Mor blev rask

Læs Marie Louises beretning og se video, hvor dr. Zambioni forklarer om ccsvi.

Foto: Gregers Overvad

SE VIDEO: Dr. Zambioni foklarer om ccsvi her.


30årige Marie Louise Mygdal fra Fredensborg var en af de første danskere, som fik det nye indgreb mod sclerose og tilstanden CCSVI.
Her beskriver hun med sine egne ord, hvad hun oplevede under indgrebet.

"Jeg er netop kommet tilbage til Danmark efter en succesfuld oplevelse hos Dr. Salvatore Sclafani, i Kings County Hospital i New York. Et af de eneste steder i verden, der udfører behandlingen for CCSVI. Se billeder og læs lægens forklaring på min hjemmeside: Mariesflowoflife.dk.

I New York fik jeg foretaget en almindelig læge undersøgelse, en neurologisk undersøgelse, en MR-scanning af mit hovede, hals og rygsøjle, en dopplerscanning af halsen, og et MR venogram (angogram og angioplasti).

Det var først under selve indgrebet (fra lysken), at det helt blev tydeligt, hvad der egentlig var i vejen, da Dr. Sclafani undersøgte venerne indefra.
Så doplerscanningen og mri'en gav kun et overfladisk billede af situationen, og under indgrebet, fik jeg helt klar besked!

De fandt forsnævringer i både højre og venstre side af halsvenerne. I venstre side havde jeg en enkel, men betydeligt, forsnævring. Ved forsnævringerne udførte de ballonudvidelser, med det resultat, at jeg under selve operationen, pludselig følte mig friskere end før, klar i hovedet og lysvågen.

Lidt om mig før og efter indgrebet:
Jeg fik mit første attack i 1998, hvor jeg havde hovedpine, smerter og synsnedsættelse omkring venstre øje i et helt år.
I årene efter har jeg haft periodevis hovedpine, skulle tisse ofte, og smerter i mave, læn, ryg og nakke.

I 2007 blev jeg gravid med mit første barn, og havde en meget svær graviditet. Svimmelhed, ekstrem træthed, og smerter i ryg og ben.
Her fik jeg af vide, at jeg havde bækkenløsning. Måtte til sidst i en kørestol.
Jeg havde MEGET svært ved, at komme på benene efter den graviditet, men til sidst (efter 1½ år) fik jeg det rimelig godt.

Godt nok til at blive gravid igen! Næste graviditet var rent ud sagt skræmmende!
Jeg fik meget smertefulde muskelkramper i HELE venstre side, og spasmer ud i arme og ben.

Jeg kunne ikke gå og var voldsomt svimmel, men mange smerter "over det hele".
Først 4 mdr. efter fødslen fik jeg diagnosen multipel sklerose.

Før jeg tog til New York, havde jeg synsbesvær på venstre øje, blæreproblemer, ingen styrke men smerter i arme og hænder, ingen styrke i venstre ben, talebesvær, mistede hukommelsen og var overvældende træt. Jeg havde mange smerter i nakken, øverst i ryggen, i venstre arm, hånd og håndled. Smerten gik sommetider, som ubehagelige stød, over i højre side, med samme symptomer.

Efter behandlingen
Efter behandlingen i New York oplevede jeg som sagt en tydelig forskel UNDER selve indbrebet. Denne klarhed/friskhed fortsatte dagen efter, hvor jeg gik på sightseeing og shopping i 12 timer uden at have behov for at humpe. Det vil sige, at jeg ikke fik sclerose lignende smerter, og muskelnedsættelse i benene, udover almindeli´g træthed, når man går så langt for første gang i 4 år.

Om aftenen var jeg vågen til kl. 23, og var fuldstændig frisk! Før gik jeg i seng kl. 20 om aftenen pga. udmattelse.
Jeg har haft meget færre smerter i ryg, nakke og lænd. I nakken er jeg mindre stiv, og mine arme og hænder gør slet ikke ondt mere.

Jeg har ikke humpet siden indgrebet, og er ikke svimmel om morgenen eller på nogen andre tidspunkter.
Det, jeg mærker, er en krop der har "siddet stille for længe", og som trænger til at blive rørt, men det er ikke sklerosesymptomer, som dem, jeg kender så godt fra før.

Jeg meget opsat på, at få bragt dette ud til læger som vil hjælpe mig her i Danmark.
Da der er 50% chance for, at mine vener falder sammen igen, mener jeg, at det har allerhøjeste betydning, at de danske læger sætter sig ind i dette fænomen, og uddanner sig indenfor ccsvi, både i forhold til scanning og behandling.

Jeg ønsker ikke, at blive overrasket med flere sklerosesymptomer i fremtiden, og planlægger at lade mig scanne præventivt. Jeg håber meget, at næste gang bliver i Danmark!"