Mister 25 liter blod under fødsel

Natashas fødsel var alt andet end forventet. Hun fik akut kejsersnit, da hun kun var 32 uger henne, men alt gik galt. Den 34-årige nybagte mor var tæt på at dø og mistede ikke mindre end 25 liter blod på operationsbordet.

En gennemsnitlig kvinde har kun omkring 4,5 – 5 liter blod i kroppe, men da 34-årige Natasha Pollock fra England fødte ved kejsersnit, mistede hun hele 25 liter blod.

Lægerne var rystede og gav hende hele tiden mere blod, indtil der ikke var mere tilbage på hospitalet. Det var en fødsel, hvor intet gik som forventet.

Mistede 25 liter blod

Natasha fik veer allerede i uge 32 i graviditeten. Barnet var på vej, og hun blev indlagt. Under fødslen opdagede lægerne, at Natasha havde ”placenta accreta”, en sygdom, hvor moderkagen vokser ned mod eller igennem livmodermuskulaturen. Og det gjorde den ved Natasha.

Lægerne gav hende akut kejsersnit, men her stoppede ulykkerne ikke.

LÆS OGSÅ: Jeg solgte min krop

Den nybagte mor mistede intet mindre end 25 liter blod under den 9 timer lange operation. Hendes blod ville simpelthen ikke stivne, så det blev bare ved med at løbe ud af hende.

Hospitalet løb tør for blod

For at holde Natasha i live måtte lægerne give hende 22 liter blod, indtil der til sidst ikke var mere tilbage på hospitalet. Først da der kom nye forsyninger næste dag, kunne den hårdt medtagede engelske kvinde få blod nok til langsomt at komme til kræfter igen.

Sønnen Oliver var sund og rask, selv om han blev født otte uger for tidligt.

LÆS OGSÅ: Bubbers gaver til kræftramte børn

- Jeg er heldig, at jeg er her i dag. Hvis det ikke havde været for bloddonorer, ville mit barn voksne op uden en mor, siger Natascha til Daily Mail.

- Lægerne siger, at de aldrig har oplevet nogen få så meget blod som mig. De tror, jeg er den i England, der har fået mest blod og er overlevet, fortæller den nybagte mor.

Ikke flere børn

Den voldsomme medfart har gjort, at Natashas livmoder er ødelagt. Den er simpelthen fuld af huller, så lægerne måtte fjerne den.

Natascha har i forvejen Eddie på 5 år og Bethany på 4 år med sin mand Dai, 38 år.

- Det var frygteligt. Jeg ventede udenfor, hvor jeg bare gik op og ned ad gangen, mens jeg ventede på, at nogen skulle fortælle mig, hvad der foregik, fortæller manden.

Natasha tilbragte 12 uger på hospitalet, indtil hun var kommet til kræfter igen. I dag er hun heldigvis frisk igen og klar til livet som mor for den velskabte søn, Oliver.

- Jeg er så taknemmelig for de mennesker, der tager sig tid til at donere blod. De redder liv, siger hun.

- Jeg vil sørge for, at mine børn også bliver bloddonorer, når de er gamle nok til det, siger Natasha.

LÆS OGSÅ: Stephanies store overraskelse: Mors hemmelige plan

Fakta om placenta accreta fra sundhed.dk

  • Placenta accreta er en tilstand, hvor moderkagen er vokset ned mod eller igennem livmodermuskulaturen

  • Det giver sjældent symptomer før efter barnets fødsel

  • Dette vil medføre, at moderkagen ikke løsner sig spontant efter fødslen og derfor skal fjernes manuelt eller operativt

  • Blødningen kan være omfattende, hvis livmoderen ikke trækker sig sammen efter fødslen. I nogle tilfælde kan man være nødsaget til at fjerne livmoderen