Mors smukke brev til sin dreng

Kærligheden besejrer alt. Og når det gælder 11-årige Jay Beatty, har han haft brug for al den kærlighed, han kunne få. For Jay er født med rigeligt at kæmpe imod. Jays mor har til gengæld haft masser af kærlighed at give sin søn. Læs bare hvor rørende hun præsenterer sin søn og sig selv på sin hjemmeside, Downs and Proud.

Jay Beatty på bare 11 år var den gladeste af alle, da hans favorithold, Celtic, vandt det skotske mesterskab i fodbold. Jay er født med Downs Syndrom, og han har hele livet måtte kæmpe med hjerteproblemer. Men det har ikke slået den charmerende dreng ud. Altid smilende, altid glad tager han livets udfordringer op.


LÆS OG SE OGSÅ: Jays største triumf

Omgivet af kærlighed

At Jay tager problemerne så flot, skyldes ikke mindst al den kærlighed, han er omgivet af. Læs bare her, hvordan Jays mor, Aine Beatty fra Nordirland, fortæller om sit liv i noget, der minder om et brev til ham - og til alle os andre:

"Jay kom ind i vores liv den 23. december 2003. Jeg anede ikke, at min lille ny baby havde Downs og jeg blev dybt chokeret, da jeg fik det at vide", starter Aine med at skrive.

Jeg elskede min lille baby

"I de dage, jeg lå på hospitalet, kunne jeg ikke lade være at græde. Jeg vidste ikke meget om Downs Syndrom. Det eneste, jeg vidste, var, at jeg elskede den lille baby, jeg holdt i mine arme. Men jeg kunne ikke lade være at tænke på fremtiden og bekymre mig om, hvordan livet mon ville behandle Jay".

LÆS OGSÅ:Overlever fald fra 11. sal

"Juledag blev jeg udskrevet fra hospitalet, og jeg begyndte at tænke mere klart over tingene. Så længe, jeg havde Jay i nærheden, skulle jeg bare kigge på ham, så vidste jeg, at alt ville ende godt".

Hasteindlagt med dårligt hjerte

"Ugen efter vi kom hjem, blev Jay hasteindlagt på hospitalet med alvorlige hjerteproblemer. Han var indlagt længe. Lægerne opererede hans hjerte, og Jay måtte kæmpe mod mange forhindringer. Siden den dag, jeg fulgte med Jay på hospitalet, har jeg ikke en eneste gang grædt over, at Jay er født med Downs Syndrom".

LÆS OGSÅ: Smadret med ølflaske. Så fin er Abbie blevet

"Nu fortrød jeg bare, at jeg ikke havde pyntet hans vugge på hospitalet med balloner, da han blev født, og at vi ikke åbnede en flaske champagne for at fejre at han havde Downs. For hvis jeg havde vidst det, jeg ved nu, havde haft bare en anelse om den fantastiske rejse, vi har været på med Jay, var hans fødsel virkelig værd at fejre".

"Jeg havde slet ikke behovet at bekymre mig om, hvordan livet ville behandle Jay, for Jay skaber sit eget liv. Han har opnået så mange ting, og han har ramt hjertet på så mange mennesker".

Jay er min helt

"Jay er en helt speciel dreng - på alle måder. Og han synes at gøre et varigt indtryk på alle og enhver, han møder".

LÆS OGSÅ: Dreng med Downs blev mobbet. Mor svarede igen

"Jeg er så stolt af ham og alt han har opnået. Jeg er så vældig stolt over at være hans mor".

Jay siger tit til mig, at jeg er hans helt. Men uden nogen tvivl kan jeg sige, at Jay er min helt".