Lørdag d. 8. februar 2014 - af Morten Nøhr Mortensen, foto: Scanpix
Mor og søn genforenet efter 34 år
Efter 34 år blev Kathy Amaya langt om længe genforenet med sin søn David, der blev bortført af sin far, da han var kun to år gammel. Det var dog ikke meget mor og søn kunne snakke om, da mødtes. For David talte kun spansk og hans mor udelukkende engelsk.

Mest læste artikler på udeoghjemme.dk
![]() |
9-årig pige dræbt i trampolin-ulykke |
![]() |
Blev invalid af HPV-vaccinen |
![]() |
13årig gravede sig op fra sin egen grav |
Selvom der var åbenlyse sprogproblemer, da 36-årige David Amaya Barrick blev genforenet med sin mor i lufthavnen i San Diego, USA, så var der ingen tvivl om, at glæden og savnet var stor. Ifølge den amerikanske tv-station CNN faldt mor og søn hinanden i armene, og der blev uddelt masser af krammere og kys. Og selvom Kathy Amaya ikke forstod spansk, så varmede det, da hendes søns første ord til hende i over 30 år blev oversat.
- Jeg elsker dig og jeg har savnet dig meget. Jeg er glad for at du igen er kommet ind i mit liv, sagde han mens tårerne trillede ned ad kinderne på dem begge.
I lang tid stod Amaya målløs og stirrede på sin dreng.
- Hvor er du blev stor, sagde hun og tilføjede.
- Jeg elsker også dig og jeg lader dig ikke forsvinde igen.
LÆS OGSÅ: Min søn blev bortført
Forsøgte at opspore sønnen
David blev ført over den mexicanske grænse af sin far i 1979. David var på det tidspunkt omkring to år gammel og meget knyttet til sin mor. Hun forsøgte derfor i årevis at opspore sønnen, der voksede op over 4000 kilometer væk. Hun sendte i flere år breve til sin mands forældre, men de kom altid uåbnede tilbage.
Det var imidlertid en dramatisk hændelse, der fik mor og søn genforenet. David blev nemlig arresteret af grænsekontrollen, da han illegalt krydsede grænsen fra Mexico til USA ved Imperial Beach i Californien. David var i forvejen blev frarøvet alle ejendele og havde kun det tøj han gik i. Han var mildest talt i en sørgelig forfatning. Under afhøringen af grænsepolitiet sagde David først, at han var mexicansk statsborger - men senere fik et svagt minde ham til at påstå, at han var amerikansk statsborger født i Chicago.
Og ganske rigtigt.
Da grænsepolitiet tjekkede oplysningerne viste de sig at være korrekte. De fandt både hans dåbsattest og hans mor i Wisconsin.
LÆS OGSÅ: Miriam bortført til Færøerne
Så sjældent sin far
Hermed var situationen en helt anden for David Amaya Barrick. Pludselig havde han fået et helt nyt liv i USA. Og ikke mindst fundet sin mor og familie.
Ifølge CNN forklarede David Amaya Barrick, at hans far havde fortalt ham, at hans mor havde forladt ham og givet til et børnehjem. Han voksede op hos bedsteforældrene og så kun sjældent sin far. Efter fire dage med sin mor i San Diego tog med til hendes hjem i Chippewa Falls i delstaten Wisconsin. Her blev han efterfølgende forenet med fire halvsøskende.