Peter har tit følt sig rodløs: Mor gav mig væk som spæd

Selv om Peter har haft en tryg opvækst hos gode adoptivforældre i Hillerød, har han i store dele af sit liv savnet følelsen af at høre til. Episoder med racisme og eksklusion fik ham til at søge efter nogen at spejle sig i.

I næsten to måneder beholdt hun sin lille søn. Hun gemte sig i huset hos sin søster. Bag låste døre ammede og vuggede hun drengen, som ingen måtte kende til. Her blev et bånd skabt. Et bånd, der stadig er der i dag, selv om der skulle gå 44 år, hvor mor og søn ikke måtte være sammen. For familiens skam over et barn født uden for ægteskabet tvang den nybagte mor til at aflevere sin søn på et børnehjem.

Læs også: Victoria blev forsømt på børnehjem som spæd: Sultede i et år 

Taknemmelig

Uden at kende sin søns skæbne og med visheden om, at hun aldrig ville få ham at se igen, måtte hun vende tilbage til sine forældres hjem og det arrangerede ægteskab, der ventede hende.

- Jeg er så taknemmelig for, at min mor gav mig væk. Hvis hun havde beholdt mig, var vi begge blevet udstødt, og jeg havde aldrig fået min uddannelse som pilot eller andre af de muligheder, jeg har i Danmark. Jeg ved nu, at det liv, jeg ville have fået i Sri Lanka, ikke ville have været et godt liv. Ved at give mig fra sig, har hun givet mig det bedst mulige liv, og det er en stor kærlighedsgave, siger Peter.

Giv et abonnement på Ude og Hjemme i julegave

Med i Sporløs

For snart et år siden satte Peter Skarregaard sig på et fly til Sri Lanka sammen med tv-holdet bag DR-udsendelsen Sporløs. Det var med hjertet oppe i halsen, han valgte at tage af sted, for han havde ingen anelse om, hvad der ventede ham 8.000 kilometer væk.

Da tv-holdet fik kontakt til Peters biologiske mor, stod det klart, at de ikke bare kunne troppe op i hendes hjem. Hvis hendes nye mand opdagede hendes store hemmelighed, ville hun endnu engang risikere at blive forvist af familien og udstødt af samfundet. 

- Der var virkelig meget på spil for hende, og jeg ville selvfølgelig ikke udsætte hende for nogen risiko. Jeg risikerede jo at ødelægge hendes liv, fortæller Peter.

Læs også: Hanne fandt sin far efter 38 år

Græd hver dag

Dermed stod Peter over for en svær beslutning. På den ene side kunne han ødelægge alt. På den anden side havde han nu en enestående mulighed for at få svar på alle de spørgsmål, der havde hobet sig op i ham gennem livet.

- Det ramte mig hårdt at stå i den situation, for konsekvenserne af min beslutning var fuldstændig uoverskuelige. Jeg kan huske, at jeg ringede hjem til min kæreste og græd hver dag. Jeg var helt ødelagt.

Men Peter havde kun ni dage i Sri Lanka, så han var nødt til at tage en beslutning, og efter nogle søvnløse nætter rationaliserede han sig frem til, at både han og moren havde ret til at få svar.

- Jeg var slet ikke sikker på, at jeg gjorde det rette, før hun stod foran mig. Men jeg følte, at både hun og jeg havde ret til at få svar på alle vores spørgsmål. Hun havde ikke et valg dengang, og det ville jeg gerne give hende nu, fortæller Peter.

Føltes rigtigt

Heldigvis tog Peters biologiske mor imod muligheden for at blive genforenet med sin søn. I al hemmelighed mødtes de, mens hendes mand troede, hun var på besøg hos sin bror.

- Pludselig stod jeg over for den her lille bitte, fine kvinde, der fuldstændig lignede mig. Vi har den samme næse. Jeg kan også genkende mig selv i den måde, hun gestikulerer. Jeg var slet ikke i tvivl om, at det var min mor, jeg stod over for. Det var virkelig overvældende, men det føltes så rigtigt og så familiært.

Læs også: Efter 28 år: Jeg fandt min mor

Græd begge to

Peter havde på forhånd overvejet, om han ville omfavne kvinden, der havde givet ham livet, men som han slet ikke kendte. Da han stod over for hende, var der ingen tvivl.

- Det føltes helt naturligt at holde om hende. Vi græd begge to, men jeg havde en utrolig stor følelse af kærlighed og omsorg og tilknytning. Det var enormt dejligt. Det er nogle andre følelser, end den kærlighed, jeg har til min adoptivmor, som jo er min rigtige mor, men hun er min mor og jeg kalder hende Mother.

Gennem tårer og med bankende hjerte fik Peter sagt det, der lå ham allermest på sinde:

- Jeg ville have, hun skulle vide, at jeg var taknemmelig for det gode liv, hun havde givet mig. At hun ikke skulle have dårlig samvittighed. Jeg fortalte hende, at jeg forstod hende og vidste, at hun gav mig væk af kærlighed.

Følte mig rodløs

Selv om Peter har haft et godt og trygt liv hos gode adoptivforældre i Hillerød, har han i store dele af sit liv savnet følelsen af at høre til. Episoder med racisme og eksklusion har fået ham til at søge efter nogen at spejle sig i.

- Jeg har et virkelig godt liv, men jeg har ofte følt mig anerledes og det har givet mig en følelse af at være splittet og rodløs.

- Jeg er blandt andet blevet beskyldt for at kidnappe en kærestes søn, fordi vi ikke havde samme farve. Selv om jeg altid har følt mig som dansker, er det bare ikke altid, at jeg er blevet opfattet sådan af andre.

Læs også: Mor og søn genforenet efter 18 år: Nu er de kærester

Turde ikke

Peter har gennem livet haft mange overvejelser om at opsøge sit biologiske ophav. Men han turde ikke.

- Jeg var bange for at blive afvist. Hvad nu, hvis der ikke var nogen, der havde lyst til at møde mig? Eller hvad hvis de var døde? 

De lignede mig

Da Peter en aften sad og så Sporløs sammenmed sin kæreste, Tina, brast dæmningerne, for programmet ribbede op i savnet efter at vide, hvor han kom fra. Derfor spurgte Tina, om det ikke var på tide at skrive til programmet.

- Jeg kunne jo se, hvor ked af det, han var. Derfor var det ikke svært at støtte ham i melde sig til programmet. Det var det eneste rigtige, siger Tina Gürtler.

Det var lige det lille skub, Peter manglede. Han skrev en lang mail til programmet og blev udvalgt.

- Det var selvfølgelig en lang proces, men da jeg endelig stod på en strand i Sri Lanka mellem en masse fremmede mennesker, var det første gang i mit liv, jeg ikke skilte mig ud. De lignede jo alle sammen mig!

Læs også: Jeg har altid følt mig forkert

44 forfærdelige år

Ingen har nævnt Peter med et ord, siden den dag, hvor hans mor måtte aflevere ham på børnehjemmet. Han har kun levet i hendes bevidsthed, hvor hun hvert år på hans fødselsdag har taget ham frem som et kært minde, hun ikke kunne dele med nogen.

- Det har jo været 44 forfærdelige år for hende, fordi hun ikke anede, hvad der var sket mig og ikke kunne tale med nogen om det, siger Peter.

Da han besøgte hende, gav han hende et fotoalbum med billeder fra hans liv. På den måde har han forsøgt at give hende et lille indblik i, hvordan hans barndom har været.

- Albummet ligger hos min onkel, så hun kan kigge i det i smug, når hun er på besøg.

Ses vi igen?

Efter programmet blev optaget, blev Peter inviteret på frokost hos sin onkel og tante. Her fik han muligheden for at møde sin mor igen, og de fik mere tid til at fortælle hinanden om deres liv.

- Vi fik fire timer sammen, og det var meget betydningsfuldt, for jeg ved ikke, hvornår jeg kommer til at se dem igen.

Læs også: Min mor gav mig bort

Holder kontakt

Siden Peter kom hjem fra Sri Lanka, har han talt med sin mor via video-opkald fra hjemmet i Fredensborg.

- Det er dejligt at kunne vise min mor, hvordan jeg bor og på den måde indvie hende lidt i mit liv.

Tiden med evigt søgen efter sig selv og sine rødder er slut. Peter har fundet ro ved at vide, hvorfor hans mor måtte give ham fra sig.

- Jeg føler en helt anden balance i dag. Jeg søger ikke længere efter den anerkendelse og accept, jeg hungrede sådan efter som ung. Jeg har altid følt, at jeg skulle bevise lidt mere end andre. Det behøver jeg ikke længere.

Friede spontant

Da Peter og Tina var på DR for at se programmet, inden det blev vist på tv, satte det store følelser og tanker i gang. Bagefter gik de en tur på Amager Strand for at få det hele talt igennem, og her friede Peter spontant.

- At se programmet satte en masse tanker i gang om vores fremtid sammen. Det var helt impulsivt og uden ring eller noget, men det føltes helt rigtigt.

Heldigvis sagde Tina ja, og nu skal der findes en dato for brylluppet. Men der er mere på spil end selve bryllupsdagen, for Peters største ønske er, at bryllupsrejsen går til det land, han blev født i.

- Det ville være så fantastisk, hvis Tina og min søn kunne møde min familie på Sri Lanka.

Læs også: Jeg ville finde min mor