Politiet advarer mod livsfarlig bedstemor

80-årige Melissa Ann Shepard ligner en sød, gammel bedstemor – men skinnet bedrager. I virkeligheden er hun en iskold dræber.

Den sorte enke er tilbage.

80-årige Melissa Ann Shepard, kendt som ”Canadas sorte enke”, er så farlig, at politiet følte sig nødsagen til at advare især ældre mænd mod hende, da hun blev prøveløsladt.

Livsfarlig bedstemor

Hun sad i fængsel i knap tre år, efter hun havde forsøgte at forgifte den mand, Fred Weeks, hun lige havde giftet sig med. Hun puttede beroligende medicin i hans kaffe. Heldigvis overlevede han.

Under hendes prøveløsladelse er internettet forbudt område for hende, ligesom hendes adgang til medicin er begrænset, og hun skal informere politiet, hvis hun indleder et forhold.

LÆS OGSÅ: Cliff Richard mistænkt for sexovergreb mod dreng

- Vi mener, hun udgør en risiko i fremtiden for den specifikke gruppe ældre mænd, som hun har udnyttet tidligere, sagde anklageren i sagen, inden hun blev løsladt igen.

Melissa Ann Shepard, født Russell og med navnene Friedrich, Weeks og Stewart fra sine forskellige ægteskaber, forfører ensomme, ældre mænd på nettet, hvorefter hun stjæler fra dem eller forsøger at tage livet af dem for at få fingrene i deres livsforsikring.

Anholdt efter en måned på fri fod

Blot en måned efter sin prøveløsladelse blev den 80-årige kvinde igen anholdt.

Hun havde nemlig tiltuskede sig adgang til internettet på et bibliotek i byen Halifax i Nova Scotia, Canada. Hun blev løsladt med en løftet pegefinger og en ordre fra rettet om, at hun ikke længere må gå på biblioteket – og det gælder alle biblioteker i staten.

Mord, mordforsøg og fusk

Melissa Ann Shepards kriminelle historie går helt tilbage til 1977 og tæller både svindel, forgiftning og mord.

Mellem 1977 og 1990 blev hun dømt for mere end 30 tilfælde af svindel. Men tilnavnet ’Den sorte enke’ gjorde hun sig først fortjent til i 1992.

LÆS OGSÅ: 14-årige Thomas henrettede sin lillesøster

Dengang blev hun dømt for at have slået sin anden mand Gordon Stewart ihjel. Hun bedøvede ham og kørte ham over to gange, så han døde. Hun fortalte, at han havde forsøgt at voldtage hende og fik derfor en mild straf på kun seks år. Men allerede efter to år var hun på fri fod igen.

Hendes mand døde

I 2001 som 65-årig giftede hun sig for tredje gang. Det var 83-årig Robert Friedrich, som hun mødte via et kristent datingsite. Hun flyttede til Florida for at være sammen med ham.

14 måneder efter døde han og efterlod hende tusindvis af dollars. Hans børn påstod, at hun havde forgiftet ham, og hun blev dømt til at betale 15.000 dollars tilbage til dem ved et civilt søgsmål. Han blev aldrig sigtet for noget i forbindelse med hans død.

Kæresten blev forgiftet

Tre år senere begyndte hun at se Alex Strategos, 73 år. De mødte også hinanden på nettet.

- I begyndelsen virkede hun meget sød, har han fortalt til BBC, hvor han beskrev hende som en attraktiv kvinde.

Igen flyttede hun til Florida for at være sammen med manden. Men i den måned hun boede hos ham, røg han på hospitalet adskillige gange.

LÆS OGSÅ: Myrdede teenager for 32 år siden: Fældet af sin datter

Hans søn blev mistænksom, da lægerne fandt bedøvende medicin i farens blod, og underrettede politiet. Faren tror, hun forgiftede den is, hun gav ham næsten hver aften.

Politiet kunne ikke forbinde hende til kærestens hospitalsindlæggelser og den bedøvende medicin, men de fandt ud af, at 18.000 dollars var forsvundet fra mandens konto.

Hun endte med en dom på fem års fængsel for svindel og tyveri. Derefter blev hun deporteret tilbage til Canada.

Den nye mand blev forgiftet

Her bankede hun på sin nabos dør og fortalte, at hun var ensom. Fred Weeks, som havde mistet sin kone blot halvandet år tidligere, var også ensom. De blev gift ret hurtigt. På deres bryllupsrejse til Newfoundland fik Fred det dårligt. Hun havde forgiftet ham.

Det er den straf, hun nu er løsladt fra – på trods af politiets advarsler.

- Det hun var, er hun stadig. Hun er den sorte enke. Der er nogle mænd derude, som skal passe på, sagde Alex Strategos ved hendes løsladelse.

LÆS OGSÅ: 72-årig forsvundet i vildnis i 9 dage: Hunden reddede hende