Sussies søn var dødfødt - vejede 535g

Sussie Bach havde glædet sig til at blive mor. Men fødslen blev et mareridt på liv og død. Anton kom til verden tre måneder for tideligt, og han var dødfødt efter svangerskabsforgiftning. Men Anton blev født med en ukuelig livsvilje, og i dag er han et lyslevende mirakel.

Foto: Jørgen Ploug og privat

Knap 10 måneder gamle Anton er i sit es denne herlige sommerdag. Han griner over hele femøren, pludrer løs og fægter med arme og ben. Han er en knægt med liv i og med stor appetit på tilværelsen.

Det virker næsten, som om Anton for alt i verden vil vise, at han er ligesom alle andre babyer. Det er han også - og så alligevel ikke.

Da drengen blev født alt, alt for tidligt mandag den 31. oktober i fjor klokken 02.27, var han klinisk død. Men den nyfødte purk ville livet, og han kæmpede fra første sekund.

Fredag den 28. oktober 2011 skulle Sussie Bach til afsluttende eksamen som social- og sundhedsassistent på skolen i Herning. Det kom hun aldrig. Dagen før var hun nemlig til et rutinetjek hos sin læge i Spjald.

Sussies blodtryk var for højt, og der blev konstateret protein i hendes urin. Det kunne være tegn på svangerskabsforgiftning. For en sikkerheds skyld blev Sussie sendt til tjek på Herning Sygehus.

Læs om Pernille, der blev forladt to måneder før sin fødsel
 

Kritisk weekend
- Jeg havde haft en fin graviditet og var ikke bekymret. Jeg var kun i 25 graviditetsuge og havde først termin den 8. februar, mere end tre måneder senere. Men en scanning i Herning viste, at fostret kun vejede 475 gram mod normalt 800. Jeg skulle overflyttes til børneintensiv afdeling på Skejby Sygehus, fortæller Sussie.

Først på hospitalet i Århus gik det op for 22-årige Sussie, at situationen var alvorlig. Hun glemte alt om sin eksamen og håbede, at fødslen for alt i verden ikke gik i gang. Fostret var slet ikke udviklet. Sussie blev holdt under konstant observation, men søndag den 30. oktober ud på aftenen fik hun plukveer.

Fødslen fandt sted klokken 02.27, og drengebarnet vejede blot 535 gram og målte 28 cm. Han var dødfødt, fordi han på grund af forgiftningen slet ikke havde fået den fornødne næring. Men drengen blev mirakuløst genoplivet og anbragt i respirator. Sussie og Jesper Bach fik at vide, at sønnens tilstand var kritisk, og at chancerne for at overleve var fifty-fifty.

Den lykkeligste dag I to måneder lå Anton i respirator på Skejby Sygehus, inden Sussie og Jesper den 25. december fik de verdens bedste, forsinkede julegave. "Anton overlever. I får ham med hjem", lød beskeden fra lægerne.

109 dages indlæggelse

En besked, som de i tiden efter fødslen ikke havde turdet tro på. 30. december blev det lyslevende mirakel overflyttet til sygehuset i Herning, og den 17. februar i år kunne parret efter 109 dages indlæggelse endelig vende hjem til ejendommen uden for Spjald. Det var ni dage efter Sussies oprindelige termin.

- Mens Anton kæmpede for sit liv, havde Jesper og jeg brug for noget positivt at se frem til, hvis vi skulle komme helskindet gennem dette mareridt. Vi aftalte, at hvis Anton overlevede, og vi fik ham med hjem, ville vi gifte os. Brylluppet fandt sted den 9. juni i år. Jeg kan med god samvittighed sige, at vi var meget lykkelige og meget taknemmelige, siger Sussie.

Læs også: Far vil ikke kendes ved mig