber Telford havde blandt andet sex i det øvelokale, hvor hun arbejdede som danseinstruktør, samt i hendes mors hus.

Kvinden, som er tidligere cheerleader, blev kort tid efter anholdt og fængslet for seksuel omgang med en mindreårig. Ifølge anklageskriftet begyndte forholdet mellem de to, da hun købte tøj til den unge mand og betalte for en tur til Disneyland for ham. 

- Hun begyndte at flirte med teenageren, og det udviklede sig siden til et seksuelt forhold, som foregik i hendes eget hus, i hendes mors hjem og  i hendes bil, står der i papirerne.

Dømt for teenagesex

Det beskrives desuden, at Amber Telford hentede den 17-årige detektivsøn i sin bil midt om natten, hvorefter de kørte til forskellige områder for at have sex.

Den utro kvinde, som nu er ekskone, er blevet idømt 30 dages fængsel og 150 timers samfundstjeneste. 

Hun bliver desuden registreret som sexkrænker.

Læs også: Utro mænd får hjælp af deres mødre