Mor trods alvorlig sygdom

Marie Frederikkes 1-årige datter Anemone er den bedste medicin mod de smerter, som den 31-årige mor dagligt lider under. Maria har den uhelbredelige sygdom endometriose, som 125.000 andre kvinder i Danmark døjer med.

Maria Frederikke med datteren Anemone

I årevis levede Maria Frederikke Guldborg Andersen, 31, i et smertehelvede uden at vide, hvad der var galt. Hun havde frygtelige smerter i underlivet, og døjede blandt andet med langvarige blødninger. Blot det at skulle på toilettet var pinagtigt. Lægerne undersøgte Maria på kryds og tværs uden at finde ud af, hvad hun fejler.

Læs også: Bliv rask mor

Uhelbredelig sygdom

Mange sagde til hende, at hun skulle tage sig sammen, og lade være med at være pylret. Det var lige før Maria selv troede, at hun var hypokonder. Kun hos sin mor fik Maria støtte og opbakning. Først som 25-årig fik hun en diagnose, og det var både en lettelse og et chok.

Sygdommen er nemlig uhelbredelig, og det var en chokerende oplysning for den unge kvinde. Men det var også godt for Maria at få sat ord og diagnose på det, hun fejler. Maria lider af sygdommen endometriose, som rammer omkring hver tiende kvinde. Sygdommen er smertefuld, og rammer underlivet. Omkring 125.000 kvinder i Danmak har den. Én af de mange konsekvenser af endometriose er barnløshed. Men den 6. november 2014 leverede Maria på Horsens sygehus beviset på, at det kan lade sig gøre, at have sygdommen og alligevel blive mor.

Læs også: P-pillerne var defekte og spiralen virkede ikke

I denne uge fortæller Maria Frederikke i Ude og Hjemme hele sin livsbekræftende historie. Hun fortæller om smerter, frustrationer og talrige lægeundersøgelser uden resultat. Til sommer skal hun giftes med Søren, der er verdens mest forstående og omsorgsfulde mand. Det er nemlig ikke altid let at leve sammen med en kvinde, der lider af endometriose.

Det fortæller Maria om i Ude og Hjemme, ligesom hun beretter om sit lille mirakel, datteren Anemone.