Reddet efter 100 hjertestop

For islandske Vilborg Albertsdottir foldede livets skønhed sig ud. Hun havde fundet sin kæreste Ole i Danmark. Hun var dybt forelsket og gravid. Og nu

Foto: Gregers Kirdorf

For islandske Vilborg Albertsdottir foldede livets skønhed sig ud. Hun havde fundet sin kæreste Ole i Danmark. Hun var dybt forelsket og gravid. Og nu var det lykkelige par netop flyttet ind i drømmehuset i Viborg. Men så slog skæbnen til.

På en ond torsdag i august, tog livet en drejning næsten ud over afgrunden. Vilborg var ikke i tvivl om, at døden bankede på, da hun på den smukke sensommerdag sidste år fandt sin elskede mand gispende efter luft i sengen på første sal.

- Jeg troede, jeg mistede ham. Følelserne væltede ind over mig. Både frygt, kærlighed og vrede. Hvad lignede det, at han skulle dø, nu vi lige var startet på vores nye liv. Han skulle være sammen med os og se sin søn voksne op. Jeg var gravid, og så stod jeg pludselig der med min døende mand foran mig, fortæller Vilborg.

Læs også: Birgitte overlevede hjertestop takket være sin datter, Victoria

Pludselig lå hendes kun 28-årige mand rallende i sengen fuldstændig afhængig af lynhurtig hjælp udefra. Vilborg blev hans redning. Hendes evner som livredder blev afgørende.

- Hun havde jo lært at give hjertemassage og kunstigt åndedræt på seminariet sammen med mig, lyder det med et smil fra Ole, der indtil hjertestoppet studerede på Viborg Pædagogseminarium sammen med Vilborg. Nu et år senere er Ole stadig sygemeldt. For hjertestoppet i august skulle ikke blive det sidste. Inden dagen var omme, var hjertet stoppet yderligere tre gange.

Tre måneder i frygt
Første gang holdt Vilborg liv i sin mand. De andre gange var det ambulancefolk og sygehuspersonalet. Vilborg kigger på sin mand med et bekymret blik. Smerten er der stadig. Men glæden er også kommet til. Siden dengang er deres søn Albert blevet født, og han kravler nu energisk rundt på sin far, mens Vilborgs næsten femårige datter Emma har kastet sig over perlepladerne.

- Jeg var så glad for at jeg var i stand til at give Ole hjertemassage og kunstigt åndedræt. At jeg var i stand til at gøre noget, selv om jeg jo var i chok. Men de næste måneder tærede voldsomt på mine kræfter. Det var en frygtelige byrde at bære, og jeg måtte stoppe på pædagogseminariet. Jeg var hele tiden bange for at miste ham, fortæller Vilborg.

Efter hjertestoppet i august fik Ole indopereret en såkaldt ICD i brystet- en slags stødmaskine, der kunne banke liv i hjertet, når det begyndte at sætte ud. Ole beskriver selv stødene som et slag med et baseball-bat i brystet indefra. Med andre ord. Det gjorde frygteligt ondt, men det holdt ham i live.

- Ja, jeg var i live. Men tilstanden med de mange stød var uudholdelig. Mentalt ville jeg ikke kunne leve et liv i den tilstand. Det var en voldsom belastning. Til sidste var jeg faktisk mere bange for stødene, end jeg var for hjertestoppene, fortæller Ole.

Efter de mange stød og massevis af undersøgelser af læger og en frygtelig masse hjertemedicin, der ikke virkede, var den medicinske værktøjskasse ved at være tom. Intet virkede på Ole. Lægerne anede ikke deres levende råd. Et møde på Viborg Sygehus den 18. september skulle blive et nyt lavpunkt.

- Lægen sagde, at der ikke var mere, han kunne gøre. Alle former for medicin var afprøvet. Ole måtte leve med at få stød, hver gang hjertet satte ud. Det var en frygtelig besked, lyder det fra Vilborg.

Læs også: Sophie Fjellvang-Søllings mand døde af hjertestop

Miraklet
Miraklet skete, da det så mest håbløst ud. På dagen hvor Ole fik hele 100 hjertestop. Netop der slog en uventet redning igennem. Det blev dagen, hvor Ole blev rask. Den 4. oktober skulle dog først gennemleves som et grumt mareridt.

På Skejby Sygehus ville lægerne varmebehandle Oles hjerte som et absolut sidste forsøg på at hjælpe ham. Bagefter fik Ole lov at trække lidt frisk luft. Men pludselig gik det stærkt. Vilborg har noteret detaljerne i sin dagbog.

- Ole når lige at lægge sig, da han får det første stød. Det er et totalt chok, og jeg kan mærke håbløsheden og sorgen komme som regn over os. Det næste stød kommer kort tid efter, og jeg kan se hans hjerterytme er meget ustabil. (…) Det bliver bare ved og ved. Ole får flere og flere stød, skriver hun.

Senere får Oles hjerte endnu en varmebehandling. Men det får bare hjertet til at gå helt amok, så Oles indopererede ICD hele tiden sendte kraftige stød ind hjertet for at banke det i gang igen. Da dagen var omme, havde han fået 80 hjertestop på operationsstuen og yderligere 20 på sygestuen.

- Jeg er fyldt med bange følelser, da vi tager på intensiv igen. Ole ligger i fuld narkose og i respirator. Jeg har mange tanker, da jeg holder hans hånd. Men mest tænker jeg; jeg elsker dig så meget. Jeg vil bare have, at du har det godt. Jeg vil det bedste for dig. Det har været nok. Jeg vil ikke, at du skal have så mange smerter, skriver hun. Da Ole vågner op, er han både vred, deprimeret og bange.

- Jeg var gal over, at jeg skulle have så mange stød. Men jeg var også frustreret og kunne slet ikke se nogen fremtid. Jeg kunne jo ikke leve på den måde, siger Ole.

Læs også: Sekunder skilte Poul fra døden: Sara er min helt

Et desperat træk
Men som et sidste desperat træk fra lægernes side havde de fundet en hjertemedicin, som man stoppede med at bruge i Danmark i 1980'erne. Den havde alvorlige bivirkning. Men ikke på Ole. Tværtimod indtraf miraklet. Hans herte begyndte at slå helt normalt.

- I starten turde vi jo ikke tro på det. Men der gik en dag. Der gik to dage. Og Oles hjerte var stadig stabilt. Sådan blev det ved. Og nu er vi kommet så langt, at vi tør tro på fremtiden igen, siger en dybt taknemmelig Vilborg.