Mor og datter genforenet efter 82 år

Som 14-årig fik Lena Pierce tvangsfjernet sin nyfødte datter. 82 år senere er mor og datter endelig blevet genforenet.

Efter i årevis af have spekuleret over, hvad der skete med hendes lille datter, der blev taget fra hende kort efter fødslen, oplevede den nu 96-årige Lena Pierce fra New York i år et sandt mirakel. Hun blev genforenet efter 82 års adskillelse med sin førstefødte datter igen.

Lena var kun 14 år, da hun fødte Eva May på et hospital i Utica og tog sig af hende i seks måneder, før myndighederne besluttede at fjerne hende, fordi Lena var så ung. Eva May blev bortadopteret, fik navneændring til Betty Morell og voksede op som enebarn på Long Island, skriver WBNG.

Læs også: Mor og søn genforenet efter 34 år

50 års søgen 

Efter at Bettys adoptivforældre gik bort, da hun var 21 år, forsøgte hun i årevis at finde frem til sit biologiske ophav. Og efter 50 års søgen blev hun så i år genforenet med sin mor.

- Jeg er ikke længere alene. Jeg har fået min mor og søskende tilbage. Det er uvirkeligt, men fantastisk, sagde den nu 82-årige Betty og omfavnede sin mor under genforeningsceremonien.

Betty mor, Lena Pierce fortalte, at hun ofte havde tænkt på sin datter og været bekymret for hende lige siden, hun blev taget fra hende i 1933. Selv blev Lena sidenhen boede i byen, gift to gange og fik syv børn.

Læs også: 4-årig bortført - se den rørende genforening med forældrene

Fat i fødselsattesten

At mor og datter endelig fandt hinanden skyldes, at Bettys tante en dag kom til at tale over sig og afslørede, at Betty oprindeligt var døbt Eva, og at hun var født i Utica. Det indsnævrede eftersøgningen. Alligevel var det ikke uden problemer, eftersom adoptionssagen var foregået anonymt.

Læs også: Mor og søn genforenet efter 18 år - nu er de kærester

Men efter et par opkald til hospitaler i Utica ramte hun plet og fik fat i sin fødselsattest. Med den i hånden søgte hun med hjælp fra sit barnebarn videre på nettet og fandt på et tidspunkt frem til en af Lenas døtre – og Bettys halvsøster. De talte sammen, og så faldt brikkerne på plads.

Af halvsøsteren fik Betty at vide, at deres mor ikke var død endnu, så hun ringede til hende, og fra da af var det som om, at de aldrig havde været adskilt. Mor og datter er nu blevet genforenet og har planer om at bevare en tæt kontakt fremover.

Læs også: Bortadopterede søstre fandt hinanden på facebook