Rejste sig fra kørestolen og gik

Sidste jul lå Flemming dybt invalideret i sin seng og ventede på døden. Denne jul springer han rundt som en teenager og kaster sig ud i voldsomme sneboldkampe med sine døtre. Flemmings forvandling skete indenfor en uge.

- Det er et mirakel.

Det må man give Flemming Nielsens 21-årige datter Mette ret i. Sidste jul lå hendes far bundet til en elektrisk kørestol fuldstændig afhængig af sine tre plejere. Denne jul er det helt anderledes. For nu springer den 57-årige nordjyde rundt, så de færreste i familien har energi til at følge ham.

Gravsted udpeget

- Det er jo helt vildt for os alle sammen. Vi havde jo været på kirkegården og fundet gravsted og snakket om hvilke salmer, vi skulle synge. Sådan ville far have det. For han vidste godt, at han snart skulle død. Og se ham så nu, lyder det fra Maria.

LÆS OGSÅ: Overlevede blodprop i hjernen

Flemming har de sidste syv år været bogstaveligt talt dødssyg. Han fik diagnosen sklerose og senere konstaterede lægerne, at han havde såkaldt muskeldystoni - en sygdom, der gav ham krampe. Flemmings nedtur startede dog først alvor, da han lægerne nærmest i rådvildhed besluttede at give ham fuld dosis parkinson-medicin af mærket Sifrol. Det er nu fire år siden.

Bundet til kørestol

- Så gik det for alvor ned ad bakke. Jeg begyndte at blive mere og mere uklar. Jeg kunne hverken læse eller se tv. Og jeg var bundet til kørestolen. Jeg skulle have hjælp til alt.

Men så skete miraklet. Flemming fik en ny læge, der studsede over det høje forbrug af Sifrol. De besluttede at trappe Flemming ud af medicinen

Begyndte at cykle

- Jeg sagde til Susan, at jeg synes, jeg var blevet mere klar. Jeg kunne mærke, at jeg var ved at få balancen igen. Jeg var meget optimistisk, fortæller Flemming, der dog stadig sad fastspændt i kørestolen, da hans kone rejste på sin årlige tur til Tyrkiet.

LÆS OGSÅ: Gitte hjalp Dan tilbage til livet

Humøret blev løftet betydeligt i de kommende dage. I den uge hans kone var væk, begyndte Flemming at gå igen. Den første dag støttede han sig til en rollator. Den næste dag gik han uden støtte. Tredje dag tog han sin første cykeltur.

- Jeg troede ikke på det. Så jeg fik min kæreste til at køre mig hjem til far. Og så stod han i døren og tog imod mig. Jeg tudbrølede bare. Jeg var simpelthen så glad. Jeg var sikker på, at han skulle dø. Og nu var han lige pludselig min gamle far igen, fortæller Mette.

Gik sin kone i møde

Heller ikke Susan kunne forstå, at det skulle gå så godt. Men da en grinende Flemming kom hende i møde i lufthaven efter ferien blev også hun overbevist. Og derhjemme måtte hun lamslået konstatere, at hendes nu tidligere multihandicappede mand endda havde nået både at skifte sengetøj og vaske gulv.